Lokalplanområdet

Lokalplanområdets areal udgør ca. 55 ha og er beliggende i den sydlige del af Holbæk by.
Mod nordvest afgrænses området af Valdemar Sejrsvej. Her grænser området også op til landsbyen Tveje Merløse. Mod sydvest afgrænses området af Omfartsvejen og få hundrede meter syd herfor findes Holbækmotorvejen og dennes afkørsel 19. Mod sydvest afgrænses området af Kalveå. Mod nordøst afgrænses området af Tækkemandsvej, og af kolonihaveområdet ”Rørvangsparken.”
Lokalplanområdet gennemskæres af Rørvangsvej der løber fra områdets nordøstlige ende og ned til Omfartsvejen i syd. Området er spredt bebygget med erhvervsbygninger i forskellig størrelse, og indeholder en række beskyttede naturtyper i form af søer, moser og engområder. Terrænet i området opleves lokalt som værende relativt jævnt, og falder fra ca. kote 23 ved afgrænsningen langs Valdemar Sejrsvej ned mod Kalveå i ca. kote 18.