Energi og forsyning

Energiforsyning

SEAS/NVE er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.

Varmeforsyning

Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde der skal opvarmes med gas fra DONG Energy (www.dongenergy.dk). Ejendommene i lokalplanområdet er ikke pålagt tilslutningspligt*. Byrådet i Holbæk kommune har besluttet at alt nyt boligbyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse**. Opvarmning forventes derfor at ske som individuel opvarmning. Opvarmning må ikke ske ved etablering af oliefyr (supplerende opvarmning skal opfylde kravene for dispensation til fritagelse for tilslutning til kollektiv varmeforsyning jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 31 af 29. januar 2008, § 15 stk. 2.).

Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

Vandforsyning

Området forsynes med vand fra Kvarmløse­Tølløse Vandværk, og ny bebyggelse forudsætter tilslutning fra dette vandværk.

Den nordlige del af lokalplanområdet ligger indenfor Kvarmløse- Tølløse Vandværks 300 meter beskyttelseszone, som vist på kortbilag 2.

Området er beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Regn- og spildevand

Rækkehusene i den sydlige del af lokalplanområdet planlægges separatkloakeret som resten af området. I dag af de fælleskloakeret. Under Sejergårdsvej er regn­ og spildevandsledninger etableret for området. I områdets sydøstlige hjørne er en pumpeledning for spildevand etableret. Under rækkehusområdet og under vejen nord for rækkehusene ligger fællesledningerne.

Tilladelse til kloaktilslutning skal søges hos Holbæk Kommune. Spildevandsanlægget skal etableres på privat anledning, og det kræver Byrådets godkendelse. Det forventes, at det udførte kloakanlæg kan overtages af Holbæk Forsyning på visse vilkår. Tilslutning og overtagelse skal betragtes som et hele i forbindelse med tilladelsen til udførelsen.

Inden kloakanlægget udføres, skal der være truffet en aftale mellem Byrådet og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning i forbindelse med Holbæk Forsynings overtagelse af anlægget. Herunder skal der træffes aftale om kloaktilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. Der skal yderligere træffes aftale om dimensioneringen af anlægget, før det eventuelt kan overtages af Holbæk Forsyning.

Bluespot
I den sydlige del af lokalplanområdet ligger 2 arealer særligt lavt i forhold til det omkringliggende terræn. Ved ny bebyggelse eller renovering bør man være opmærksom på disse områder, der er vist på kortbilag 2 og markeret som bluespots. Et bluespot er ikke nødvendigvis ensbetydende med at området er i risiko for oversvømmelse.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Affald og genbrug

Affald bortskaffes i henhold til "Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald" samt "Erhvervsaffaldsregulativ" for Holbæk Kommune.

Telekommunikation

Ny bebyggelse kan tilsluttes kabelnet, fibernet eller lignende fælles signalanlæg.