Lokalplanområdet

Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune ønsker generelt at skabe gode muligheder for erhvervsudbygning i hele kommunen. Erhvervsudbygningen skal være målrettet og placeringerne velovervejede. Lokalplanområdet er et af de områder i kommunen, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme erhvervsudbygningen målrette de fremtidige transportmuligheder, samt at erhvervsudbygningen knyttes til et eksisterende erhvervsområde.

Lokalplanområdet er særligt godt placeret i til den kommende motorvej ved Skovvejen, og arealet har været udlagt til erhvervsområde siden 2007. Skovvejen planlægges udbygget til motorvej i regeringens aktuelle trafikaftale i forbindelse med Kalundborgmotorvejens forlængelse. Der planlægges at etablere af- og tilkørselsmulighed umiddelbart nord for lokalplanområdet, hvor der i dag ligger en rundkørsel.

Desuden er erhvervsarealet velbeliggende i forhold til at undgå miljøgener i byens boligområder. Nærheden til Kalundborg Havn, og en eventuel kommende fast forbindelse til Jylland betyder, at Jyderup har gode betingelser for tiltrækning af nye virksomheder.

Lokalplanområdet udgør ca. 20 ha og er beliggende på den østlige side af Jyderup og syd for Skovvejen. Lokalplanområdet består af matriklerne 5c, 5r, 5y og del af 6d alle Tornved By, Jyderup samt del af matrikel nr. 12n, Jyderup By, Jyderup.

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og er i dag landbrugsjord. I planområdets sydøstlige hjørne ligger i dag en enkelt fritliggende bolig. Mod sydøst og sydvest grænser planområdet op til andre landbrugsarealer og åbent land. Mod nord og nordvest grænser området op til andre områder, der er udlagt eller lokalplanlagt til erhvervsområder, som vist herunder.

Umiddelbart nord for lokalplanområdet ligger et eksisterende næsten fuldt udbygget erhvervsområde. Lokalplanområdet er delvist omfattet af et konsekvensområde, som knytter sig til virksomheden Frode Laursen. Inden for konsekvensområdet må der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse, såsom boliger, hvilket lokalplanen ikke giver mulighed for.

Kortet viser, at området nord og nordvest for lokalplanområdet også er udlagt og delvist udbygget som erhvervsområde.

Der er tre mindre søer inden for lokalplanområdet, som er udpeget som beskyttede naturtyper, § 3-områder. Lokalplanen udlægger søerne og arealerne omkring søerne til grønne områder, der har til formål at beskytte søerne og sikre, at der ikke sker ændring i søernes tilstand. Rundt om § 3-områderne fastlægger lokalplanen en respektafstand på 5 m.

Langs med lokalplanområdets vestlige grænse og gennem en del af lokalplanområdets nordvestlige hjørne løber et bevaringsværdigt levende hegn og dige, der skal bevares. I det vestlige og sydlige skel befinder der sig desuden to lunde, der skal bevares. Forløbet består af en lang række af hassel og en del store ret gamle egetræer. Dette er naturligt hjemmehørende arter med en stor tilhørende biodiversitet. Rundt om d bevaringsværdige hegn, diger og lunde fastlægger lokalplanen en respektafstand på 5 m.

Mange af egetræerne er oppe i alderen og fyldt med krumninger og sprækker, der kan havde betydning for flagermus. Det levende hegn har sandsynligvis funktion som ledelinje for flagermus, når de jager på arealerne. Andre arter trives også i de levende hegn. Se kort over de bevaringsværdige diger, hegn og lunde på næste side. For et samlet overblik over bevaringsværdierne og respektafstandene se Kortbilag 5.

 

Oversigtsfigur med bevaringsværdige levende hegn, diger og lunde.

Dige markeret med rød på oversigtsfiguren, set nordfra.

Dige markeret med rød på oversigtsfiguren, set nordfra.

Dige markeret med grøn, set fra vest mod øst.

Beskyttet sø og lund med ege- og elletræer, markeret på oversigtskortet med et 1-tal.

Omgivende landskab

Mens selve lokalplanområdet kun er lettere kuperet, er der umiddelbart syd og øst for området mere kuperet. Som vist herunder vil man kunne se erhvervsområdet fra Skovvejen (billede 1) og delvist fra Cementvejen (billede 2). Mod Cementvejen er der i dag beplantning på det meste af strækningen. Denne beplantning bliver bevaret og suppleret af hensyn til de nærmeste naboer.

Syd for området findes det højeste punkt i omgivelserne, en bakkeformation, som bevirker at erhvervsområdet ikke er synligt fra syd. Kører man på Rådbjergvej, vil der igen være kig mod erhvervsområdet, når man er vest for lokalplanområdet (billede 3, 4 og 5). Som billederne viser, er der i dag en del beplantning, som skærmer for indsynet til erhvervsområdet. Denne beplantning bliver suppleret af beplantningsbælter langs afgrænsningen af lokalplanområdet, som har til hensigt at begrænse de visuelle påvirkninger på omgivelserne og sikre en tilpasning til det omgivende landskab.

Kortet viser nedenstående fem forskellige views mod lokalplanområdet.

 

Nærliggende boliger

I umiddelbar nærhed til lokalplanområdet ligger seks ejendomme med beboelse. Derudover er der en bolig, Cementvejen 11, beliggende indenfor lokalplanområdet. På denne adresse drives der logistikvirksomhed, hvorfor denne medtages i lokalplanen. Boligen vil være forsættelse af eksisterende lovlig anvendelse og kan forsætte som hidtil. Nederst på næste side ses de omtalte seks ejendomme uden for planområdet og boligen inden for lokalplanområdet

Kommende virksomheder skal overholde de til enhver tid gældende vejledende grænser for støj, lugt og luft i forhold til de omliggende beboede ejendomme. Lokalplanen stiller desuden krav om afskærmende foranstaltninger, læs nærmere i afsnittet Naboforanstaltninger.

Ortofotos med markering af lokalplanområdet i to forskellige målstoksforhold.