Lokalplanens indhold

Lokalplanen udlægger områdets anvendelse til centerformål, herunder publikumsorienterede serviceerhverv, fitnesscenter, eventhal, liberalt erhverv, frisør, parkering samt boligformål.

Planen muliggør ombygning, tilbygning og renovering af eksisterende bebyggelse inden for rammerne af et maksimalt etageantal på 3 etager, herunder etablering af en ekstra etage, der placeres oven på eksisterende erhvervsbygning, samt et nyt parkeringshus på den vestlige side af ejendommen mod Skipperstræde. Der kan opføres maksimalt 800 m2 ny bebyggelse på taget af eksisterende erhvervsbygning og parkeringshuset må maksimalt udgøre 7.140 m2. Den maksimale bygningshøjde fastsættes til 9 m for parkeringshuset og 13,5 m for ny tilbygning på taget af eksisterende erhvervsbygning.
Etablering af et nyt p-hus indebærer den væsentligste ændring i forhold til nuværende forhold. Der er tidligere i den overordnede strategiske planlægning peget på indplacering af p-hus i tilknytning til Østre Havnevej, og projektet ligger således i forlængelse heraf. P-huset etableres som et privat parkeringshus, der tilvejebringer p-mulighed for eksempelvis kontorerhverv i havneområdet o.lign.

Mod Østre Havnevej etableres et forareal, der fremstår som en mindre torvedannelse med ny grøn plantning. Herved tilvejebringes en større imødekommenhed og åbenhed end ved de eksisterende forhold.