Statslig og regional planlægning

Planlægningen er ikke i strid med statslige interesser eller regionale interesser.

Kommuneplan 2017-2029

Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde 2.C05, som giver mulighed for lokalcenter med en bebyggelsesprocent på maks. 30. Rammen giver mulighed for maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Desuden gælder retningslinje 2.2.1 for detailhandel i Holbæk. Her fastsættes detailhandelsområdet Gl. Ringstedvej / Tåstrup Møllevej til lokalcenter med et maks. samlet bruttoetageareal på 2.000 m2, hvor den maksimale butikstørrelse for dagligvarebutikker må være 1.200 m2.

Da der med lokalplanen ønskes at udvide eksisterende butik, så den får et bruttoetageareal på 2.000 m2, skal ovenstående rammer og retningslinjer ændres, da ønsket ikke kan rummes indenfor de eksisterende rammer.
Lokalplanen er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017-2029, og der udarbejdes kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej.

Med kommuneplantillægget ændres følgende:
- ramme 2.C05 ændrer anvendelse til bydelscenter
- ramme 2.C05 ændrer afgrænsning, og tager en del af ramme 2.E08
- ramme 2.E08 ændrer afgrænsning, og bliver mindre
- retningslinje 2.2.1 for detailhandel i Holbæk, for området Gl. Ringstedvej / Tåstrup Møllevej, ændres til bydelscenter med et maks. samlet bruttoetageareal på 3.200 m2, hvor den maksimale butikstørrelse for dagligvarebutikker må være 2.000 m2.

Note: Bruttoetageareal betyder det udvendige areal (brutto) for alle etager (etage) samlet.

Planlovens redegørelseskrav i forhold til udlæg af nyt bydelscenter

Planlovens kapitel 2 d handler om planlægning til butiksformål. Planlovens detailhandelsbestemmelser suppleres af Erhvervsstyrelsens vejledning fra september 2017.
Jf. lov og vejledning er der en række forhold, som der skal redegøres for, for at man kan afgøre, om det er muligt og om det er en god idé at udlægge et bydelscenter. Konkret skal man forholde sig til de relevante emner i Planlovens kapitel 2 d, herunder Planlovens § 5 m stk. 1 og 2, samt til redegørelseskravene i Planlovens § 11 e, stk. 3 og stk. 5.
I forbindelse med udarbejdelse af indeværende planforslag er der udarbejdet en detailhandelsanalyse, der belyser om det er muligt jf. planloven at udlægge et bydelscenter omkring de eksisterende dagligvarebutikker LIDL og Fakta ved Tåstrup Møllevej.

I analysen er Planlovens krav omsat til følgende 5 grupper af spørgsmål:

  1. Byens størrelse og sammensætning - er Holbæk by stor nok til at der kan udlægges et bydelscenter, og er der ”de rette funktioner” i bydelen til, at der kan udlægges et bydelscenter?
  2. Behov - er der et behov for yderligere udviklingsmuligheder i byen og bydelen, og hvilket opland ”hører til” bydelscentret? Er der kunder nok?
  3. Placering, afgrænsning og indhold - hvilken placering og afgrænsning skal bydelscentret have, og hvad skal det indeholde, for at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud?
  4. Påvirkning - vil bydelscenteret fremme konkurrencen og variation i udbud, samt bymiljøet? Ligger bydelscenteret godt ift. tilgængelighed for alle trafikarter? Hvordan med parkering og trafikbelastning?
  5. Kommunens detailhandelsplanlægning - tilgodeser planlægningen målene for den kommunale detailhandelsstruk-tur? Understøtter et nyt bydelscenter strukturen?

Analysen er vedlagt som bilag til indeværende planforslag. I det følgende fremhæves analysens konklusioner i forhold til Planlovens krav.

Byens størrelse og sammensætning.

Er Holbæk by stor nok til at der kan udlægges et bydelscenter, og er der ”de rette funktioner” i bydelen til, at der kan udlægges et bydelscenter?

I byer med over 20.000 indbyggere er det muligt at udlægge bydelscentre, jf. PL §5 m stk. 1. Bydelscentre udgøre et centrum i en større bydel og betjener typisk bydelen med dagligvarer og de mest almindelige udvalgsvarer. Butiksudbuddet i et bydelscenter er ikke væsentligt forskelligt fra butiksudbuddet i byernes bymidter, bortset fra at mere specielle udvalgsvarer ofte kun findes i bymidten. Bydelscenterets størrelse skal tilpasses størrelsen på den bydel, det skal betjene, og kun i de større byer kan der udpeges bydelscentre. Der er metodefrihed til at afgrænse bydelscentre.

  • Indbyggertallet i Holbæk by er på knap 28.134 (kilde: Danmarks statistik). Der kan derfor udpeges et bydelscenter ud fra dette kriterium.

PL § 5 m stk. 2 fastsætter, at kommunen ved udlæg af et bydelscenter skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.
Området langs Gl. Ringstedvej og Taastrup Møllevej indeholder en række funktioner. Ser man på de tidligere krav til afgrænsning af bymidter og bydelscentre, kan vi dokumentere, at der i dette område er funktioner tilstede. Derfor vurderer vi, at man vil kunne udlægge et bydelscenter med følgende rammer:

  • Bydelscenteret etableres langs Gl. Ringstedvej og Taastrup Møllevej.
  • Den maksimale ramme for detailhandel fastsættes til 3.200 m2.
  • Den maksimale butiksstørrelser fastsættes til 2.000 m2.

Infrastrukturelt set er bydelscenteret beliggenhed god. Gl. Ringstedvej kobler sig på Valdemars Sejrsvej og Skagerakvej, der er en af de tværgående (øst-vestlige) vejforbindelser, der binder Holbæk syd sammen.
Buslinje 501A kører - og standser - på Gl. Ringstedvej ud for lokalcentret. Buslin-jen kører centralt igennem bydelen, og forbinder bydelen med Holbæk Øst. Områ-det er tilgængeligt til for fodgængere og cyklister og kørende (alle trafikarter, minus tog), og der er et stort opland af boliger (se afsnit 3.2.2 i detailhandelsanalysen)

Behov

Er der et behov for yderligere udviklingsmuligheder i byen og bydelen, og hvilket opland ”hører til” bydelscentret? Er der kunder nok?

Oplandet til bydelscenteret er fastlagt ved analyser af både den fysiske bystruktur og den økonomiske struktur inden for dagligvarehandel i Holbæk. Se analysens afsnit 3.2.1-3.2.2 og 6.1.1.
De økonomiske analyser viser at der relativt hurtigt, i løbet af få år, sker en vækst i forbrugspotentialet der underbygger de enkelte mindre udvidelser.

Placering, afgrænsning og indhold

Hvilken placering og afgrænsning skal bydelscentret have, og hvad skal det inde-holde, for at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud?

Forudsætningerne for denne analyse er:

  • Bydelscenteret etableres langs Gl. Ringstedvej og Taastrup Møllevej.
  • Den maksimale ramme for detailhandel fastsættes til 3.200 m2.
  • Den maksimale butiksstørrelser fastsættes til 2.000 m2.

Analysen har ikke betydet at dette skal ændres.
I analysens afsnit 3.2.1 er der redegjort for at der i dag indenfor det forslåede bydelscenter er et varieret udbud af detailhandel og andre byfunktioner.

Påvirkning

Vil bydelscentret fremme konkurrencen og variation i udbud, samt bymiljøet? Ligger bydelscentret godt ift. tilgængelighed for alle trafikarter? Hvordan er parkering og trafikbelastning?

Udvidelse af dagligvarehandlen i Holbæk Syd forventes kun i mindre grad at påvirke konkurrence og udbud. Udlægges bydelscenteret som forudsat i denne analyse, vil bydelscenteret forsat have karakter af dagligdags detailhandelsområde. Dette i modsætning til bymidten, der forsat vil have et større udbud af dagligvare, som har hele Holbæk by og omegn som opland. De to områder bydelscenteret og bymidten vurderes således at varetage to forskellige opgaver i Holbæk.
Bydelscenteret vil ligge tilgængeligt for en meget stor del af det nuværende opland, som det også er redegjort for i analysens afsnit 8.1.1.

Kommunens detailhandelsplanlægning

Tilgodeser planlægningen målene for den kommunale detailhandelsstruktur? Understøtter et nyt bydelscenter strukturen?

Holbæk Kommune har det mål for dagligvarehandlen at der kan planlægges for dagligvarebutikker i alle kommunens byer, hvor der er konkret interesse, og hvor der samtidigt kan redegøres for at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag til butikken.
De økonomiske analyser viser at der relativt hurtigt, i løbet af få år, sker en vækst i forbrugspotentialet der underbygger de enkelte mindre udvidelser.

Detailhandelsanalyse
detailhandelsanalyse_holbk_gl_ringstedvej_tstrup_mllevej_inkl_suppl_notater.pdf (698.2 KB)

Kommuneplantillæg 4 - Bydelcenter Tåstrup Møllevej
bydelscenter_taastrup_moellevej2.pdf (4.2 MB)

Eksisterende lokalplaner

Med vedtagelse af lokalplan 2.87, aflyses lokalplan 2.81 i sin helhed.
Lokalplan 2.87 er en opdatering af lokalplan 2.81, som giver mulighed for udvidelse af butik, og derved ændrer på bygningstørrelse og placering.

Diverse udpegninger

Den eksisterende boligejendom der er placeret, hvor der fremover kan etableres parkeringsplads, er registreret med en bevaringsværdi på 6 i kommuneplanen.
Kommuneplanen fastsætter kun bevarende retningslinjer for boliger med bevaringsværdi på 1 – 4, og der er derfor ikke i strid med kommuneplanen at nedrive boligen.
Boligen forventes nedrevet og arealet benyttet til p-pladser.

Trafikforhold

Infrastrukturelt set er bydelscenterets beliggenhed god. Gl. Ringstedvej kobler sig på Valdemars Sejrsvej og Skagerakvej, der er en af de tværgående (øst-vestlige) vejforbindelser, der binder Holbæk syd sammen.
Buslinje 501A kører - og standser - på Gl. Ringstedvej ud for bydelscentret. Buslinjen kører centralt igennem bydelen, og forbinder bydelen med Holbæk Øst. Området er tilgængeligt for fodgængere og cyklister og kørende (alle trafikarter, minus tog), og der er et stort opland af boliger.

Med udvidelse af butik, samt etablering af ekstra parkeringspladser, gives mulighed for at oplandet til butikken, fortsat er sikret gode muligheder for at handle i fremtiden.
Det forventes dermed ikke at trafikbelastningen vil øges grundet udvidelsen af butikken.