Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 1aax, 1aay, 1acs, 1l, 1æ, 1m, 1øx, 1øu Ladegården, Holbæk Jorder. Områdets areal er omkring 15,4 ha. og er beliggende i byzone. Mod sydøst afgrænses området af Stenhusvej, mod nord af en jernbane med bagvedliggende boligområde, og mod vest af Holbæk Lille Skole og et bredt beplantningsbælte. Området bliver primært brugt til gymnasium og kostskole. Herudover findes nogle få private boliger i områdets østlige del og et regnvandsbassin i den nordvestlige del.

Kulturarvsværdier og bevaringsværdige bygninger
Planområdet blev udlagt til kostskole i 1906 på Godsforvalter Kolbyes ejendom 'Stenhus'. Skolen voksede hurtigt til en af landets største kostskoler og fik i 1912 tilladelse til også at være gymnasium. I 1974 påbegyndtes byggeriet til det nye Stenhus Gymnasium. I 1978 blev gymnasiet og kostskolen separeret i to selvstændige skoler.

Stenhus Kostskole råder i dag over 9 byggerier med placering centralt og vestligt i planområdet. Det største af byggerierne er en langstrakt skolebygning, som løber fra indgangen til kostskolen mod syd og ned mod en atletikbane i nord. Den langstrakte skolebygning er udpeget som bevaringsværdig og bygningens historik og samspil med det omkringliggende landskab gør, at området er udpeget som et særligt kulturmiljø i Holbæk By.


Skolebygningen

Selve skolebygningen er det man i fagtermer kalder 'additiv arkitektur'. Dette skyldes at bygningen er blevet udbygget igennem årene, hvorved nye bygninger gradvist er blevet 'påsat' de gamle. Overgangen mellem de forskellige bygningsdele er synliggjort med en slags tårne. Tårnene udmærker sig ved, at have en facade der rejser sig over taglinjen og afsluttes med en horisontal sort tagbeklædning. På trods af det noget sammensatte byggeri, har man holdt et gennemgående arkitektonisk udtryk, som særligt kendetegnes ved kalkhvide facader og sorte tage i tegl og tagpap. Man har dog ladet den ældste del af byggeriet stå i ubehandlet puds, så historien mellem nyt og gammelt bliver 'fortalt'. Denne del benævnes 'Stenhus' efter Godsforvalter Kolbyes gamle ejendom. Et andet væsentligt karakteristika er byggeriets vinduespartier, som primært fremstår med sprosser og lodpost, og for det nyere byggeri med ornamentik over vinduespartierne. Størstedelen af skolebyggeriet er udført i 3 etager med københavnertag. Den ældre del af byggeriet mod syd er dog udført i 2 etager med saddeltag og udnyttet tagetage, mens den nyeste del af byggeriet mod nord er udført i 4 etager, også med københavnertag.


Gymnastiksalen

Sydvest for skolebygningen ligger kostskolens gymnastiksal. Gymnastiksalen blev opført i 1930´erne i en klassisk funktionalistisk stilart. Den arkitektoniske funktionalisme havde sin tid i Danmark fra 1930´erne til 1970´erne. Stilen er kendetegnet ved rene former, lige linjer og funktionalitet; alt som ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. Facader blev forenklet til murflader og vindueshuller, "renset" for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. Disse karaktertræk er gennemgående for gymnastiksalen, hvis hvide facader kun brydes af et stort enkelt 'skoleur' der er med til at understrege bygningens funktion. Gymnastiksalen er udpeget som bevaringsværdig på grund af sin arkitekturhistoriske værdi.

Øvrig bebyggelse
Øst for kostskolens langstrakte skolebygning ligger et atriumhus, som er et 1-etages hus, med gårdhave der lukker sig om sig selv. Herudover ligger 3 almindelige 1-etages huse. Alle husene er udført med hvide facader og sorte tage. Disse huse bruges bl.a. til undervisning og boliger for kostelever og ansatte. Vest for skolebygningen har kostskolen 3 mindre bygninger som fungerer som bogdepoter.

I den vestlige del af planområdet ligger Stenhus Gymnasium. Gymnasiet består af flere forskellige sammenhængende bygninger. Størstedelen af gymnasiet er 1 etages byggerier med fladt tag, sort tagpap, træbeklædte facader og mørke døre og vinduesrammer. På gymnasiets nordvestlige side finder man herudover en gymnastiksal med grå facader i stål. Gymnastiksalen er væsentligt højere end det omkringliggende gymnasium.

Ny idrætshal
Med lokalplanforslag nr. 2.75 bliver der givet mulighed for, at Stenhus Gymnasium kan opføre en idrætshal. Lokalplanforslaget fastsætter et byggefelt hvor indenfor hallen skal opføres. Byggefeltet ligger i planområdets nordvestlige del. Byggefeltet er afgrænset af parkeringsplads mod syd, et kommunalt ejet regnvandsbassin mod nord, Holbæk Lilleskole mod vest og en atletikbane mod øst. Der er vejadgang til byggefeltet fra Stenhusvej. Byggefeltet benyttes i øjeblikket til boldspil.

Beplantning
Lokalplanområdet er omsluttet af beplantning af forskellig højde, bredde og karakter.

Beplantning langs planområdets nordlige grænse

Langs planområdets nordlige grænse løber et tæt og højt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet er ca. 40 m bredt og består bl.a. af bævre asp, elm og eg. Beplantningsbæltet fungerer som afskærmende beplantning mellem planområdet og et tilstødende boligområde. Herunder findes mindre stisystemer i beplantningsbæltet.

Midt i den nordlige del af planområdet er opført en atletikbane. Langs banen løber et beplantningsbælte primært bestående af træer. Bag beplantningsbæltet ligger et større grønt område, som er udlagt som regnvandsbassin samt en jernbane der afgrænser planområdet. Langs planområdets nordøstlige grænse er etableret levende hegn mod tilstødende boligområde. Langs planområdets sydlige grænse er etableret levende hegn og hæk. Herudover findes træer, buske og hække internt på området, blandt disse en have ved Stenhus.


Haven ved "Stenhus"

Haven ved Stenhus ligger i den sydlige del af planområdet. Haven løber i et 'L' rundt om Stenhus' østvendte veranda. Haven består af store gamle træer og buske. Blandt disse blodbøg, hestekastajne, birk, tempeltræ og eg. Træernes størrelse og alder giver stedet en historisk dybde der komplimenterer og udbygger fortællingen om Skolebygningen med det gamle 'Stenhus' som den ældste del.

Oversigtskort over lokalplanområdets beliggenhed.