Energi og forsyning

Ny bebyggelse skal tilsluttes spildevandskloakering og kollektiv vandforsyning iht. den til enhver tid gældende vandforsyningsplan.

 

Energiforsyning

SEAS/NVE er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.

Varmeforsyning

Området ligger inden for et kollektivt varmeforsyningsområde i form af naturgas, men der er forbud mod tilslutning af ny bebyggelse til naturgas.

Ny bebyggelse kan varmeforsynes med grønne teknologier som eksempelvis varmepumper og/eller i kombination med solvarmeanlæg på tagflader. Det er endvidere muligt efter nærmere varmeplanlægning efter varmeforsyningsloven, at bygninger kan varmeforsynes med kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme. 

Vandforsyning

Området forsynes med vand fra Jyderup Østre Vandværk og ny bebyggelse forudsætter tilslutning til ovennævnte vandværk.

 

Regn- og spildevand

Området skal udelukkende spildevandskloakeres og alt regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet.

Mere information:

Generelt om etablering af spildevandsanlæg: Spildevandsanlægget skal etableres på privat/ejers anledning, og det kræver forsyningsselskabets godkendelse. Det forventes, at det udførte kloakanlæg kan overtages af forsyningsselskabet på visse vilkår. Tilslutning og overtagelse skal betragtes som et hele i forbindelse med tilladelsen til udførelsen. Inden kloakanlægget udføres, skal der være truffet en aftale mellem forsyningsselskabet og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning i forbindelse med forsyningsselskabets overtagelse af anlægget. Herunder skal der træffes aftale om kloaktilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. Der skal yderligere træffes aftale om dimensioneringen af anlægget, før det eventuelt kan overtages af forsyningsselskabet. Det er forsyningsselskabet, der afgør, om det ønsker at overtage et privat fælles spildevandsanlæg. ​

Opfordring til bygherre: Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning. Holbæk Kommunes myndighedsopgaver på spildevandsområdet, f.eks. spildevandstilladelser, varetages af Natur, Miljø og Vand. Tilslutning til den offentlige kloak skal færdigmeldes af autoriseret kloakmester til Holbæk Kommune. Tilladelse til etableringer af LAR-løsninger skal søges hos Natur, Miljø og Vand i Holbæk Kommune.

Eksempler på LAR: Se flere eksempler på løsninger til lokal håndtering af regnvand på www.laridanmark.dk