Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder

Efter planlovens § 16, stk. 2, skal redegørelsen angive om gennemførelse af lokalplanen er afhængig af tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelse.

I nogle tilfælde kan det være en god ide at oplyse om tilladelser fra Kommunalbestyrelsen/kommunen.

Det gælder f.eks. oplysning om, at der kræves tilladelse til etablering af dyrehold i en lokalplan for jordbrugsparceller - hvor grundejerne ellers kunne tro at det er umiddelbart tilladt. Se f.eks. lokalplan 18.03 - Bevarende landzonelokalplan for Soderup, side 11 - 12.

Hvis lokalplanen skal rumme en bonusvirkning (f.eks. erstatte en landzonetilladelse) skal det fremgå her, se. F.eks. lokalplan 18.03 - Bevarende landzonelokalplan for Soderup, side 11.

Andre emner kan være ophævelse af landbrugspligt, se efterfølgende, særlige tilladelser fra Vejdirektoratet (f.eks. ved tilslutning til veje eller vejbyggelinjer, hvor Vd er vejmyndighed), noget med jordforurening eller bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven

Ophævelse af landbrugspligt
Er arealet udlagt til landbrugsformål og forudsættes landbrugspligten ophævet for at den i lokalplanen beskrevne anvendelse kan realiseres, kræver dette en tilladelse efter landbrugslovens § 7.

(Se i øvrigt lokalplanvejledningen s. 90-91, afsnit 4.5.)

Reduktion af bygge- og beskyttelseslinjen (skriv den konkrete linje)

Realisering af lokalplanen forudsætter at Miljøstyrelsen vil reducere ???linjen. Kommunen ansøger Miljøstyrelsen herom i forbindelse med lokalplanforslagets offentliggørelse. Det er en forudsætning for at Miljøstyrelsen kan meddele tilladelse til reduktion, at reduktionen ikke vil være i strid med enten de landskabelige interesser eller andre naturbeskyttelsesinteresser, som ???linjen har til formål at beskytte. Desuden skal der være tale om en administrativ lettelse, dvs. at en række dispensationssager afløses af én afgørelse, en reduktion. Alternativt har kommunen mulighed for at meddele dispensation i de enkelte sager. I den konkrete sag er det vurderet, at der vil være tale om en administrativ lettelse, og at reduktionen ikke vil være i strid med landskabelige interesser eller andre naturbeskyttelsesinteresser, som den pågældende linje har til formål at beskytte.

 

(Husk følgende i forbindelse ansøgning til MST) I forbindelse med en kommunes anmodning om reduktion af ???linjen vil styrelsen bede om følgende oplysninger:

  • Begrundelse for anmodning om reduktion af ????linjen.

  • Beskrivelse af den påtænkte anvendelse af området.

  • (evt.) Redegørelse for den skov, der afkaster skovbyggelinjen, ejerforholdene for skove og skovejers eventuelle bemærkninger.

  • Kortmateriale der angiver både den eksisterende beskyttelseslinje og forløbet af den ønskede reducerede linje.

  • Redegørelse for internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arter iht. Habitatbekendtgørelsen.

  • Evt. øvrige forhold som vurderes relevante.

Kommunen skal før ansøgning om reduktion af skovbyggelinjen foretage en høring af den pågældende skovejer. I sager, der omhandler udarbejdelse af en lokalplan, kan høring ske i forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget.

I forbindelse med en anmodning om reduktion af skovbyggelinjen vil styrelsen vurdere, hvorvidt betingelserne for en hel eller delvis imødekommelse af ansøgningen er til stede.

Der udvises en vis tilbageholdenhed i forhold til at reducere skovbyggelinjen for områder, der er udbygget. Dette skyldes navnlig reglen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3.

Miljøstyrelsens afgørelser om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

 

Skriv her (og slet det med rødt bagefter)...