I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er:
1.1 at fastlægge de planmæssige rammer for udvikling af et blandet boligområde; herunder boligernes omfang og placering.
1.2 at fastlægge en overordnet grøn struktur for området med beplantning, der sikrer en god disponering af grønne fælles arealer og hensigtsmæssig overgang til det omgivende miljø.
1.3 at fastlægge en overordnet vej- og stistruktur, der sikrer gode adgangs- og parkeringsforhold og med god forbindelse til de omkringliggende områder.
1.4 at udlægge arealer, hvor regnvandshåndtering er indtænkt som et rekreativt element og fastlægge rammer for terrænregulering, således at boligområdet sikres mod oversvømmelser.
1.5 at sikre boligområdet mod trafikstøj.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 4 Område- og matrikelkort og udgør ca. 12 ha. Lokalplanområdet omfatter følgende matrikler, samt alle parceller, der efter den 1. februar 2022 udstykkes herfra: Matr.nr. 1u, 1dc, 1di, 1eh, 5ø, alle Jyderup By, Jyderup, samt dele af matr.nr. 1p, 1t, 1dh, 1dl og 7000ca, alle Jyderup By, Jyderup.
2.2 Området er beliggende i byzone og forbliver i byzone.
2.3 Lokalplanområdet er inddelt i 6 delområder, som angivet på kortbilag 5A. De forskellige delområder omfatter følgende matrikelnumre, samt alle parceller der efter den 1. februar 2022 udstykkes herfra.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligområde med blandede boligtyper i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt etageboliger med tilhørende fællesarealer, derudover kan lokalplanområdet anvendes til offentligt rekreative formål, som vist på kortbilag 5B.
3.2 Anvendelse i delområder:
Delområde 1 a-d må kun anvendes til åben-lav boligbyggeri.
Delområde 2 a-e må kun anvendes til tæt-lav boligbyggeri og etageboliger med dertilhørende private haver og fællesareal så som grønt område med tilhørende fællesfaciliteter, stiforløb, anlæg til regnvandshåndtering, parkering og vejareal.
Delområde 3 må kun anvendes til fælleshus og andet fællesorienteret byggeri.
Delområde 4 må kun anvendes til fælles rekreativt område. Der kan etableres mindre bygninger og anlæg til fælles formål, herunder aktivitets- og opholdsmuligheder samt mindre bygninger og anlæg til lokalplanområdets tekniske forsyning.
Delområde 5 må kun anvendes til veje, stier, parkeringsarealer og grønne arealer.
Delområde 6 må kun anvendes til offentligt tilgængeligt rekreativt område.
4.1 Udstykning skal ske i overensstemmelse med §§ 1 og 3.
4.2 Ingen matrikel inden for delområde 1a-d må udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800m2.
4.3 Ingen matrikel inden for delområde 2 a-e må udstykkes med en mindre grundstørrelse end 180 m2.
4.4 I delområde 2 kan udstykning ske som en eller flere storparceller.
4.5 Veje skal udstykkes i særskilte matrikler.
4.6 Uanset ovenstående kan mindre udstykninger finde sted til tekniske anlæg og infrastruktur.
5.1. Beboelsesbygninger og fælleshus må opføres i op til 2 etager.
5.1.2 Uanset ovenstående må bebyggelsen i delområde 2c og 2e, der er markeret på kortbilag 5B, kun opføres i 1 etage.
5.2 Ingen del af en bygning må overstige 8,5 meter fra eksisterende terræn, som fremgår af kortbilag 6.
5.3. Mindre fælles bebyggelser til drift og andre fælles formål, som f.eks. skure, drivhuse, bålhytter, legehuse og lignende kan placeres i delområde 2, delområde 4 og delområde 6. Der kan her placeres op til 6 bebyggelser af max 20 m2.
5.4. Højden på mindre bebyggelser til fælles formål må ikke overstige 3 m.
5.5. Befæstelsesgraden* for den enkelte matrikel/boligenhed må ikke overstige 60. Ejendomme i delområde 2a-2e, der har parkering på egen grund er undtaget for dette.
5.6. Bebyggelse til fælles tekniske anlæg skal indpasses i området under hensyntagen til nabobebyggelse.
For delområde 1 a-d (Åben-lav) gælder:
5.7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom.
5.7.2 Facadehøjden må i delområde 1 ikke overstige 6,5 m. Facadehøjden måles fra eksisterende terræn til skæring mellem facade og tagflade.
5.7.3 Boligbebyggelse og sekundær bebyggelse må kun opføres inden for byggefelterne, som angivet på kortbilag 5B. Byggefelterne er for delområde 1a-1c placeret med en afstand til vej på 5 m.
For delområde 2 a-e (tæt/lav og etageboliger) gælder:
5.8.1 Bebyggelsesprocenten må for hvert enkelt underliggende delområde; 2a, 2b, 2c, 2d og 2e ikke overstige 40.
5.8.2 Bebyggelsesprocenten må for tæt/lav boligbyggeri ikke overstige 90 for den enkelte ejendom.
5.8.3 Facader på bebyggelse mod vej og fællesområder må ikke overstige en samlet facadelængde på 25 m. Hvis den samlede facadelængde overstiger 25 m, skal facaden opdeles og fremtræde med forskydninger på minimum 1 meter, således at bygningen opleves som flere bygningsvolumener.
5.8.4 Boligbebyggelse må kun opføres inden for byggefelter. Byggefelter udlægges med en afstand på 2,5 m til skel mod vej og fællesområde, som angivet på kortbilag 5B.
5.8.5 Boligbebyggelse skal placeres, så der sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse. Det skal derudover sikres at bebyggelse ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.
5.8.6 Sekundære bebyggelse kan opføres uden for byggefelt. Dog gælder, at sekundær bebyggelse mod vej max må udgøre 23 m2 og udelukkende bestå af carport, der kan suppleres med skur, der skal placeres nærmest boligen. Carporten skal være åben på minimum 3 sider.
For delområde 3 gælder:
5.9.1 Fælleshus skal opføres inden for byggefelt markeret med F på kortbilag 5B. Etagearealet skal være minimum 130 m2. Byggefeltet udlægges med en afstand på 2,5 m til skel, som angivet på kortbilag 5B.
5.9.2 Højde og placeringen af Fælleshus skal mod nabo overholde det skrå højdegrænseplan**.
* Befæstelsesgraden defineres som den procentdel af et overfladeareal, der er dækket med tætte overflader. En befæstelsesgrad på 60 angiver, at 60 % af grunden må være befæstet i form af f.eks. tagflader og tætte belægninger.
** Det skrå højdegrænseplan betyder at højden på Fælleshuset ikke over må overstige højden 1,4 m x afstanden til naboskel og sti.
6.1 Facader (beboelsesbygninger og fælleshus)
6.1.1 Bygningernes facader skal fremstå i træ, teglsten, vandskuret eller pudset.
6.1.2 Mindre bygningsdele som f.eks. vinduer, døre, tagrender, nedløb og mindre facadepartier kan desuden ovenstående udføres i andre materialer som glas og metal. Der må grundet risiko for jordforurening ikke anvendes zink, bly, kobber eller tombak. Der kan tillades ståltagrender med en aluminium eller zink-forsegling.
6.1.3 Ventilationsafkast og ventilationsmotorer må ikke fremstå dominerende. Det kan undgås ved f.eks. at indeslutte ventilationsaggregater i bygningen eller afskærme disse, så de fremstår som en integreret del af bygningens samlede arkitektoniske udtryk.
6.2 Facader (mindre bygninger)
6.2.1 Mindre bygninger som f.eks. garager, carporte, udhuse og drivhuse skal fremstå i træ, teglsten, vandskuret eller pudset eller i glas.
6.3 Tage (generelt, beboelsesbygninger)
6.3.1 Tage skal opføres som saddeltag i maksimalt 45 grader eller tag med ensidig taghældning mellem 10-35 grader.
6.3.2 Tage i delområde 1a-c skal fremstå sorte eller som vegetationstage (grønne tage). Sorte tage skal udføres i enten teglsten eller tagpap.
6.3.3 Tage i delområde 1d kan desuden fremstå som valmet tag. Tag i delområde 1 skal fremstå med hældning på mellem 15 og 48 grader og bestå af enten teglsten, betontagsten, tagpap eller skifer. Mindre partier kan udføres i glas.
6.3.4 Tage i delområde 2a og 2b skal fremstå med samme hældning, materiale og farve. Tagene skal her udføres i røde teglsten eller som vegetationstage.
6.3.5 Tage i delområde 2c, 2d og 2e skal fremstå med samme hældning, materiale og farve. Tagene skal her udføres i røde teglsten eller som vegetationstage.
6.3.6 Solfangere og solceller kan uanset ovenstående opsættes på eller integreres i tagflader og skal være anti-refleksbehandlede. Hvis solceller opsættes på stativ skal de placeres således at de ikke er synlige fra vej, stier og fællesområder.
6.4 Farver
6.4.1 På bygningers facader må kun anvendes jordfarver, som angivet i bilag 8 og disses blanding med sort og hvidt. Overflader på mindre bygningsdele kan fremstå yderligere farver, som angivet i bilag 8.
6.4.2 Træbeklædning kan desuden fremtræde i træets naturlige farve; herunder også varmebehandlet og brændt træ.
6.5 Blanke og reflekterende materialer
6.5.1 Ved anvendelse af blanke eller reflekterende materialer skal disse placeres så de ikke medfører gener i form af blænding til naboer, trafik og fællesarealer. Dette kan f.eks. sikres ved at overflader har et max glanstal på 30 og ved at reflekterende materialer som f.eks. glas og solceller placeres på en måde, hvor de ikke tilbagekaster generende lysrefleksioner i retning af fællesarealer og nabobebyggelse.
7.1 Vejadgang til området skal ske fra Aggersvoldvej, som vist på kortbilag 5B. Derudover har delområde 1d vejadgang fra Bonderosevej.
7.2 Færdselsarealer (veje, stier, vendepladser og parkering) udlægges i princippet som vist på kortbilag 5B og kortbilag 7.
7.3 Veje og stier udlægges som privat fællesveje og -stier. Dog udlægges stien benævnt X, Y og Z på kortbilag 5A som offentlig sti.
7.4.1 Fordelingsvejen A-A skal asfalteres og udlægges, som angivet på kortbilag 5B og kortbilag 7, i en bredde på min. 10 m og anlægges med min. 6 m kørebane. Principper for fordelingsvejen er vist på snittegning SA-SA i bilag 11.
7.4.2 Boligveje B-B skal asfalteres og udlægges, som angivet på kortbilag 5b og kortbilag 7, i en bredde på min. 9 m og anlægges med min. 5 m kørebane. Principper for boligvejene er vist på snittegning SB-SB i bilag 11.
7.4.3 Veje skal ligge lavere end det omgivne terræn således, at de kan fungere som vandveje i forbindelse med lokal regnvandshåndtering, hvilket fremgår af snittegningerne SA-SA og SB-SB i bilag 11.
7.4.4 Hvor fordelingsvejen krydser stiforløb, skal der indrettes en hævet flade, der tilgodeser trafiksikkerheden for cyklende og gående. Dette er angivet med H på kortbilag 5B og kortbilag 7.
7.4.5 Vendepladser skal placeres som angivet på kortbilag 5B.
7.5.1 Den primære sti, benævnt X-Y-Z på kortbilag 5A og kortbilag 7, skal befæstes med asfalt. Færdselsarealet udlægges med en bredde på 3 m og minimum 0,5 m rabatareal i hver side. Der skal etableres belysning langs stien jf. §11.
7.5.2 Der skal som angivet med grønne stiplede linjer på kortbilag 7, anlægges interne stier med fast belægning. Stiarealet udlægges med en bredde på minimum 1,5 m og med 0,5 m rabatareal.
7.5.3 Derudover kan der i de grønne fællesområder i delområde 2a-e, delområde 4 og delområde 6 etableres trampestier.
7.6.1 I delområde 1a-d skal parkering ske på egen grund og svare til mindst 2 parkeringspladser pr. bolig.
7.6.2 I delområde 2a-e skal der anlægges mindst 1,5 parkeringsplads pr. tæt-lav bolig og mindst 1 parkeringsplads pr. etagebolig. Som angivet på kortbilag 7 er der for udvalgte tæt/lav boliger mulighed for parkering på egen grund. Øvrige parkeringspladser skal ske som fællesparkering, som angivet på kortbilag 7.
7.6.3 Fællesparkering skal have en fast permeable belægning.
7.7.1 I hvert enkelt delområde 2a-e skal der etableres fælles cykelparkering svarende til mindst 1,5 cykelparkeringspladser pr. bolig.
7.7.2 Fælles cykelparkering skal placeres tæt på indgangsarealer til de enkelte boligklynger efter princip angivet på kortbilag 5B og kortbilag 7.
8.1.1 Hegn mod vej og fælles områder skal bestå af fast hegn*, levende hegn (som f.eks. hæk) eller en kombination heraf og må ikke overstige en højde på 1,8 meter. Støjskærm skal opføres jf. §8.2.
8.1.2 Indenfor en afstand af 1 m fra vejskel og fællesområder er det ikke tilladt at etablere faste hegn med en højde, der overstiger 1 m, som angivet på tegning 1 og 2 på bilag 12. Faste hegn omfatter også anlæg som støttemure, stensætning, højbede og lignende, som angivet på tegning 3 på bilag 12.
8.1.3 Levende hegn må ikke plantes nærmere skel mod vej, sti og fællesområder end 0,4 m., som angivet på tegning 3 og 4 på bilag 12.
8.1.4 Faste hegn med en højde over 1 m skal i overvejende grad dækkes af beplantning, som angivet på tegning 4 på bilag 12. Låger af sædvanligt omfang medregnes dog ikke i vurderingen af, om et hegn i overvejende grad dækkes af beplantning.
8.1.5 Inden for en afstand på mellem 1 m og 5 m fra vejskel og fællesområder er det ikke tilladt at etablere faste hegn med en højde, der overstiger 1,8 m, som angivet på tegning 4 og tegning 5 på bilag 12.
8.1.6 I forbindelse med levende hegn kan der uanset ovenstående etableres låger ved indkørsler samt adgangslåger af sædvanligt omfang med en højde på op til 1,8 m.
8.1.7 Højden måles fra terræn ved hegnets placering og tager udgangspunkt i koterne angivet i kortbilag 6.
8.1.8 Hegn i delområde 1c og delområde 2b skal indenfor en afstand af 1 m til skel mod det grønne område i delområde 4 (som markeret på kortbilag 9) bestå af bøgehæk (Facus Sylvatica), naur (Acer Campestre) eller avnbøg (Capinus Betulus). Dette for at give et sammenhængende udtryk af beplantningen mod det store fællesområde.
8.1.9 Hegn mellem boligmatrikler er ikke omfattet af ovenstående bestemmelser.
8.2.1 Der skal etableres en støjskærm mod Aggersvoldvej, som angivet på kortbilag 5B.
8.2.2 Støjskærm syd for vejadgang til lokalplanområdet, som angivet på kortbilag 5B, skal være støjabsorberende.
8.2.3 Støjmuren skal opføres i en højde på maksimalt 2 m og begrønnes, som angivet i § 9.6.11. Støjmuren skal sikre at boligområdet ikke udsættes for trafikstøj, der overstiger miljøstyrelsens grænseværdi på 58 dB for trafikstøj i boligområder.
8.2.4 For beboelsesbygninger, der på trods af støjmuren stadig påvirkes af støj fra trafikstøj, skal der arbejdes med støjreducerende tiltag, som f.eks. støjreducerende vinduer, indretning, hvor opholdsrum vender væk fra støjkilde mv.
* faste hegn kan f.eks. bestå af stakit, plankeværk, raftehegn eller mur.
9.1 I delområde 4 kan der opføres bebyggelse til fælles brug og mindre tekniske anlæg, som beskrevet i §§ 3.2, 5.3 og 5.6.
9.2 På fællesarealer i delområde 2a-e og i delområde 4 skal der etableres legeområder placeret efter princippet som angivet på kortbilag 5B.
9.3 Legeområderne skal hver i sær have en størrelse på minimum 75 m2 og udformes så børn i forskellige aldersgrupper udfordres motorisk og sansemæssigt. Det kan f.eks. være med placering af forskellige naturmaterialer, som træstammer og trædesten, anlæg af mindre løbe- og cykelstier eller etablering af kolbøttestænger og gyngestativer.
9.4 Fælles affaldssystemer skal placeres i nedgravede systemer eller i mindre bebyggelser efter princippet angivet på kortbilag 5B. Placeres det i mindre bebyggelser skal disse afskærmes, således at de syner mindst muligt og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter.
9.5 Ubebyggede arealer må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet. Handicapbusser er undtaget herfor.
9.6.1 For at markere overgangen mellem boligområdet og de offentlige grønne områder, skal der som markeret på kortbilag 9, etableres en sammenhængende beplantning med karakter af tæt busket, med udgangspunkt i hjemmehørende vilde arter. Det kan f.eks. være Alm. Syren (Syringa vulgaris), Rød kornel (Cornus sanguiena), Slåen (Prunus spinosa), Tørst (Rhamnus frangula) evt. enkeltstående mindre træer, som f.eks. Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Alm. Hæg (Prunus padus) og Alm. Hyld (Sambucus nigra).
9.6.2 Eksisterende læhegn, busk ved eksisterende cykelsti og beplantning nord for søen, markeret på kortbilag 9, skal bevares. Læhegnet skal have funktion som fysisk og visuel afskærmning mellem boligområdet og Aggersvoldvej samt mod eksisterende bebyggelse på Bonderosevej. Der må ikke graves indenfor træernes drypzoner, og aldrig tættere end 2 m fra stammer. Der kan udføres mindre udtynding til sporadiske åbninger.
9.6.3 For at skabe en grøn velkomst til boligområdet skal der ved passagen, markeret på kortbilag 9, etableres vejtræer i begge sider af vejen. Vejtræerne skal stå med ca. 4,5 m mellem stammerne, så der ikke opstår huller imellem dem. Træerne skal have karakter af en uformel allé i form af asymmetriske kroner fra en blanding af arter, som f.eks Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), Seljerøn (Sorbus intermedia), Paradisæble (Malus ’Street parade’) og Fuglekirsebær (Prunus avium)
9.6.4 På fælles parkeringspladser skal der som markeret på kortbilag 9 etableres træer i plantebede på minimum 4x5 m.
9.6.5 Hæk/buskbeplantning ved p-pladser markeret på kortbilag 9, skal som have en bredde på minimum 1,5 m og en højde på op til 1,2 m. Hækken skal være sammenhængende, der kan dog være enkelte huller til gennemgang. Hækbeplantningen skal favne biodiversiteten og må ikke være giftig. Det kan f.eks. være blomstrende buskarter som Surbær (Aronia melanocarpa `Viking`), Prydkvæde (Chaenomeles `Jet Trail`) og Spiræa (Spiraea).
9.6.6 I delområde 4 skal beplantningen, som vist på kortbilag 9, fremstå som træer i større grupper og bestå af arter, som har en naturlig udbredelse i våde områder. Trægrupperne skal fordeles spredt i området, og kan suppleres med bundbeplantning. Da området ligger lavt, vil der ofte samle sig overfladevand her, hvorfor beplantningen skal kunne tåle det. Beplantningen kan f.eks. være Rødel (Alnus glutinosa), Pil f.eks. Femhannet pil (Salix pentandra), Dunbirk (Betula pubescens) og Almindelig Ask (Fraxinus excelsior). Desuden kan der plantes urter ved vådområdet med tilknytning til det fugtige miljø. Det kan f.eks. være Gul iris (Iris pseudacorus) og Lysesiv (Juncus effusus).
9.6.7 I de grønne fællesområder i delområde 2 skal der efter princip angivet i kortbilag 9, etableres rumskabende elementer i form af træer og buske. Der ønskes at etablere spiselige arter i gårdrummene, så de er let tilgængelige for beboerne. Det kan f.eks. være Spiræa (Spiraea), Bærmispel (Amelanchier), Paradisæble (Malus), Kirsebær (Prunus) samt andre arter fra Prunus og Malus-slægten.
9.6.8 Der skal i den grønne trekant, som markeret på korbilag 9, etableres et større træ, som fremstår solitært og giver karakter til området. Det kan f.eks. være Eg (Quercus), Lind (Tilia), Løn (Acer) eller Bøg (Fagus).
9.6.9 For at skabe en karakter af skov i den sydlige del af delområde 4 skal der, som markeret på kortbilag 9, etableres en større gruppe af nåletræer, som f.eks. Lærk (Larix) og Skovfyr (Pinus sylvestris) kombineret med f.eks. Løn (Acer) og Bøg (Fagus sylvatica).
9.6.10 Det grønne fællesområde mellem delområde 1b og 1d skal have karakter af frugtlund. Der skal her plantes spiselige arter fra Malus- og Prunus-slægten.
9.6.11 Støjmur jf. §13 skal fremstå grøn med beplantning på lodrette sider.
9.6.12 I tilknytning til længdeparkering langs vejen, skal der i delområde 4 etableres vejtræer, som markeret på kortbilag 9. Vejtræerne skal være en blanding af arter, som f.eks Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), Seljerøn (Sorbus intermedia), Paradisæble (Malus ’Street parade’) og Fuglekirsebær (Prunus avium).
9.6.13 I delområde 6, skal der som angivet på kortbilag 9, plantes træer mod vej og boligbebyggelse i delområde 2e. Træerne skal sikre en blød overgang til det eksisterende boligområde nordfor lokalplanområdet. Træerne skal være af arterne Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Alm. Hæg (Prunus padus) og Alm. Hyld (Sambucus nigra).
9.6.14 For at markere overgangen mellem det nye boligområde i delområde 2b og nabo mod syd, skal der som angivet på kortbilag 9, etableres et 5 m bredt beplantningsbælte. Beplantningen skal fungere som fysisk og visuel adskillelse mellem det nye boligområde og nabo og bestå af arter som hvidtjørn, rødel, hassel, vildæble, seljerøn, avnbøg, fuglekirsebær, hæg og/eller slåen.
10.1.1 I forbindelse med terrænregulering og de tilknyttede bestemmelser, skal der tages udgangspunkt i de koter, der er angivet på kortbilag 6.
10.1.2 På boliggrunde må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn og ikke tættere på naboskel end 1 meter.
10.1.3 I det markerede område på kortbilag 6 må der uanset ovenstående foretages terrænregulering på op til +/- 0,75 m i forhold til det eksisterende terræn.
10.1.4 Terrænregulering på boliggrunde må ikke medføre at ekstra overfladevand ledes uden for matriklen.
10.1.5 I de fælles friarealer i delområde 2, 4 og 5 kan der efter princippet angivet på kortbilag 6, anlægges jordformationer med en maksimal højde på 1,5 m over omgivende terræn. Disse skal gives en naturpræget og organisk udformning som mindre bakkeformationer, der afsluttes i bløde kurver med en hældning på maksimalt 1:3.
10.1.6 I forbindelse med etablering af de lavere liggende områder til regnvandshåndtering kan terrænet reguleres med +/-1 m. Terræn på brinker mod midlertidige eller permanente vandhuller og områder til skybrudsikring må ikke anlægges med en større hældning end 1:5 og må ingen steder være dybere end 1 m.
10.2.1 I områder egnet til nedsivning, som angivet på kortbilag 10A, skal regnvand håndteres på egen grund. Det kan eksempelvis ske med individuelle LAR løsning eller fælles LAR-anlæg, som angivet på kortbilag 10B.
10.2.2 I delområde 4, skal der som angivet på kortbilag 10B etableres flere forsinkelsesbassiner udført som våde bassiner med permanent vandspejl (BAT-bassin), som skal kunne håndtere end 5-års regnhændelse.
10.2.3 Området som helhed skal kunne håndtere en 100 års regnhændelse.
10.2.4 I områder, der ikke er egnet til nedsivning, som vist på kortbilag 10A, kan regnvand bortledes til LAR områdets forsinkelsesbassiner angivet på kortbilag 10B.
10.2.5 Det skal sikres, at overfladevand ikke forurener grundvandet.
11.1 Der skal etableres belysning langs veje og parkeringsarealer og på stien benævnt X, Y og Z på kortbilag 5A. Stien skal være belyst med en maksimal afstand mellem lyspunkter på 32 m.
11.2 Belysning af vej, parkeringsarealer og sti nævnt i §11.1 skal bestå af mastebelysning, med en maksimal lyspunktshøjde på 4,2 m. Belysning have en bred spredning af lys, så mørkezoner undgås. Belysningen skal være afskærmet, således at det ikke generer omboende.
11.3 Belysning på øvrige fællesområder og stier kan ske som lav belysning i form af f.eks. pullerter. Lyskilder med samme belysningsfunktion skal dog være ens inden for hele lokalplanens område.
12.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder elskabe, el og varmepumper, samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller placeres så de ikke er synlige fra vej og fællesarealer. De kan f.eks. inddækkes i trækonstruktion og have perforeret metalgitter bemalet som de øvrige sekundære bygningsdele.
12.2 Større tekniske anlæg som f.eks. transformerstationer og pumpestationer skal indpasses i området og så vidt muligt skjules ved beplantning.
12.3 Såfremt beregninger eller målinger af støj fra varmepumper viser en overskridelse af Miljøstyrelsens grænseværdier, skal der etableres
yderligere støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. yderligere inddækning af støjkilderne.*
Ved lokalplanens udarbejdelse er de vejledende grænseværdier i et boligområde: Lr = 35 dB
12.4 Ledningsanlæg skal føres i jorden.
12.5 Området skal forsynes med fælles antenneanlæg, kabelnet og lignende signalanlæg.
12.6 Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende skal de dele af anlægget, som anbringes udvendigt på bygningen, placeres på tag og følge tagets hældning.
*) Varmepumper er underlagt miljøloven. Det betyder, at en varmepumpe skal overholde nogle støjgrænser ved naboen.
13.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal oprettes senest når halvdelen af boligenhederne er taget i brug. Ejendommen beliggende i delområde 1d er undtaget for dette.*
13.2 Grundejerforeningen er pligtig til at sørge for drift og vedligeholdelse af private fællesveje, fælles parkeringsplader, stier og grønne fælles arealer, herunder beplantning og belysning, samt fælleshus. Drift og vedligeholdelse omfatter tillige afvanding og oprensning af de i området integrerede overfladeløsninger og forsinkelsesløsninger til håndtering af regnvand, dog ikke eventuelle anlæg som ejes og driftes af FORS, Holbæk Kommune eller anden aktør.
13.3 Grundejerforeningen kan først overtage ansvar for fælleområderne når disse er etableret og godkendt af Holbæk Kommune jf. §14 Forudsætning for ibrugtagen.
13.4 Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter. Grundejerforeningens vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
13.5 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de anlagte veje, herunder parkeringspladser langs vej samt stier, LAR-løsninger og grønne fælles arealer, hvis ejer eller Holbæk Kommune kræver det.
13.6 Grundejerforeningen skal efter krav fra kommunalbestyrelsen sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
* Ejendommen i delområde 1d (matr.nr. 1dc, Jyderup By, Jyderup) er allerede en del af grundejerforeningen Blomsterengen og skal forblive i denne grundejerforening.
14.1 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal LAR anlæg i delområde 4 være anlagt jf. §10.2.
14.2 Ny bebyggelse til bolig i delområde 2a-e må ikke tages i brug, før parkeringsarealer, vejadgang, vendepladser og fællesarealer i det pågældende delområde er anlagt og beplantet i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
14.3 Ny bebyggelse til bolig i delområde 2e må ikke tages i brug før ny dobbeltrettede fællessti er etableret jf. udbygningsaftale tilknyttet lokalplanen.
14.4 Senest ved ibrugtagning af 70 % af den samlede byggeret i delområde 2 a-e skal fælleshus jf. §§3 og 5, stisystemer jf. § 7 og fællesarealer herunder legeområder og beplantning jf. §9 være anlagt for hele lokalplanområdet.
14.5 Mindre arealer inden for delområderne 2 a-e, som er nødvendige til brug for byggeplads og kørsel i forbindelse med færdiggørelse af den resterende del af bebyggelsen kan dog undlades. Sådanne arealer skal være anlagt senest et halvt år efter ibrugtagning af den sidste del af bebyggelsen inden for de nævnte delområder.
14.6 Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse til bolig, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj er overholdt, jf. lokalplanens § 8.2.
15.1 Den del af lokalplan 10-84, der omfattes af nærværende lokalplanområde aflyses.
15.2 Den del af lokalplan 11.16, der omfattes af nærværende lokalplanområde aflyses.
16.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må de ejendomme, der er omfattet af planen, efter planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
16.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan ske som hidtil. Lokalplanen medfører i sig selv ikke krav om etablering af de anlæg mv. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til det landsdækkende digitale register (Plandata).
16.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Lokalplan 11.23 Boligområde i Jyderup Nord er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 14. december 2022.