Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder

Ændring af beskyttede naturtyper (Naturbeskyttelseslovens § 3) må kun ske efter at der er givet dispensation hertil. Holbæk Kommune er myndighed og ansøgning herom skal sendes til kommunen.

Lokalplanen har ikke bonusvirkning. Det er vurderet, at lokalplanen skal være så tilpas rummelig, at udnyttelse af ejendommen, herunder opførelse af evt. fremtidige bygninger på arealer indenfor byggefeltet skal kunne være muligt. Derfor skal der forud for opførelse af nye bygninger eller ved etablering af nye anlæg søges om landzonetilladelse. Landzonetilladelsen skal være i overensstemmelse med lokalplanens formål og indhold.