Borgerinddragelse
I forbindelse med igangsætning af lokalplanudarbejdelsen, blev der afholdt fordebat 20. december 2018 - 21. januar 2019. Et informations- og idémøde blev afholdt den 15. januar 2019, med ca. 30 deltagere.
I forfasen blev følgende emner/bemærkninger fremført. som har været med til at kvalificere planens indhold:
- Overnatning ved stævner - Lokalplanen skal fastsætte bestemmelser for ophold og overnatning på arealet.
- Parkeringsbehov - Lokalplanen skal sikre, at tilstrækkelige parkeringsarealer udlægges til de nye formål.
- Vandboringer - Lokalplanen skal sikre at afstandskrav mv. overholdes, samt fremhæve at området er nitratfølsomt, boringsnært beskyttelsesområde.
- Placering af bygninger op ad skov - Lokalplanen skal tage højde for, at egetræerne i skovbrynet kan blive høje og kaste skygge, samt fælde blade, på bygninger tæt på skel.
Lokalplan 12.08 og kommuneplantillæg nr. 19 har været sendt i offentlig høring i 8 uger fra den 27. november 2019 - 24. januar 2020. Under den offentlige høring blev der afviklet et borgermøde. Mødet foregik den 14. januar 2020. Du kan læse referatet fra mødet her
Behandling af høringssvar
Administrationen har ikke modtaget nogle høringssvar i forbindelse med fordebatten eller den offentlige høringsperiode.