Lokalplanens indhold
Lokalplanen muliggør etablering af nye tidssvarende plejeboliger for handicappede. Byggeriet af de nye plejeboliger er led af en større plan for området, hvor boligerne skal opføres som erstatningsboliger for de eksisterende boliger på Bo- og servicecenter Tornhøj og Skarridsøhjemmet. De eksisterende bygninger skal ombygges til administration, servicefaciliteter og aktivitetscenter for hele bostedet.
Lokalplanområdet er opdelt i to delområder:
- Delområde 1 udlægges til plejecenter med tilhørende servicefaciliteter og friarealer.
- Delområde 2 udlægges til grønt, rekreativt område.
Lokalplanen sikrer at:
- den nye bebyggelse bliver etableret i direkte sammenhæng med den eksisterende bebyggelse.
- der etableres udearealer i form af terrasser og rekerative grønne faciliteter omkring boenhederne og mellem de eksisterende bygninger.
- et større grønt areal med afskærmende beplantningsgrupper bestående af hjemmehørende træer og buske langs Søbæksvej.
- egetræer langs diget i det nordlige skel bevares.
Lokalplanen fastsætter desuden bestemmeler om vejforhold, parkering og belysning på området. Lokalplanen giver mulighed for væsentlige terrænreguleringer i forbindelse med opførsel af byggeriet og sikrer at der derudover ikke sker terrænreguleringer i mere end +/- 0,5m indtil en afstand på 1 m fra skel.