Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder

Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold:
Inden for lokalplanens område er det tilladt at have ikke-erhvervsmæssigt dyrehold under den forudsætning, at det ikke er til gene for naboejendomme, jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Bonusvirkning:
Bonusvirkning betyder, at der ikke skal søges om landzonetilladelse ved udstykning, opførelse af bygninger, etablering af jordvold og jorddiger samt regnvandsanlæg i form af regnvandsgrøfter og regnvandssøer.

I stedet sikres landzonetilladelsen i lokalplanens bestemmelser. Denne lokalplan har bonusvirkning, hvorfor der altså ikke skal søges om landzonetilladelse.

Der skal kun søges landzonetilladelse til anvendelse af arealet, hvis den ansøgte anvendelse ikke til fulde er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I så fald vil der dog også være krav om dispensation fra lokalplanen.