Miljø

Støj

På Stenhusvej kører der mellem 11.000 og 15.000 biler i døgnet. Der er det en forudsætning for at etablere boliger inden for lokalplanområdet, at der etableres en støjvold, således at Miljøstyrelsens grænseværdi kan overholdes. Supplerende støjhegn kan endvidere opsættes på egen matrikel.

Området er ikke påvirket af støj fra Holbækmotorvejen.

OBS. Se evt. Miljøministeriets publikationer ”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007, ”Ekstern støj fra virksomheder” - vejledning nr. 5, 1984, ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” - vejledning nr. 4, 2006, samt vejledninger om flystøj (nr. 5/1994) og jernbanestøj (nr. 1/1997).

Jordforurening

Hvis der ved grave og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages når dette meddeles. Fundet anmeldes til Natur, Miljø og Landskab Holbæk Kommune jordogvand@holb.dk eller tlf. 72364041, jf. jordforureningslovens § 71. Ændret anvendelse af kortlagt forurenet jord kræver tilladelse efter jordforureningslovens § 8.

Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet. Arealet har tidligere været anvendt til landbrug. Såfremt der i forbindelse med grave- og anlægsarbejde alligevel konstateres jordforurening skal arbejdet standses og anmeldes. Jf. Jordforureningslovens § 71.

Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages når dette meddeles. Fundet anmeldes til Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune jf. jordforureningslovens § 71. Send en mail til jord@holb.dk eller kontakt os på tlf. 72 36 36 36. Ændret anvendelse af kortlagt forurenet jord kan kræve tilladelse efter jordforureningslovens § 8.

Fund og fortidsminder

Der er tidligere registreret arkæologiske fund inden for lokalplanområdet. Holbæk Museum finder det sandsynligt, at der vil være fortidsminder i området. Det anbefales, at museet laver en forundersøgelse forud for byggemodningen. Hvis der i forbindelse med grave- og anlægsarbejde findes fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet straks indstilles og anmeldes til museet eget Museumslovens § 27.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af lokalplanforslagets miljømæssige påvirkninger i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009). Miljøscreeningen er offentliggjort som bilag til planforslaget.

Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 3 skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanforslaget vurderes på baggrund af en screening ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da:

  • Der er alene tale om mindre ændringer på lokalt plan, der ikke påvirker det omkringliggende miljø, idet lokalplanen udlægger området til boliger.
  • Boligbebyggelsens højde, omfang og udtryk får ikke væsentlig indvirkning på det omkringliggende miljø – dette sikres gennem bestemmelser i planforslaget.

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport er offentliggjort sammen med planforslaget.