Lokalplanens indhold

Lokalplanen er udformet som et tillæg til lokalplan 2.67 for Holbæk Sportsby indenfor lokalplan 2.67's delområde A. Bestemmelserne i dette tillæg supplerer derfor de gældende bestemmelser i lokalplan 2.67.
Lokalplanens formål er at udlægge mulighed for yderligere anvendelse - i form af kontorerhverv og liberalt erhverv - end de i lokalplan 2.67 udlagte anvendelser. Herudover giver lokalplanforslaget mulighed for at bygge i 4 etager (og med en maks. bygningshøjde på 16 meter, som er under bygningshøjden for hovedbygningen i Sportsbyen) samt mulighed for at der kan etableres parkering indenfor restarealer i byggefelt 1, jf. kortbilag 5 i lokalplan 2.67.