Bestemmelser

Med hjemmel i lov om planlægning (jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i § 2.

Lokalplanens formål er:

1.1 at sikre mulighed for at nedtage eksisterende dagligvarebutik og genopføre en ny dagligvarebutik med udvidet butiksareal

1.2 at fastlægge retningslinjer for arealanvendelse

1.3 at fastlægge retningslinjer for omfang og udformning af nybyggeri,
parkerings- og kørearealer

1.4 at sikre vejadgang til området.

2.1 Arealet er beliggende i byzone, og skal forblive i byzone.

 

3.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 320g og 324f begge Holbæk Bygrunde, samt del af matr. nr. 108a Holbæk bygrunde.

4.1 Lokalplanområdet udlægges til centerformål, dagligvarebutik med tilhørende parkering

 

5.1 Inden for lokalplanområdet må etableres en dagligvarebutik med et maksimalt butiksareal på 1.200 m2 og et maksimalt samlet bruttoetageareal på 1.275 m2, inkl. personalefaciliteter m.v.

6.1 Udstykning inden for området skal ske i henhold til principperne som angivet på kortbilag 2. Arealet angivet med signatur som grønt område på østsiden af p-areal ved matr.nr. 324f kan arealoverføres til de to tilstødende boliggrunde.

7.1 Ny dagligvarebutik skal placeres inden for det på kortbilag 2 udlagte byggefelt. Der kan maksimalt opføres 1.275 m2 bruttoetageareal.

7.2 Ny bebyggelse skal placeres således, at bebyggelsen helt eller delvis trækkes frem til byggelinje 2,5 m fra vej, jf. kortbilag 2.

7.2 Bebyggelse skal opføres i 1 etage, med en maksimal facadehøjde på 5 m over terræn og en maksimal samlet bygningshøjde på 8,5 m.

7.3 Vareindlevering skal ske med en placering som angivet på kortbilag 2. En mindre del af varegården kan overdækkes, jf. kortbilag 2 og 3.

8.1 Bebyggelse skal udføres med åbenhed i facadeudformningen i form af store glaspartier mod Borgmester N. E. Hansensvej og mod p-areal mod vest, jf. facadeskitser på kortbilag 3 og 4.

8.2 Bebyggelsen skal opføres med facader i teglsten, der kan fremstå ubehandlede eller overfladebehandlet og farvesat inden for hvid, sort og gråtoneskala.

8.3 Tag på dagligvarebutik skal opføres med taghældning på mellem 45 og 60 grader, indtil en højde af min. 2 m over overkant af lodrette butiksfacader, jf. facadetegninger på kortbilag 3. De dele af tagfladerne, der ligger bag ved ovennævnte beskrevne taghældning på mellem 45 og 60 grader og som således ikke er visuelt synlige fra terræn, kan gives en lavere hældning, evt. udformes som fladt tag. Tagflader skal udformes med overflade i zink, udformet med stående false eller med rødt tegltag. Tagflader, der ikke er synlige fra terræn, samt overdækning ved varegård, kan udformes med andre taghældninger og tagmaterialer, tagpap o. lign.

9.1 Der forefindes ikke inden for lokalplanområdet bevaringsværdig bebyggelse.

 

10.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Borgmester N. E. Hansensvej, ad eksisterende adgangsvej til Føtex p-arealer, jf. kortbilag 2.

10.2 Parkeringsareal skal placeres som angivet på kortbilag 2, dels vest for adgangsvej i sammenhæng med butiksbygning, og dels øst for adgangsvej ved mindre p-areal.

10.3 Der skal tilvejebringes 1 p-plads pr. 25 m2 dagligvarebutiksareal.
Lokalplanområdet er beliggende inden for afgrænsning af p-fond-område for bymidten. Byrådet kan i henhold til fondens vedtægter tillade, at p-normen ikke opfyldes på den enkelte ejendom, mod indbetaling efter vedtægterne, der skal dog mindst etableres 35 p-pladser + 3 handicap p-pladser, hvoraf min. 1 p-plads skal etableres med areal til minibus.

10.4 Der skal etableres cykelparkering i området svarende til minimum 15 pladser.

11.1 Anlæg af ubebyggede arealer skal ske i henhold til principperne angivet på kortbilag 2.

11.2 Der skal etableres støjhegn rundt langs ny p-plads mod øst, som vist på kortbilag 2. Hegnet skal opføres i en højde af 240 cm og udformes som eksisterende støjafskærmningshegn ved p-arealer mod Føtex p-plads. Hegnet skal sikre naboer mod såvel støj- som lysgener. Eksisterende støjhegn mod matr.nr. 325 skal hæves tilsvarende til 240 cm ved behov herfor.

11.3 Belysning.
Lysarmaturer skal udformes med nedadrettet lys og afskærmes således, at dette ikke medfører lysgener i form af direkte belysning ind til bolignaboer.

11.4 Beplantning
Eksisterende større træer rundt langs skel ved matr. Nr. 324f skal i videst muligt omfang bevares, og indpasses ved etablering af nyt støjhegn og ny skærmende beplantning. Træ i skel mod ejendommen Skolegade 26 kan dog nedtages.
På indvendig side af støjhegn ved ny p-plads placeres grøn beplantning i form af vedbend el. lign. Grøn beplantning langs nyt støjhegn på den østlige side af matr.nr. 324f placeres på areal mod boliggrunde. Arealet kan overføres til de to pågældende boliggrunde og indgå som en del af disse grundes haveareal, jf. § 6.1.

11.5 Skiltning
På hver af facaderne mod syd og øst må der kun opsættes ét skilt med dagligvarebutikkens navn. Der må ikke reklameres for enkeltprodukter og mærker men alene med butikkens navn og logo.

Der kan inden for lokalplanområdet placeres en enkeltstående pylon med samordnet skiltning for flere butikker. Maksimal højde på pylonen fastsættes til 7 m. Pylonens placering må ikke indebære genevirkninger i forhold til trafikale oversigtsforhold.
Butiksvinduer skal fremstå som udstillingsvinduer. Tilklæbning af butiksvinduer tillades ikke. Sikringsgitre må ikke skjule eller dominere vinduesudstillingen efter lukketid.

11.6 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag. Eksempelvis må opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne, containere, jordbunker m.v., ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

12.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse. Kølekondensator kan placeres i sammenhæng med vareindlevering som vist på kortbilag 2 og 3.

13.1 Etablering af nyt p-areal umiddelbart op til eksisterende boligområde forudsætter etablering af afskærmningsforanstaltninger, så det sikres, at maksimale grænser for støjpåvirkning af boligområde ikke overskrides, jf. krav i § 11.2.

De vejledende støjgrænser i medfør af miljølovgivningen skal overholdes:

 

Mandag - fredag kl. 07 - 18, lørdag kl. 07 - 14

Mandag - fredag kl. 18 - 22, lørdag kl. 14 - 22, søn- og helligdag kl. 07 - 22.

Alle dage kl. 22 - 07

3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)

55 dB

45 dB

40 dB

5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse

45 dB

40 dB

35 dB

14.1 Ny bebyggelse og tilhørende anlæg må ikke tages i brug inden denne er tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt offentlige anlæg for regn og spildevand og før tilkørsels- og parkeringsarealer er tilvejebragt og godkendt i overensstemmelse med planens bestemmelser.

15.1 Ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses Lokalplan 1.27 for de dele af planen, der er sammenfaldende med nærværende lokalplanområde.

Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Lokalplan 1.38 Udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej er vedtaget af Holbæk Byråd den 22. oktober 2014.