Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter del af matr. nr. 3h, Mårsø By, Hagested. Lokalplanområdet ligger i udkanten af det østlige Mårsø, og omfatter et areal på ca. 5600 m2. Bebyggelsen Mårsø udgøres af Gammel Mårsø og Mårsø, som adskilles af Nykøbingvej. Mens Gammel Mårsø har landsbypræg, er Mårsø præget af typehuse, storparceller- og rækkehuse.

Byen ligger på grænsen til Tuse Næs, og ligger med en smuk placering nær Hørby Skov og Holbæk Fjord. Mårsø har et center, og ligger blot 3 km fra Holbæk By og knap 3 km fra Tuse By.

Området er i dag beliggende i landzone. Hele området overføres til byzone med lokalplanens vedtagelse.