Lokalplanområdet

Planområdet omfatter et areal på omkring 2300 m2 på Havnevej og omfatter matr. 203a, 203d, 7000as samt del af matr. 218a og del af matr. 203f, Holbæk Bygrunde, som angivet på kortbilag 2. Området ligger parallelt med havnepromenaden med kig til havnen og tæt ved byens centrum og byens handelsgade Ahlgade. Området ligger i overgangen mellem havnens nye bygninger i 4 - 5 etager og Brolæggerstrædes bevaringsværdige gademiljø.

Området er omfattet af kommuneplanramme B1.01 som er et boligområde i byzone. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 115% beregnet ud fra den enkelte ejendom i max 2,5 etager / 11 meter. I notatet hedder det at: Ny bebyggelse skal opføres som helt eller delvist sluttet randbebyggelse med en dybde af 7-10 m med facade i gade- eller byggelinie. Der skal derfor laves et kommuneplantillæg som muliggør et højere antal etager samt en bygningsdybde på 11,5 meter

Området er omfattet af to lokalplaner. Lokalplan 1.10 fra 1994 for Holbæk Bymidte og lokalplan 56 fra 1986 for karréen, som bygningerne er placeret i. Med indeværende lokalplan aflyses den gældende lokalplan 56 fra 1986 for lokalplanens område omfattende matr. 203a, 203d, 7000as samt del af matr. 218a og del af matr. 203f. Lokalplan 1.10 aflyses ikke. 

Lokalplan 1.10 har til formål at udtrykke en helhedsopfattelse af bymidten, ud fra hvilken konkrete forslag og projekter kan afvejes. Formålet er at bymidtens samlede attraktion som erhvervs- og kulturelt centrum - og som boligområde -styrkes. Lokalplanen har blandt andet bestemmelser om byens udseende med hensyn til gademiljøer, facader m.v. Brolæggerstræde som afgrænser lokalplanområdet mod vest er i lokalplan 1.1 udpeget som bevaringsværdigt gademiljø hvilket lokalplanen har til formål at sikre. Ligeledes hedder det at ændringer af bebyggelsers ydre fremtræden og omgivelser søges tilpasset den stedlige byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg.

Lokalplan 56 fra 1986 har til formål at sikre anvendelse til boliger, sikre at nye boliger indpasses i det bevaringsværdige miljø samt at sikre bevaring af eksisterende boliger herunder Havnevej 46 og 48.

Havnevejs sydside fra Brolæggerstræde 21 i front til Havnevej 46, 48, 50 m.fl. 

Kig ned af det smalle Brolæggerstræde mod havnen