Lokalplanens gennemførelse

Lokalplanområdet ejes af Holbæk Kommune, og benyttes af Mørkøv Handel- Håndværker og Borgerforening. Foreningen har udtrykt et ønske om at overtage lokalplanområdet fremtidigt.

Realisering af den bebyggelse som lokalplanen muliggør, under gældende forhold ved lokalplanens vedtagelse, sker på foranledning af Mørkøv Handel- Håndværker og Borgerforening og Dansk Køre Selskab, med fuldmagt fra Holbæk Kommune.

Udformning og etablering af ledningsanlæg, parkeringsarealer mv., skal ske efter aftale med de respektive myndigheder herom, jf. de særskilte afsnit.

Holbæk Kommune afholder ikke udgifter til følgeanlæg i forbindelse med vejoverkørsler, mv.