Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder

Museumsloven

Som tidligere beskrevet under Fund og fortidsminder findes der hyppigt fortidsminder ved jordarbejder i Svinninge og nærmeste omegn. Det kan derfor forventes, at der i forbindelse med grave- og anlægsarbejdet konstateres yderligere fund af fortidsminder. Bygherre skal være opmærksom på at hvis der under anlægsarbejde påtræffes jordfaste fortidsminder eller anden kulturhistoriske anlæg jf. museumslovens §27 nr. 473 af 7. juni  skal anlægsarbejdet omgående indstilles i det omfang det berører fortidsminder og Museum Vestsjælland adviseres.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2

Ophævelse af landbrugspligt

Lokalplanområdet består af landbrugsjord beliggende i byzone.
Jordene er pålagt landbrugspligt og derfor forudsætter en anvendelse efter lokalplanen, at landbrugspligten ophæves på de arealer, der er omfattet af lokalplanen. Ophævelse af landbrugspligten, ændret anvendelse, samt udstykning skal ske efter landbrugslovens regler. Bygherre skal i forbindelse med udstykning søge om ophævelse af Landbrugspligten. Ophævelsen sker i forbindelse med Geodatastyrelsens godkendelse af udstykninger.