Borgerinddragelse

Da der er tale om væsentlige ændringer i forhold til kommuneplanen, har der været indkaldt til idéer og forslag forud for planarbejdet.

Debatmaterialet var offentliggjort i perioden fra den 24. september 2019 til den 18. oktober 2019. Her blev naboer, interessenter og lokalforum orienteret.

I høringsperioden indkom 2 høringssvar. Høringssvarene var begge positivt indstillede for planerne om ny anvendelse af Skarridsøhjemmet og kom bl.a. med idéer til funktioner, samt ønske om placering af byggefelt.

På baggrund af høringssvarene er der indtegnet byggefelter og anvendelsen kan rumme de ønskede funktioner.

Forslag til Lokalplan 11.20 for Skarridsøhjemmet, Jyderup er sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 9 i høring i perioden fra den 9. juni
2020 - 4. august 2020.

Borgermøde
Der afholdes et samlet borgermøde om planforslagene sammen med forslag til lokalplan 11.21 for Naturområde ved Skarresø.

Borgermødet afholdes torsdag den 18. juni, klokken 19.00 – 20.30.

Sted: Slagelsevej 40.
Tilmelding til marmi@holb.dk senest mandag den 15. juni


Det er nu muligt at holde borgermøder igen, men det bliver i en lidt anden form end vi er vant til, nemlig udendørs på lokationen:
Walk and talk / På gå-ben i mindre grupper.


Alle statslig udmeldte retningslinjer jf. Corona vil blive overholdt og det er derfor også vigtigt, at alle, der oplever symptomer, bliver hjemme, også
selvom man er tilmeldt borgermødet.

For at kunne tage de nødvendige forholdsregler er tilmelding via mail nødvendig. Hvis deltagerantallet bliver
større end det tilladte, vil de nødvendige forholdsregler blive meldt ud via mail til de tilmeldte.

Arrangementet planlægges afholdt uanset vejrforhold og alle bedes derfor påklæde sig derefter.