Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en plan, hvori Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende bestemmelser for et bestemt område. Det kan være et større område, en enkelt ejendom eller et tema som Fx skilte eller facader. En lokalplan kan karakteriseres som en lokal lov og kan bl.a. bestemme:

  • Hvad området og bygningerne må bruges til.
  • Hvor og hvordan der kan bygges nyt.
  • Hvorvidt bebyggelse må nedrives eller ombygges.
  • Hvordan de ubebyggede arealer kan indrettes.

Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri eller anlægsarbejde, eller før en større nedrivning, sættes i gang. Kommunen er således forpligtet til at udarbejde en lokalplan, hvis der skal ske væsentlige ændringer i det eksisterende miljø. Man har ikke krav på at få udarbejdet en ny lokalplan, hvis der allerede findes en eksisterende lokalplan for område.

Kommunalbestyrelsen kan altid vælge, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for et område. – Så længe ønsket er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det kaldes lokalplanretten.

Der kan laves lokalplan for ejendomme i såvel byzone og sommerhusområder som i landzone. Når arealer ønskes overført fra landzone til byzone, sker det altid gennem en lokalplan.

Hensigten med lokalplanlægning er at sikre en god sammenhæng i udvikling og planlægning, samt at offentligheden inddrages før der sker store ændringer i udviklingen af et område.

Lokalplanen består af redegørelse, juridisk bindende bestemmelser, samt tilhørende kort og illustrationer. Lokalplanen udarbejdes først som et forslag, der udsendes i offentlig høring. Offentliggørelsen af lokalplanforslaget giver naboer, andre myndigheder og foreninger mulighed for at kommentere forslaget og komme med bemærkninger før planen vedtages endeligt.

En lokalplan gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende, ligesom den heller ikke hindrer, at hidtidig lovlig anvendelse kan fortsætte. Der er ikke handlepligt på en lokalplan, men ved fremtidige ændringer skal lokalplanens bestemmelser overholdes.

Kommunalbestyrelsen kan – efter nabohøring – dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Planens principper er udtrykt i formåls- og anvendelsesbestemmelserne.

Vil du vide mere om lokalplaner, kan du læse mere på Erhvervsstyrelsens side: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/

Hvordan er forholdet mellem lokalplan og kommuneplan?

Det danske plansystem er opbygget hierarkisk, hvor hvert niveau fastlægger rammerne for det underliggende niveau;

  • Landsplanlægning
  • Kommuneplan
  • Lokalplan

Planhierarkiet sikrer sammenhæng fra det helt overordnede statslige strategiske planlægningsniveau og ned til den detaljerede konkrete planlægning for et helt lokalt område. Staten fastlægger de overordnede rammer for hele landet.

Det sker i form af den såkaldte Landplanredegørelse, oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, samt som landplandirektiver. I kommuneplanen fastlægger kommunen overordnede retningslinjer og rammer for udviklingen af kommunes byer og øvrige infrastruktur samt beskyttelsen af natur, miljø og landskab.

En lokalplan fastlægger som sagt bestemmelser for et helt lokalt område. En lokalplan skal altid være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og understøtter kommuneplanens retningslinjer. Kommuneplanen beskriver Kommunalbestyrelses visioner for, hvordan kommunen skal udvikle sig. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Men Kommunalbestyrelse har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, bl.a. gennem udarbejdelse af lokalplaner.

Hvornår skal der laves lokalplan?

I områder, som ikke er omfattet af en gældende lokalplan, skal der laves lokalplan, før der kan gives tilladelse til:

  • større udstykninger
  • større byggerier og anlægsarbejder
  • større nedrivninger

Desuden laves lokalplaner for at sikre kommuneplanens gennemførelse. Der er ingen faste regler for, hvad "større" betyder. I praksis tages der udgangspunkt i vurderinger af om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det fysiske miljø på stedet, om projektet bør ses i en større planlægningsmæssig sammenhæng samt om borgene bør gives lejlighed til at øve indflydelse på planlægningen.

En tommelfingerregel er, at 6-8 boliger eller 500 m2 erhverv betragtes som "større". Men det afgørende er, hvor meget det nye byggeri ændrer miljøet, og hvor følsomt miljøet er.

Lokalplaner udarbejdes efter regler i Planloven. Planloven regulerer anvendelsen af areal i Danmark på et overordnet niveau. Den sikrer samtidigt, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer bruges og indrettes. Planloven bestemmer også, hvad en lokalplan skal indeholde, og hvordan den skal offentliggøres.

Hvad indeholder en lokalplan?

Lokalplanen består af redegørelse, juridisk bindende bestemmelser, samt tilhørende kort og illustrationer. Lokalplanen udarbejdes først som et forslag, der udsendes i offentlig høring. Offentliggørelsen af lokalplanforslaget giver naboer, andre myndigheder og foreninger mulighed for at kommentere forslaget og komme med bemærkninger før planen vedtages endeligt.

Offentlig høring

Inden Holbæk Kommunes Kommunalbestyrelse kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i min. 2 uger. Det skal sikre, at borgerne kan sætte sig ind i forslaget og har mulighed for at kommentere det og komme med forslag til ændringer. Når Kommunalbestyrelsen har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt.

Bestemmelserne får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området. Nogle gange følges en lokalplan af et kommuneplantillæg for at sikre overensstemmelsen med kommuneplanen. Ved større ændringer af kommuneplanen afholdes en forhøring, også kaldet en foroffentlighed, hvor der indkaldes idéer og forslag for det konkrete rammeområde. Foroffentlighedesfasen vil som regel have en varighed på min. 2 uger.

Når lokalplanen er vedtaget

Når en lokalplan er vedtaget må der ikke opføres byggeri eller anlæg, der er i strid med planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret. En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen giver mulighed for. Men hvis der skal ændres noget på en ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen.

For eksempel, hvis der ønskes at bygge om på en ejendom eller ønskes at bruge en ejendom til andre formål. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan. Hvis en grundejer har ønsker om et byggeri eller en ny anvendelse som ikke ligger indenfor de rammer som en lokalplan måtte sætte for hans ejendom, har kommunalbestyrelsen mulighed at dispensere til det grundejeren ønsker.

Det er dog en forudsætning at det ønskede ikke er i strid med lokalplanens principper, dvs. lokalplanens formål og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra planens formål.

Dispensationer fra lokalplaner

Kommunen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen

For dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt gælder, at videregående afvigelser forudsætter, at der tilvejebringes en ny lokalplan (§ 19, stk. 2)

Principper for dispensation - § 19

Principperne i en lokalplan er navnlig fastsat i formålsbestemmelsen og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Dispensationer fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan kun gives til mindre betydende fravigelser.

Principperne omfatter også den planlagte struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke gives til indgreb i grønne områder og fælles friarealer.

Tidsbegrænsede dispensationer

Den moderniserede planlov § 19, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen mulighed for -, i en begrænset periode, at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan. Det gælder, selvom dispensationen er i strid med principperne i planen.

Konkret vurdering

En dispensation fra en lokalplan kan kun gives på baggrund af en konkret ansøgning. Der kan ikke gives ”generelle” dispensationer. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen heller ikke beslutte, at man aldrig vil dispensere fra lokalplanen.

En afgørelse om dispensation efter forvaltningsloven (§§ 22-24) skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, der er lagt til grund ved afgørelsen. Ved skønsmæssige afgørelser skal begrundelsen desuden beskrive de hovedhensyn, som har været bestemmende for afgørelsen. Det betyder, at begrundelsen skal tage udgangspunkt i lokalplanen og de konkrete forhold på ejendommen og i området.