Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er:
- at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende friarealer,
- at sikre boligernes tilpasning til det eksisterende terræn,
- at fastlægge den overordnede vej- og stistruktur samt placering af ny bebyggelse,
- at oprette en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området,
- at sikre at lokalplanområdet vejbetjenes fra Munkholmvej og Oldvejen.

2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1 og omfatter jf. matrikelkortet en del af matrikel 31ei, Holbæk Markjorder samt alle parceller, der efter d. 15. maj 2013 udstykkes i området.

2.2 Med den offentlige bekendtgørelse af Byrådets endelige vedtagelse af planen overføres lokalplanområdet fra landzone til byzone.

3.1 Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende friarealer samt et fælleshus, som kan anvendes af områdets beboere.

3.2 Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II og III som vist på kortbilag 2.

3.3 Stier markeret med stiplet rød på lokalplankortet, kortbilag 2, skal sikres offentlig adgang.

For Delområde I gælder

3.4.1 Delområdet må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse (helårsboliger) i form af enfamiliehuse med tilhørende vejarealer, fællesarealer og parkering. Inden for området er der mulighed for at placere et fælleshus med en placering eksempelvis som vist på kortbilag 3 og 4.

For Delområde II gælder

3.5.1 Delområdet er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse (helårsboliger) i form af række- og kædehuse med tilhørende vejarealer, fællesarealer og parkering.

3.5.2 Delområdet kan alternativt anvendes til åben-lav boligbebyggelse. Såfremt der etableres åben-lav boligbebyggelse er det bestemmelserne for delområde I, der gælder for området. Området kan kun bebygges med enten åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.

3.5.3 Grundejerforeningen må etablere anlæg til fælles formål, herunder affaldsøer/genbrugspladser og lignende inden for området.

For Delområde III gælder

3.6.1 Delområdet er udlagt til fælles friareal med regnvandsbassin.

3.6.2 Der kan i området placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning.

For Delområde I gælder

4.1.1 Ved udstykning til åben-lav boligbebyggelse skal grundstørrelser være på min. 700 m2. Udstykningen skal ske i princippet som vist på illustrationsplan, kortbilag 4.

4.1.2 Vej-, sti og friarealer kan udstykkes som fælles ejendom for boligejerne i lokalplanområdet.

For Delområde II gælder

4.2.1 Ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal hver grund kunne udstykkes med en grundstørrelse på min 300 m2 og max 400 m2, som i princippet vist på kortbilag 3.

4.2.2 Hvis delområdet anvendes til åben-lav boligbebyggelse gælder i stedet § 4.1.1 – 4.1.2 og udstykningen skal ske i princippet som vist på alternativ illustrationsplan, kortbilag 4.

For Delområde III gælder

4.3.1 Der må ikke foretages udstykninger inden for delområdet.

For Delområde I gælder

5.1.1 Ny bebyggelse skal placeres i byggelinje 6 meter fra vejskel, som vist på lokalplankort, kortbilag 2. Bygningerne skal placeres min 2,5 meter fra naboskel, her dog undtaget redskabsskure, garager, carporte og affaldsstationer. Ny bebyggelse kan maks. opføres i 2 etager, foruden eventuel kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 m over terræn.

5.1.2 Bebyggelsesprocenten må maks. udgøre 30 for den enkelte matrikel.

5.1.3 Der må kun etableres tagterrasser på boligbebyggelsens stueetage.

For Delområde II gælder

5.2.1 Ny bebyggelse må kun opføres i princippet som angivet på illustrationsplan, kortbilag 3, hvor bebyggelsen etableres som aflange og forskudte bygningskroppe, hvorved den tilpasses terrænet.

5.2.2 Bebyggelsesprocenten må maks. udgøre 35.

5.2.3 Der kan herudover opføres udhuse, carporte og småbygninger pr. bolig, enten som fritliggende bygninger efter bygningsreglementet, som sammenbyggede med boligen eller som indbyrdes sammenbyggede bygninger. De nævnte bygninger må ikke opføres med en større højde end 2,5 m over terræn.

5.2.4 Ny bebyggelse kan max opføres i 2 etager foruden eventuel kælder med en taghælding mellem 0 og 45 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 m over terræn.

5.2.5 Der må kun etableres tagterrasser på boligbebyggelsens stueetage.

5.2.6 Hvis delområdet anvendes til åben-lav boligbebyggelse gælder i stedet § 5.1.1 – 5.1.3.

For Delområde III gælder

5.3.1 I delområdet må der ikke opføres bebyggelse udover mindre bygninger/anlæg til teknisk forsyning, bygninger til drift af delområdet og bygninger til fælles formål. Der må samlet i delområdet højst opføres 75 m2 etageareal, og bygningers højde må ikke overstige 3,5 m.

For Delområde I gælder

6.1.1 Boligernes tage skal udføres med en taghældning mellem 0 og 45 grader. Tage må ikke udføres med hel valm.� Alle tage skal fremstå som sorte, grå og røde�tage. Ved flade tage kan der dog etableres grønne tage (vegetationstage). Tagbeklædningsmaterialer skal være tagsten af tegl, metal, tagpap eller vegetationstag. Der må ikke anvendes betontagsten, tyndpladeprofiler, der efterligner andre tagmaterialer, eller lignende materialer.

6.1.2 Boligernes facader skal udføres eller beklædes med træ, metal, beton eller teglsten. Beton- og teglfacader kan fremstå som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. Mindre partier i facaden kan fremstå med andet materiale. På bygningers facader må kun anvendes jordfarver og disses blanding med sort og hvid. Vinterhaver, udestuer, udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygninger må udføres i andre materialer end boligerne og med en anden taghældning.

6.1.3 Huse i træ må ikke opføres som bjælkehuse.

6.1.4 Anlæg til indvinding af solenergi på vægge skal monteres på tage eller facader eller etableres som en integreret del af bygningen, således at synlige fritstående konstruktioner undgås. Solenergianlæg skal sikres en arkitektonisk indpasning på tagfladen. Såfremt anlæg til indvinding af solenergi placeres på boligbebyggelsens tag, må anlægget højst rage 0,5 m op over tagets højeste kant, og anlægget skal placeres mindst 1 m fra tagkant. Såfremt anlægget skærmes bag en brystning, må anlægget placeres nærmere tagkant end 1 m.

6.1.5 Materialer på tage og facader må ikke være reflekterende eller give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Glanstallet må maks. være 10.

6.1.6 Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de erhverv, der i henhold til byggelovgivningen kan drives fra egen bolig. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 0,3 m2. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og må ikke være bevægelige.

6.1.7 Parabolantenner skal placeres under bygningernes øverste tagkant, og må ikke være synlige fra offentlig vej.

For Delområde II gælder

6.2.1 Boligbebyggelsen skal udføres i ens materialer, så den samlede bebyggelse fremstår som en helhed.

6.2.2 Boligbebyggelsen skal udføres en taghældning mellem 0 og 45 grader. Alle tage skal fremstå som sorte, grå, røde eller som vegetationstage. Tagbeklædningsmaterialer skal være tagsten af tegl, metal, tagpap eller vegetationstag. Der må ikke anvendes betontagsten, tyndpladeprofiler, der efterligner andre tagmaterialer, eller lignende materialer.

6.2.3 Boligbebyggelsens facader skal udføres eller beklædes med træ, metal, beton eller teglsten. Beton- og teglfacader kan fremstå som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. Mindre partier i facaden kan fremstå med andet materiale. På bygningers facader må kun anvendes jordfarver og disses blanding med sort og hvid. Vinterhaver, udestuer, udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygninger må udføres i andre materialer end boligerne og med en anden taghældning.

6.2.4 Anlæg til indvinding af solenergi på vægge skal monteres på tage eller facader eller etableres som en integreret del af bygningen, således at synlige fritstående konstruktioner undgås. Solenergianlæg skal sikres en arkitektonisk indpasning på tagfladen. Såfremt anlæg til indvinding af solenergi placeres på boligbebyggelsens tag, må anlægget højst rage 0,5 m op over tagets højeste kant, og anlægget skal placeres mindst 1 m fra tagkant. Såfremt anlægget skærmes bag en brystning, må anlægget placeres nærmere tagkant end 1 m.

6.2.5 Materialer på tage og facader må ikke være reflekterende eller give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Glanstallet må max være 10.

6.2.6 Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de erhverv, der i henhold til byggelovgivningen kan drives fra egen bolig. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 0,3 m2. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og må ikke være bevægelige.

6.2.7 Parabolantenner skal placeres under bygningernes øverste tagkant, og må ikke være synlige fra offentlig vej.

6.2.8 Hvis delområdet anvendes til åben-lav boligbebyggelse gælder i stedet § 6.1.1 – 6.1.7.

For Delområde III gælder

6.3.1 De mindre bygninger/anlæg til teknisk forsyning, bygninger til drift af delområdet og bygninger til fælles formål der kan opføres inden for området, må kun opføres med facader i mørke farver, så de ikke dominerer i det rekreative område.

6.3.2 Materialer på tage og facader må ikke være reflekterende eller give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Glanstallet må max være 10.

7.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Munkholmvej og fra Oldvejen, som vist på lokalplankort, kortbilag 2.

7.2 Veje og stier udlægges i princippet som vist på kortbilag 2.

7.3 Veje skal befæstes med asfalt. Kørebanen skal afgrænses med kantsten eller bånd af granit- eller betonsten.

7.4 Boligveje A-B, C-D og E-F udlægges i 8 meters bredde og anlægges med 5,0 m kørebane og 2,2 meter bredt fortov i den ene side.

7.5 Stier skal udlægges i overensstemmelse med principperne vist på kortbilag 2. Stier, der er stiplet med rød på kortbilag 2, skal have fast belægning og belysning. Stier, der er stiplet med grønt på kortbilag 2, kan etableres med en anden belægning.

7.6 Der skal udlægges parkering svarende til 2 antal parkeringspladser pr. tæt-lav og åben-lav bolig.

7.7 Parkeringspladser i delområde I skal etableres inden for den enkelte ejendom

7.8 I delområde II skal etableres en parkeringsplads inden for den enkelte ejendom og en parkeringsplads pr. bolig på de fælles parkeringsarealer. De fælles parkeringsarealer ved delområde II skal etableres med permeabel/gennemtrængelig belægning såsom græsarmering.

7.9 Hvis delområde II anvendes til åben-lav boligbebyggelse skal begge parkeringspladser etableres inden for den enkelte ejendom

7.10 Der skal etableres belysning langs vejene og stier markeret med stiplet rød på kortbilag 2. Belysningen skal udformes med en nedadrettet lyskilde som maksimalt sidder 4 meter over terræn, så belysningen ikke virker blændende for omgivelserne.

For Delområde I gælder

8.1.1 Hegn i skel må kun udføres som levende hegn i bøg eller avnbøg. Der må ikke plantes hække mellem boligvejen og byggelinjen. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn, dog max 1,8 meter højt. Hække mod stier skal plantes min 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund.

8.1.2 Der må ikke ske terrænregulering ud over 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn og ikke nærmere naboskel end 0,5 meter.

8.1.3 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

8.1.4 Højst 35 % af grundarealet på den enkelte ejendom må befæstes og afvandes til regnvandssystemet. Det sker med henvisning til Spildevandsplanen.

For Delområde II gælder

8.2.1 Hegn i skel må kun udføres som levende hegn i bøg eller avnbøg. Der må ikke plantes hække mellem boligvejen og byggelinjen. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn, dog max 1,8 meter højt. Hække mod stier skal plantes min 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund.

8.2.2 Der må ikke ske terrænregulering ud over 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn og ikke nærmere naboskel end 0,5 meter.

8.2.3 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

8.2.4 Højst 50 % af grundarealet på den enkelte ejendom må befæstes og afvandes til regnvandssystemet. Det sker med henvisning til Spildevandsplanen.

8.2.5 Hvis delområdet anvendes til åben-lav boligbebyggelse gælder i stedet § 8.1.1 – 8.1.4.

For Delområde III gælder

8.3.1 Der udlægges privat fælles friareal som vist på kortbilag 2. Anlæg af ubebyggede arealer skal ske i henhold til principperne vist på kortbilag 3 og 4.

8.3.2 Langs lokalplanens nordlige og østlige grænse udlægges der et 5 meter bredt beplantningsbælte bestående af stedstypiske buske og træer, som vist på kortbilag 2. Beplantningen skal bestå af underbeplantning og træer i op til 10 meters højde, så der opnås et uigentrængeligt beplantningsbælte.
Langs lokalplanens østside ved Oldvejen skal der etableres træpartier med karakter af lund i en bund af græs. Træerne skal være mellem 15-30 m høje og give et lysåbent udtryk. Beplantningen skal etableres i grupper, så der opnås glimtvise kig gennem beplantningen som vist på kortbilag 2.
Langs lokalplanens vestlige afgrænsning ved det eksisterende dige skal beplantningen her suppleres med bærbærende buske og mindre træer, der er gode for fugle og vildt. Beplantningen skal placeres lineært i grupper langs med diget, som vist på kortbilag 2.
Lokalplanens indre grønne landskab skal der etableres en spredt beplantning i form af lundkarakter med frugttræer. Ud mod det åbne land kan der etableres vildtremiser som vist på kortbilag 2.
Langs lokalplanens interne veje skal der plantes træer eksempelvis Askbladet løn (Acer), Rødtjørn (Crataegus), Glansbladet tjørn (Crataegus), Paradisæble (Malus), Fyldt fuglekirsebær (Prunus), Prydpære (Pyrus), Alm. røn (Sorbus) i grupper af 2 eller 3 træer. Der skal sikres tilstrækkelig store be-plantningshuller for at sikre gode vækstbetingelser for træerne.

8.3.3 Terrænet skal reguleres, så det fremtræder med landskabelige former. Arealet skal henligge som græsflade, og beplantes således at det er indbydende og opholdsvenligt. De tekniske anlæg i området skal så vidt muligt skjules ved terrænregulering og beplantning.

8.3.4 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

8.3.5 Beplantningen langs digerne skal bevares.

8.3.6 Der skal etableres 1 regnvandsbassin som skal udformes, så det fremstår som en naturlig sø.

8.3.7 Der kan foretages terrænregulering på mere end 0,5 m, hvis reguleringen er nødvendig til anlæg af regnvandsbassin.

8.3.8 Der kan placeres overskudsjord på de steder markeret til beplantningsbælter og skov samt til placering af overskudsjord markeret på kortbilag 2.

8.3.9 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

9.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.

9.2 Alle ledninger, herunder el-ledninger til udvendig belysning, skal udføres som jordkabler.

9.3 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau på bebyggelsen og opholdsarealer, ikke overstiger Lden 58 dB(A) på døgnbasis fra trafikstøj. Dette sikres ved at støjkortene, der er udarbejdet følges.

9.4 Regnvandsbassinet skal etableres af Holbæk Spildevand, og det skal også købe det areal hvorpå bassinerne skal etableres, da Holbæk Spildevand er ejer og skal vedligeholde bassinet og tilliggende arealer.

10.1 Al ny bebyggelse skal udføres som lavenergibyggeri i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglements regler herfor.

11.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest når halvdelen af boligenhederne er taget i brug.

11.2 Grundejerforeningen er pligtig til at forestå drift og vedligeholdelse af private fælles veje, stier og grønne friarealer herunder også beplantningen. Regnvandsbassinerne skal overtages af Holbæk Spildevand.

11.3 Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter, som skal godkendes af Byrådet.

11.4 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de fælles friarealer.

12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før:

  • Veje, stier, parkering og belysning jf. § 7 er etableret.
  • De fælles friarealer og beplantningsbælter jf. § 8 er anlagt.
  • Regnvandsbassinet jf. § 8.3.6 er etableret.

13.1 Lokalplan nr. 3.30 vedtaget 25. oktober 2006 aflyses for så vidt angår denne lokalplans område.

 

Følgende servitutter Dokument lyst den 27.05.1975. Dok. om adgangsbegrænsning mv. Regulerende foranstaltning med hensyn til adgang til Oldvejen. Aflysning 15.09.2005 for matr. nr. 50bi, 52 og 53b i forbindelse med lokalplan 3.28 aflyses for lokalplanområdet. Påtaleberettiget er Holbæk Byråd.

15.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet må området, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 1 7 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.

15.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.

16.1 Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

16.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlansystemDK.

16.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.