Lokalplanens indhold
Formål
Lokalplanens formål er at sikre bevaring af præstegårdens bygninger, herunder bygningernes ydre fremtræden, placering, hovedform, byggematerialer og byggeteknik samt at sikre bevaring af kulturmiljøet omkring præstegården, herunder bevaring af gårdsplads og haveanlæg uden parkering og boligbebyggelse.
Anvendelse
Lokalplanen giver mulighed for anvendelse til offentlig formål samt bolig i tilknytning til kirken.
Bevaringsbestemmelser
Lokalplanen vil med bevarende bestemmelser sikre bygningen mod nedrivning og sikre at ombygninger sker i overensstemmelse med bygningernes kulturhistoriske bevaringsværdier som beskrevet i afsnittet kulturhistorie og bevaringsværdier herunder. Såfremt Orø præstegård brænder eller forfalder i en sådan grad, at istandsættelse ikke er mulig, stiller lokalplanen krav om at bygningerne genopføres som den nuværende bebyggelse. Lokalplanen giver her mulighed for at der gives mulighed for, at den østlige længe enten kan genopføres i bindingsværk eller af tegl, som pudses og kalkes.
Trafik & Parkering
Den nuværende trafiksituation, som indeholder indkørsel og parkering til omkring 15 biler, fastholdes som nuværende.
Beplantning
Bevaringsværdige træer
Administrationen har registreret beplantningen (bilag 14) på ejendommen med henblik på at udpege den bevaringsværdige beplantning. Lokalplanen udpeger bevaringsværdige træer på gårdspladsen og i præstegårdshaven på kortbilag 6 med en kompetence-norm om at de ikke må fældes uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Naturværdier
Administrationen har været ude og registrere potentiale for bilag 4 arter og lokalplanen udpeger træer med betydning for flagermus med en kompetencenorm om at de ikke må fældes uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Læs mere om EUs hapitatdirektiv i redegørelsens afsnit om Miljø.
Kulturhistorie og bevaringsværdier
Præstegården består af to længer, som er en rest af den oprindelige firelængede præstegård fra 1700, som efter sigende er øens ældste bygning, kirken undtaget. De to oprindelige længer, og en nyere sydlænge, danner ramme omkring et karakteristisk gårdrum med en kæmpeeg i midten. Præstegårdens arkitektur er først og fremmest et udtryk for den lokale egnsbyggeskik på Orø, hvor bygningernes udformning og placering er tilpasset de landskabelige og klimatiske forhold og opført af de byggematerialer, der kunne skaffes lokalt. Byggeteknikken omkring bindingsværket med de udvendige sidebånd er f.eks. udviklet fordi der på den tid var mangel på træ.
Nordlængen
Den nordlige længe er bygget sammen med kirkemuren og har facade mod kirkegården. Den nordlige længe fremstår original, og er et godt eksempel på lokal byggeskik. Den nordlige længe har en offentlig facade mod kirkegården med offentligt toilet og adgang til præstens kontor og gartnerens værksted. Nordlængens arkitektonisk stil vurderes at være sen renæssance (1550 - 1650)
Østlængen
Den østlige længe er bygget sammen med den nordlige længe og rummer præstens offentlige funktioner med indgang fra kirkegården og præstens private gemakker med indgang fra gårdspladsen. Den østlige længe er ud- og ombygget i flere omgange for at tilpasse sig skiftende tiders funktioner i forhold til præstegerning og landbrug. Den sydlige ende af den østlige længe er opført senere (muligvis samtidig med forpagterboligen i 1929). Østlængen med præstebolig og kontor fremstår hævet i forhold til de øvrige bygninger i gårdrummet over en høj kælder og fremstår dermed højere i hierarkiet end den lavere nordlænge; på den måde signalerer arkitekturen at østlængen med præstens bolig er mere privat. Når der skal tilføjes nye døre i østfløjen, kan det hjælpe at skele til hvilken stilretning der har været mest fremtrædende eller skal være bærende. Øst-længen har nyere facade-elementer som er tilføjet i 1929 og samlet set vurderes øst-længens arkitektoniske stil at høre mest hjemme i historicismen (1770 - 1850).
Sydlængen
Sydlængen blev opført i 1929 som forpagterbolig med det formål at tage sig af de til kirken hørende jorder. Sydlængen er senest blevet ombygget i 2010 og fremstår som ny.
Langfacader
Nordlængen fremstår som fin repræsentant for lokal byggeskik i bindingsværk med udvendige sidebånd og tavl (felter imellem bindingsværk) af ler. Bindingsværket fremstår overfladebehandlet sort og tavlene fremstår hvidkalkede.
Østlængen fremstår med hvid puds. Østlængen er om- og tilbygget og har hovedsageligt murede facader af tegl men har stadig to murstykker mod haven med bevaret bindingsværk kalket over stok og sten (hvor bindingsværket er kalket hvid).
Sydlængen fremstår med murede facader i hvid puds.
Gavle
Nordlængens gavl mod vest fremstår med lodret træbeklædning overfladebehadlet, sort.
Østlængens nordvendte gavl fremstår i bindingsværk nederst og med lodret træbeklædning overfladebehandlet, sort. Øverst hvor der er et lille vindue.
Østlængens sydvendte gavl fremstår muret i hvid puds uden vinduer.
Døre og porte
Nordlængen: Tre døre og en låge ind mod kirkegården, de to og lågen fremstår med lodret træbeklædning overfladebehandlet, sort med flot udsmykkede smedede hængsler. Døren ind til præsteboligen fremstår som sparrelagt dør (pålagt dør med diagonal træbeklædning i sildebensmønster) i samme røde farve som vinduer. I gavlen er der en port med lodret træbeklædning overfladebehandlet, sort. Mod gården er der tre døre og en port. Den ene stalddør og porten er overfladebehandlet, sort. De to døre som tidligere har været anvendt til beboelse fremstår rødmalede, én med original med lodret træbeklædning og en er af nyere dato.
Østlængen: Hoveddøre mod gårdsplads fremstår med rødmalede sparrelagte døre af nyere dato. Havedøre fremstår som fyldningsdøre med opsprossede vinduespartier.
Fotos fremgår af bilag 7 - 9
Vinduer
Nordlængen: Originale trævinduer overfladebehandlet i farven rødokker, med sprosser med kitfals, som skal bevares ved istandsættelse. De oprindelige trævinduer er udført i spejlskåret (skåret vinkelret på årene i træet) kernetræ fra lokale langsomt voksende træer, hvilket giver kernetræet en langt højere kvalitet og holdbarhed, end hvad man ser i trævinduer idag der er oftest er stavlimet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at vedligeholde de originale vinduer og evt. isætte indvendige forsatsruder eller koblede rammer for at opnå samme isoleringsgrad som nye vinduer.
Østlængen: Trævinduer med enkeltlagsglas, overfladebehandlet i farven rødokker, sprosser med kitfals og koblede rammer. Flere af vinduesfagene I den sydligste del har simple rammer og sprosser uden kvartstaf, i forbindelse med udskiftning af vinduer skal nye vinduer fremstå med rammer med kvartstaf og kitfals.
Sydlængen: Termovinduer af træ med gennemgående sprosser.
Fotos og betegnelser fremgår af bilag 7 - 9 og 11.
Sokkel
Nord- og Østlængen har Kampestensfundament med skrånende pigstensbelægning under tagudhæng. På nordlængen går pigstensbelægningen helt op til toppen af fundamentet. Kampestensfundamentet er behandlet med murasfalt, som bør fjernes overalt. Murasfalt hindrer væggen og soklen I at ånde og det er ikke sundt for bygningen.
Syd-længen har betonfundament.
Tage
Hele bebyggelsen fremstår med stråtag med opskalket tagskæg med udskårede spærender (se illustration herunder) og rygning med kragetræer. Taget tilpasser sig længernes forskellige taghøjder ved at lave en minigavl i overgangen hvor nordlængen bliver til præstegård og endnu et spring op til den østlige længe som bliver optaget i stråtagets former.
Kviste
Nordlængen har to høgab (mindre facadekvist med låger) mod syd med små porte som fører op til taget (se illustration herunder), mens tagfladen mod kirkegården er ubrudt. Østlængen har i alt fire stråtagskviste, hvoraf tre er halvrunde vinduer/ark og én er en såkaldt halvcirkelkvist (se bilag 10).
Skorstene
Nordlængen har én ud af to oprindelige skorstene tilbage, som fremstår muret uden murværksdetaljer. Østlængen har tre ud af fem oprindelige skorstene tilbage, som alle fremstår med murværksdetaljer. Skorstenene har historisk været et tegn på status idet de angav hvor mange opvarmede stuer man havde. Skorstene skal bevares i forbindelse med istandsættelse.