Jordforurening
Der er ikke registreret jordforurening inden for området.
Uden for området er der konstateret forurening på matr. nr. 1q som tidligere har været anvendt til losseplads og en del af den tilstødende matr. 1x.
Tornved Kommune fik i midten af 2005 foretaget en undersøgelse af forureningens omfang på matr. nr. 1q. Desuden blev der foretaget en supplerende undersøgelse på de tilstødende matrikler 1x og 1i med det formål at afgrænse forureningen. På matr. nr. 1q blev der konstateret jord- og grundvandsforurening. Ved den supplerende undersøgelse blev der på den tilstødende matr. nr. 1x konstateret jordforurening med bly i fyldjorden i en enkelt boring samt konstateret forurening med slagger og/eller aske i tre boringer. Yderligere boringer viste at forureningen var afgrænset i en afstand af henholdsvis 2m og 10 m fra matrikelskellet på matr. nr. 1x. På baggrund af den konstaterede forurening på matr.nr. 1q og i enkelte af boringerne på matr. nr. 1x valgte Tornved Kommune at udtage begge matrikler af lokalplan 10-84. En del af matr. 1x er medtaget i lokalplanen som beplantningsbælte. På matr. nr. 1i blev der ikke konstateret nogen forurening. Matr. 1q, som er den gamle losseplads samt de tilstødende matrikler 1x, 1f og 1i er i maj 2006 blevet undersøgt for forekomst af lossepladsgas. Undersøgelse viste ikke forekomst at methan som kan udgøre en risiko i forbindelse med opførelse af boliger.
Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages når dette meddeles. Fundet anmeldes til Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune jf. jordforureningslovens § 71. Send en mail til jord@holb.dk eller kontakt os på tlf. 72 36 36 36. Ændret anvendelse af kortlagt forurenet jord kan kræve tilladelse efter jordforureningslovens § 8.
Miljøvurdering
Forslag til lokalplan nr. 11.16 vurderes på baggrund af en screening ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der udarbejdes derfor ikke en miljøvurdering. Begrundelse herfor er, at:
- lokalplanforslaget fastholder den eksisterende struktur i området, herunder udlæg af grønt område.
- lokalplanforslagets ændringer, ift. den gældende planlægning, hovedsageligt vedrører facadematerialer. Med ændringen bliver det muligt at etablere boliger i området som i resten af Mørkøv.