Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet udlægges til centerformål med mulighed for etablering af dagligvarebutik. Lokalplanen giver mulighed for, at butikken kan opføres med et butiksareal på op til 1000 kvm. Herudover kan der opføres op til 200 kvm bruttoetageareal til personalefaciliteter.

Placering af byggeri og parkering

Placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag 5. Lokalplanen sikrer vareindlevering og indgang for bløde trafikanter, samt at handicapparkering og cykelparkering etableres nær butiksindgangen.

Beplantning

Lokalplanen sikrer, at der etableres et beplantningsbælte langs planområdets østlige og nordlige side. Beplantningsbæltet etableres med træer og buske i en bredde på 5 m og med en højde på minimum 5 m i udvokset stand. Beplantningsbæltet skal sikre afskærming til boligområdet mod nord og nordøst, samt give planområdet et grønt udtryk, så det tilpasses det rekreative område Rævebjerg mod øst. Beplantningsbæltet skal være uigennemtrængeligt.