Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. LBK nr. 1157 af 01/07/2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i §2 nævnte område. 

1.1 at fastsætte områdets anvendelse til boligformål.

1.2 at fastsætte retningslinjer, for opførelse af nyt byggeri. 

1.3 at fastlægge retningslinjer for trafikafvikling, vejadgang m.v.

1.4 at fastlægge offentligt tilgængelige stier og passager således at der sikres sammenhæng med det omgivende byområde.

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og udgør 1 ha
2.2 Lokalplanområdet omfatter matrikel nr. 10aq Ladegården, Holbæk Jorder.
2.3 Området er beliggende i byzone og forbliver i byzone.

3.1 Området må alene anvendes til boligformål, med tilhørende parkering, tekniske installationer og servicearealer i overensstemmelse med §4-14.

3.2 Der skal etableres fælleslokaler til ophold for beboere, som samlet udgør minimum 309 m2. Fælleslokaler kan f.eks. placeret på de to femtesale med direkte udgang til tagterrasser. 

4.1 Området fastholdes som én matrikel- matrikel 10aq

5.1 Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 90 for området som helhed.

5.2 Boligerne må have et bruttoareal på maksimalt 75 m2.  

5.3 Der skal minimum opføres 160 boliger.

5.4 Ny bebyggelse skal opføres indenfor byggefelterne, jf. kortbilag 5, med en maksimal bygningsdybde på 17 meter, dog muliggøres karréens hjørner som de er vist på kortbilag 5.

5.5 Byggeriets højde må ikke overskride maksimal højde på 15,8 meter eksklusiv tekniske installationer. Tekniske installationer må ikke overskride højde på 1,8 meter og skal jf. § 7.7 skal trækkes mindst 2 meter ind fra facadelinjen. 

5.6 Bebyggelsen, bygning A og bygning B, skal opføres efter samme arkitektoniske princip som vist på kortbilag og visualiseringer.

5.7 Bebyggelsen må maximalt opføres i 5 etager i det nordøstlige hjørne af bygning A og i det sydvestlige hjørne af bygning B. Bebyggelsen nedtrappes fra 5 etager ned til én etage i princip som anført på kortbilag 3, 5 og på visualiseringer.

5.8 Bygningskroppene skal fremstå i to vinkelformede voluminer med nedtrappende etager som vist på kortbilag 5.

5.9 Depotrum skal udgøre 2 m2 per bolig heraf skal mindst 0,5 m2 placeres på på gadeplan med en placering som angivet på kortbilag 5. 

5.10 Sekundære bygninger i form af depotrum, overdækket cykelparkering og affaldshåndtering placeres i en omtrentlig placering som angivet på kortbilag 5. 

 

6.1 lokalplanen muliggør nedrivning af eksisterende bygning 

7.1 Facader skal fremstå i teglsten i røde, gule eller brune nuancer.

7.2 Facadearkitekturen skal udformes således, at glatte og monotone overflader undgås. Der kan eksempelvis etableres fremskudte skifter og/eller tilbagetrukne felter i murværket. Felter kan fremstå i blankt murværk eller i filset overflade. Mindre dele af facaden kan fremstå i andre materialer som træ eller stål som skal fremstå i materialets naturlige farve eller malet i en mørk jordfarve som angivet på kortbilag 9

7.3 Vinduer og døre skal udføres i træ, træ- alu eller metal i en mørk nuance som angivet på kortbilag 9 

7.4 Altaner skal udformes i en begrænset størrelse som åbne og lette stålaltaner med lodrette balustre, med en maksimal dybde på 0,9 m og med en bredte som samlet set maksimalt udgør 1/2 af facadens samlede udstrækning, således at teglfacaden fremstår som det primære visuelle element. Altaner må ikke understøttes af søjler til terræn, og skal derfor monteres enkeltvis på facaden. Som vist på illustration 17 skal det over længere facade-stræk tilstræbes at altanerne delvist forskyder sig både horisontalt og vertikalt. Intentionen er at undgå monotone repetitioner ved skabe en naturlig variation for øjet således at altanerne bidrager positivt til facadens visuelle helhed.”       

7.5 Værn omkring tagterrasser og altaner, skal udføres i balustre af stål og fremstå som galvaniseret eller overfladebehandlet i den samme grå eller mørk nuance.

7.6 Der skal etableres støjværn på tagterrasserne på placeringer som angivet på kortbilag 6.

7.7 Tage skal udføres som flade tage med sedumbeklædning på 1. - 4 etage og tagpap eller sedumbeklædning på 5. etage, som det er angivet kortbilag 6. 

7.8 Der må opsættes solfangere/solceller med antirefleksive overflader. Solfangere/solceller kan integreres i tagfladen, eller opsættes på tagfladerne, dog alene på tagfladen over femte etage. Ved placering på tagfladen, skal installationer holdes i en afstand af min. to meter fra facadelinjen.

7.9 Ventilationsanlæg, udvendige kabler og lignende skal etableres som en del af arkitekturen. Ventilationsanlæg kan opsættes på tagflader over femte etage, såfremt de inddækkes med en afskærmning i hele ventilationssystemets udstrækning og er tilpasset bygningernes arkitektur. Ventilationsanlæg, elevatortårne og udvendige kabler og lignende skal trækkes mindst to meter tilbage fra facadelinjen.

7.10 Sekundære bygninger i form af depotrum, overdækket cykelparkering og affaldshåndtering skal fremstå i mørke nuancer af jordfarver som angivet på kortbilag 9. De skal gives en udformning og et udseende der er i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse i området og kan eksempelvis udføres med lodret træbeklædning malet i mørke nuancer af jordfarver som angivet på kortbilag 9. 

Illustration 17: facadeopstalt som viser princip for at opnå variation i facaden, ved udnyttelse af mulighed for altaner. 

8.1 Vejadgang til området skal ske fra Konsul Beyers Allé i henhold til kortbilag 3 og 6.

8.2 Der skal anlægges parkering til ungdomsboliger svarende til: 0,5 parkeringsplads pr. ungdomsbolig og 1 parkeringsplads per bolig, heraf skal der udlægges 3 handicap p-pladser og 1 p-plads til handicapbus jf. kortbilag 6. 

8.3 Cykelparkering skal etableres således at der er 1 plads pr. bolig under 40 m2 brutto og 2 pladser til boliger over 40 m2 brutto. Cykelparkeringer placeres i tilknytning til op- og indgange til boligerne, under hensyntagen til friarealer og brandveje og stigeredningsarealer.

8.4 Stiforbindelse igennem bebyggelsen fra det sydøstlige hjørne til det nordvestlige etableres til Konsul Beyers Allé, Lundemarksvej og til eksisterende stiforbindelse i nabobebyggelsen jf. kortbilag 5 og 6.

8.5 Interne stiforbindelser skal udføres i henhold til kortbilag 5 og 6. Herunder skal der etableres stiforløb over bebyggelsens tage som en del af det interne stisystem.

9.1 Skiltning og reklamering, udover navne- og nummerskiltning, må ikke finde sted.

9.2 For eventuelt serviceerhverv og offentlige funktioner gælder, at skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet.

9.3 Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk.

 

10.1 Karakteren af det eksisterende skrånende terræn skal så vidt muligt bevares, men kan bearbejdes således at der sikres en naturlig sammenhængskraft med bygningerne i landskabet.

10.2 Terrænregulering skal afsluttes i flade, bløde kurver med maksimal hældning på 1:2. Terrænreguleringer tættere på ydre skel end 1 meter er ikke tilladt.

10.3. Der må maksimalt terrænreguleres +- 1 meter. 

10.2 Der kan etableres synlige LAR-foranstaltninger, aktivitetsområder, o.lign. som vist på kortbilag 3, 6 og 7.  I forbindelse med anlæg af regnvandsbassin samt render og grøfter til overfladisk afledning af regnvand, kan terrænet reguleres med yderligere -1 m ift. stk. 10.2 for at sikre, at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted. Forsinkelsesbassiner skal som udgangspunkt udformes med flade brinker med en maks. hældning på 1:5. Den skitserede grøft i gårdrummet kan dog etableres med en brink på 1:2

 

 

 

 

11.1 Der skal etableres  fælles fri-/opholdsarealer til boligerne som udgør mindst 10 % af lokalplanområdet. Herunder skal der både etableres tagterrasser og terrasser på grund jf. principperne vist på kortbilag 3 og 6. 

11.2 Der skal etableres et aktivitetsområde med inventar målrettet unge mennesker f.eks. i form af træningsudstyr, hængekøjer og klatrevæg i gårdrummet, med en omtrentlig placering, som angivet på kortbilag 3.

11.3 De fælles fri-/opholdsarealer skal etableres med enggræs med klippede stier samt klippede plæner til ophold og leg. Der skal plantes større træer i grupper eller lunde med kronesammenfald både på parkeringsplads og i det indre gårdrum. Beplantningen skal bestå af træer, der kan udvikle sig til store fuldkronede træer. Der vælges større træer som f.eks. robinie, sølvløn, valnød, fuglekirsebær eller eg. Beplantningen kan suppleres med mindre træer som f.eks. tjørn eller alm. røn eller hæg. Beplantning skal udføres som vist på kortbilag 6.

11.4 Eksisterende lindetræer langs Konsul Beyers Allé og Lundemarksvej må ikke fældes, men skal indgå i den samlede grønne beplantning i området. De eksisterende lindetræer skal beskyttes jf. Holbæk Kommune regulativ vedrørende bevaringsforanstaltninger for træer og buske

11.5 Eksisterende lindetræer skal genplantes såfremt de går ud. 

11.6 Langs Lundemarksvej etableres der mellem lindetræerne og bebyggelsen en underplantning af bunddækkende buske som f.eks. lonicera eller cotoneaster såfremt det ikke er til hinder for brandredning.

11.7 Til intern affaldshåndtering skal der etableres et nedgravet anlæg, dimensioneret i henhold til Holbæk Kommunes krav til kildesortering. Anlægget placeres i henhold til kortbilag 6.

11.8 Henstilling af køretøjer over 3.500 kg, både, campingvogn, containere, oplag (herunder henlæggelse af materiale og materiel) og lignende må ikke foregå indenfor området.

11.9 Afløbskoefficienten for området er jf. spildevandsplanen maksimalt 0,50. Ved afløbskoefficient over 0,50 skal regnvand fra øvrige arealer håndteres på egen grund eller forsinkes inden udledning til regnvandsledningen. F.eks. ved etablering af grøfter, regnvandsbassiner, faskiner og grønne tage. 

11.10 der skal etableres et fast lavt hegn til forhindring af lyskegler som angivet på kortbilag 5. 

Regnvandshåndtering

11.11 Regnvand skal så vidt muligt afledes overfladisk og indgå som en naturlig del af friarealer og bidrage til arealernes rekreative kvalitet samt områdets biodiversitet. I de tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt, kan regnvandet afledes via rør til regnvandsbassin eller offentlig regnvandssystem.

Note: Dimensionering af nedsivning og mulighed for bortledning i øvrigt skal ske efter kommunens anvisninger.

11.12 Der skal i lokalplanen så vidt muligt anlægges render, grøfter, regnvandsbede og forsinkelsesbassiner til overfladisk afledning af regnvand, som vist i princip på kortbilag 6.

 

 

12.1 Der skal etableres åben offentlig passage mellem bygning A og B i hhv. det sydøstlige hjørne og det nordvestlige hjørne. 

13.1 Der skal etableres belysning langs stiforbindelser samt på parkeringsarealer.

13.2 Udendørs belysningsanlæg skal udføres som nedadrettet belysning eller på anden måde udføres således at det ikke medfører blændingsgener.

 

14.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el og gasskabe samt ventilation skal være i samspil med områdets arkitektur. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.

14.2 Ledninger skal føres i jorden.

14.3 Anvendes der solfangere, solpaneler, solceller og lignende solenergianlæg skal disse opsættes som en integreret del af bebyggelsen. Der henvises til §7.

 

 

Jordforurening

15.1 Der er ikke registreres jordforurening indenfor lokalplanområdet.
Der er registreret en nedgravet tank indenfor lokalplanområdet.

Fund og fortidsminder

15.2 Der kan fremkomme fund, f.eks. i forbindelse med jordarbejde.
Jf. museumslovens §25 kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet, anmode Holbæk Museum om en udtalelse. Såfremt der i forbindelse med grave og anlægsarbejder konstateres fund af fortidsminder skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og fundet skal anmeldes til Holbæk Museum, jf. museumslovens §27.

16.1 Det er en forudsætning for projektets realisering, at området udformes, så Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og støj for virksomheder overholdes.

16.2 Der skal, om nødvendigt, foretages støjreducerende tiltag som f.eks. støjreducerende vinduer i facader ud mod Lundemarksvej og, i det omfang det er nødvendigt, mod Konsul Beyers Alle for at overholde grænseværdien for støj indendørs.

Elforsyning

17.5 Seas/NVE er netselskab og el-leverandør i området. Der kan dog frit vælges el-leverandør.

Varmeforsyning

17.6 Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde til naturgas. Der er dog ikke tinglyst tilslutningspligt.

Vandforsyning

17.7 Lokalområdet forsynes med drikkevand fra ”FORS A/S”.

13.1 Der skal oprettes en grundejerforening. 

13.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af friarealerne, samt vedligeholdelse af den private fællesvej, belysning og parkeringsarealer. Herudover påhviler det grundejerforeningen selv at udarbejde dens vedtægter, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen

 

19.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet vandforsyning og de fælles private og offentlige anlæg for regn- og spildevand er etableret.

19.2 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse skal parkeringspladser, herunder fast lavt hegn, fælles friarealer og stier være anlagt, ligesom beplantning skal være afsluttet.

20.1 Lokalplan 2.16 ”Lundemarken” aflyses for matr. Nr. 10aq Ladegården, Holbæk Jorder, ved den endelige vedtagelse af indeværende lokalplan.


21.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 16 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændringer af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.

21.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslaget offentliggørelsen og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.

22.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

22.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til plandata.dk.

22.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

23.1 Forslag til lokalplan 2.91 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2021