Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter følgende matrikelnumre: 4ka Tåstrup, Holbæk Jorder. Området er beliggende på Ny Tåstrupvej 2, i den sydøstlig del af Holbæk by. Områdets areal er på 15.397,9 m2, og Abildgården er beliggende på området. Det eksisterende Specialcenter Holbæk indgår som en del af projektet om at opføre nye tidssvarende boliger til handicappede.

Områdets afgrænsning
Området afgrænses mod vest af jernbanen, mod øst af Roskildevej og mod syd af Ny Tåstrupvej, hvor et mindre villaområde er beliggende. Mod nord er området afgrænset af boligbebyggelse bestående af både etageboliger og parcelhuse.

Området i dag
Lokalplanområdet er karakteriseret ved at den eksisterende bebyggelse er beliggende midt i området. Mod øst mellem ejendommen og Roskildevej er en tidligere æbleplantage beliggende, her er slåede stier mellem træerne og højt græs. Mod vest og jernbanen er området mere åbent med bølgende terræn, her har tidligere været dyrehold. Jernbanen er visuelt og støjmæssigt afskærmet af en støjvold. De eksisterende bygninger er opført i et plan, i gule sten og med røde tage. Området er relativt afgrænset fra omgivelserne i kraft af beplantningen.

Lokalplanområdet set fra nordvest.