Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er beliggende i bymidten umiddelbart inden for den indre ringgade, hvorfra der også er vejadgang til området. Arealet ligger i sammenhæng med et eksisterende Føtexvarehus, og den eksisterende Aldi-butik deler adgangsvej samt vareindlevering med denne. Øst for lokalplanområdet ligger et eksisterende boligområde, med karakteristiske ældre bevaringsværdige murede bygninger, opført med røde tegltage. Et delareal i denne nabobebyggelse henligger som byggetomt, efter nedrivning af ældre mindre erhvervsbygninger. Mod nord ligger Markedspladsen, der idag er omdannet til et grønt, aktivitetsrum, med parkour, boldbane, skaterramper m.v. i sommerhalvåret, og skøjtebane i vinterhalvåret. Mod vest ligger en eksisterende nyere boligetagebebyggelse i 2 1/2 etage.
Eksisterende bebyggelse langs Borgmester N. E. Hansensvej er fortrinsvis trukket ud med facade mod byggelinje til vej.

Luftfoto med indtegnet afgrænsning af lokalplanområde

Lokalplanområdet set fra sydøst, Borgmester N. E. Hansensvej

Lokalplanområde set fra p-areal mod nord

Indkørsel til lokalplanområde fra Borgmester N.E.H.vej

Kig mod Markedspladsen mod nord

Eksisterende p-areal ved ALDI