Statslig og regional planlægning
De statslige vandplaner
Lokalplanområdet er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). På den baggrund er lokalplanen omfattet af retningslinje 40 og 41 i de statslige vandplaner. De særlige drikkevandsinteresser har dog ikke medført særlige redegørelseskrav til lokalplanen, og der er heller ikke behov for at fastsætte særlige retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Dels fordi planlægningen vedrører et eksisterende boligområde, dels fordi boliger optræder på tilladelseslisten i de statslige vandplaner.
I OSD områder må arealanvendelsen ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse.
Der er ingen indvindingsboringer i nærheden af lokalområdet. Nærmeste vandværksboringer tilhører Mørkøv Vandværk og ligger ca. 600 m øst for lokalplanområdet.
Kommuneplan 2013-2025
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2015. Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde 12.B08. Området er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. Rammen giver mulighed for åben-lav byggeri med en bebyggelsesprocent på maks. 30 og anden byggeri med maks. 50. Byggeri må opføres i op til 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Eksisterende lokalplaner
Lokalplan nr. 12.05 erstatter en del af lokalplan nr. 40-13 fra 1979.