Baggrund

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2007-2013 udpeget til centerformål, og der er en eksisterende lokalplan 1.5 for området, som giver mulighed for etablering af butikker og centergade på området. Lokalplanen udarbejdes på baggrund af ønsket om et lægehus på arealet. Den udformning med et centerstrøg, som lokalplan 1.5 lagde op til, er ikke længere aktuel og kravene til bygningernes ydre fremtræden er ikke tidssvarende.

Formål

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan opføres et lægehus på arealet med tilhørende parkeringsarealer og angive rammer for øvrige del af lokalplanområdet. Lægehuset skal indgå som en harmonisk del af bybilledet i området.