Støj

Lokalplanområdet ligger i et ikke-støjbelastet område. Ifølge miljøstyrelsens støjkort ligger lokalplanområdet indenfor grænseværdien 55-60 db. eller under vædien 55 db.

På kortet nedenfor ses en måling af støj fra Skovvejen. Den gule farver viser grænseværdien 55-60 db.

OBS. Se evt. Miljøministeriets publikationer ”Støj fra Veje” - vejledning nr. 4, 2007, ”Ekstern støj fra virksomheder” - vejledning nr. 5, 1984, ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” - vejledning nr. 4, 2006, samt vejledninger om flystøj (nr. 5/1994) og jernbanestøj (nr. 1/1997).

Jordforurening

Der er ikke registreret forurening på grunden. Grunden er områdeklassificeret som alle ældre byområder i Holbæk Kommune, hvilket betyder, at jordflytninger fra grunden skal anmeldes til Holbæk Kommune. Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages, når dette godkendes af Holbæk Kommune, som kan kontaktes på jord@holb.dk

Hvis der efterfølgende ved grave- og anlægsarbejdet konstateres jordforurening, skal arbejdet indstilles og kan først genoptages når dette meddeles. Fundet anmeldes til Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune jf. jordforureningslovens § 71. Send en mail til jord@holb.dk eller kontakt os på tlf. 72 36 36 36. Ændret anvendelse af kortlagt forurenet jord kan kræve tilladelse efter jordforureningslovens § 8.

Fund og fortidsminder

Der er ikke registreret fund eller fortidsminder i lokalplanområdet. Der kan dog sagtens fremkomme fund indenfor lokalplanområdet, f.eks. i forbindelse med byggemodning. Jf. museumslovens § 25 kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet anmode Holbæk Museum om en udtalelse. Såfremt der i forbindelse med grave og anlægsarbejder konstateres fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og fundet skal anmeldes til Holbæk Museum, jf. museumslovens § 27.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagenes (lokalplanen og kommuneplantillægget) miljømæssige påvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (Lbk 2018-10-25 nr. 1225 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter). Miljøscreeningen er offentliggjort som bilag til planforslagene.

Ifølge lovens §8 stk.2, nr.2 udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planforslagene vurderes på baggrund af en foretaget screening ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planerne, da;
- kommuneplantillægget ikke medfører væsentlige ændringer
- planområdet er beliggende i byzone og er omgivet af bymæssig bebyggelse
- omfang og udformning af bebyggelse og anlæg reguleres med en tilpasning til eksisterende forhold, herunder vejforhold samt hensyntagen til eksisterende bevaringsværdig bygning

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport er offentliggjort sammen med planforslagene.