Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastholder områdets anvendelse som boligområde, og fastsætter bestemmelser om områdets anvendelse og indretning, herunder bygningernes placering, højde og ydre fremtoning, samt udearealer, parkering og trafikale forhold.

Lokalplanener udarbejdet på baggrund af et projektforslag for et bofællesskab med 40 boliger med tilhørende fællesfaciliteter og fælleshus. Bofællesskabet vil blive udformet som tæt-lav bebyggelse i mindre klynger omkring et fælles grønt rekreativt areal.
Den nye planlægning sikrer at den nye bebyggelse indpasser sig lokalområdets landsbykarakter med hensyn til proportioner, materialitet og farvevalg, og at den nye bebyggelse dimensioneres og placeres således at skyggegener begrænses så vidt muligt.
Derudover sikrer den nye planlægning at der indarbejdes en stiforbindelse, så der skabes god sammenhæng mellem lokalplanområdet og de tilstødende arealer, og at tilkørsel og parkering placeres således at der tages bedst muligt hensyn til de nærmeste naboer.

Bofællesskabet vil blive udformet som tæt-lav bebyggelse i mindre klynger omkring et fælles grønt rekreativt areal. Visualiseringen er kun vejledende.