Servitutter

Private servitutter (dvs. pålagt af ejeren) og tilstandsservitutter (dvs. servitutter, der sikrer en bestemt tilstand opretholdt), der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.
Rådighedsservitutter (dvs. servitutter, der giver ret til at råde over en andens ejendom) kan ifølge planlovens § 47 eksproprieres af kommunen, når det er væsentligt for at gennemføre planen.

Ejere og bygherre må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst.
Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Der er ved udarbejdelse af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse.

Følgende servitutter er lyst på matr. nr. 8d, Syvendekøb By, Skamstrup.

Dokument lyst d. 17.11.1983 om fredning af Wegenersminde.
Fredningen af Wegnersminde fastsætter en bestemmelse for campingpladsens østlige beplantningsbælte. Bestemmelsen siger, at der i forbindelse med og senest samtidig med etablering af campingplads skal plantes et skærmende, levende hegn, således at indblik til pladsen fra de fredede arealer undgås. Denne bestemmelse varetages af Lokalplanforslagets § 9.3.