Statslig og regional planlægning

Lokalplanen er i overensstemmelse med statslig regional planlægning.

Kommuneplan 2017 og 2021

Kommuneplanstrategi

Lokalplanen er i overensstemmelse med Planstrategi 2019.

Kommuneplan 2017 og kommuneplanforslag 2021

Planområdet er omfattet af kommuneplanramme 11.B02, som udlægger området til boligområde. Som hovedregel kan der indenfor kommuneplanlagte områder til boligformål også etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturformål og lignende, som naturligt kan passes ind i boligområdet. Anvendelse til børnehus vurderes at være i overensstemmelse med både retningslinjebestemmelser og rammebestemmelser i kommuneplanen.

Drikkevandsinteresser

Området er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. Den fremtidige anvendelse vurderes ikke at være grundvandstruende.​

Oplande til Natura 2000 områder

Lokalplanområdet er beliggende ca. 1,9 km. fra Natura 2000 habitatområdet Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å samt ligeledes ca. 1,9 km. fra Natura 2000 fuglebeskyttelsesområdet Store Åmose.

Den ændrede anvendelse indenfor planområdet vurderes ikke at påvirke naturbeskyttelsesinteresserne væsentligt, hverken direkte eller indirekte. Det er herunder væsentligt at bemærke at Jyderup by er beliggende mellem det nye planområde og Natura 2000 området.

Kirkeomgivelser

Planområdet er omfattet af kirkeomgivelser. Planforslaget vurderes ikke at medføre en forringet oplevelse af Jyderup kirke, da den er beliggende bag ved eksisterende bebyggelse set fra planområdet omtrent 720 meter derfra.

Kystnærhedszone

Området er ikke beliggende indenfor kystnærhedszonen eller de kystnære dele af byzonen.

Eksisterende lokalplaner

Området er omfattet af lokalplan 11.16, som udlægger området til offentlig friareal/grønning. Området er også omfattet af lokalplan 10-84, men kun for så vidt angår grundejerforeningsbestemmelser. Begge lokalplaner er ved den endelige vedtagelse af lokalplan 11.25 aflyst indenfor 11.25's område.

Planlægning i forhold til nabokommuner

Lokalplanen påvirker ikke nabokommuner.

Diverse udpegninger

Der er ikke udpeget beskyttet natur eller andre lign. udpegninger indenfor planområdet.

Bygge- og beskyttelseslinjer

Skovbyggelinje

Planområdet er omfattet en skovbyggelinje. Det er en forudsætning for projektets realisering, at der meddeles en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Behandlingen af dispensation for bebyggelse indenfor skovbyggelinje behandles af Holbæk Kommune.

Fortidsminder

Museum Vestsjælland har i 2007 foretaget en arkæologisk forundersøgelse indenfor eller i tilknytning til lokalplanområdet, hvor der blev fundet kulturlag og gruber fra førromersk jernalder. Hele det daværende planområde blev dog ikke undersøgt, og det kan forventes, at der i forbindelse med grave- og anlægsarbejdet konstateres yderligere fund af fortidsminder. 

Museum Vestsjælland bemærker, at lokalplanens område er arkæologisk forundersøgt i december 2020, og ikke indeholder væsentlige arkæologiske interesser, men derimod nyere affaldsdeponering.