I henhold til lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er lokalplanens formål:
1.1 at sikre, at området anvendes til tæt-lav boligbebyggelse.
1.2 at fastsætte retningslinjer, der sikrer at den nye bebyggelse udformes og opføres i harmoni med områdets
karakter.
1.3 at sikre gode parkerings-, adgangs- og opholdsarealer.
1.4 at sikre etablering af en offentligt tilgængelig cykel- og gangsti, således at der sikres sammenhæng med de omkringliggende områder.*
*OBS. Den eksisterende lokalplan nr. 13.01 udlægger et areal i 3 meters bredde til en offentligt tilgængelig cykel- og gangsti med belægning i asfalt og nedadrettet mastbelysning med et armatur på 5 m. Da det ikke vides hvornår tilstødende arealer byudvikles stiller denne lokalplan kun krav om arealudlæg på 3 m med belægning i slotsgrus, stenmel eller anden fast permeabel belægning.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 2. Lokalplanområdet omfatter matrikel nr. 2b, Nøkkentved By, Mørkøv.
2.2 Lokalplanområdet udgør ca. 2,3 hA. Hovedparten af lokalplanområdet er beliggende i byzone. Med denne lokalplans endelige vedtagelse overføres hele planområdet til byzone.
2.3 Lokalplanområdet opdeles, som vist på kortbilag 5, i delområderne; A, B og C.
3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fællesarealer.
For Delområde A gælder:
3.2 Delområde A må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse med tilhørende fælles faciliteter og fælleshus, fælles friarealer, brandveje og stier, samt sekundære småbygninger, såsom affaldsskur og overdækket cykelparkering.
For Delområde B gælder:
3.3 Delområde B må kun anvendes til fælles friarealer, veje, stier og parkering, samt sekundære småbygninger, såsom affaldsskur og overdækket cykelparkering.
For Delområde C gælder:
3.4 Delområde C må kun anvendes til et rekreativt område med stiforløb og aktivitets- og opholdsmuligheder.
3.5 Der skal etableres et regnvandsbassin til opsamling af regnvand med en placering som vist på kortbilag 5.
I tilknytning til regnvandsbassinet kan der etableres mindre bygninger og anlæg til tekniske formål, f.eks. pumpestation.
4.1 Området må ikke udstykkes yderligere.
5.1 Bebyggelse skal placeres i mindre klynger, og placeres i afbrudte rækker af maksimalt 5 boenheder, som skal vinkles i forhold til hinanden i henhold til princippet vist på kortbilag 5.
5.2 Bebyggelsesprocenten må maksimalt udgøre 30.
5.3 Bebyggelse må maksimalt opføres i én etage med udnyttet tagetage, evt. med kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn. Bygningsdybden må ikke overstige 11 meter.
5.4 Hovedadgangen til boligerne skal så vidt muligt orienteres mod det fælles grønne friareal.
5.5 Mindre bygninger, såsom skure og udhuse, må maksimalt opføres med en bygningshøjde på 3,5 m.
5.6 Tekniske anlæg til områdets forsyning med vand, el og kloak skal indpasses i området under hensyntagen til nabobebyggelse.
6.1 Facader skal udføres i teglsten, teglspån, natursten, naturskifer eller med træbeklædning.
Teglfacader skal fremstå i blank mur med teglsten i røde, gule eller brune nuancer eller med filset eller pudset overflade i jordfarver eller en blanding heraf med sort eller hvidt.
Træfacader må ikke fremstå som bjælkehytter af rundtømmer el.lign., og skal fremstå i træets naturlige farve eller i jordfarver eller en blanding heraf med sort eller hvidt.
6.2 Tage skal udføres som tage med ensidig taghældning eller som symmetriske sadeltage uden valm.
Taghældningen må ikke overstige 55 grader. Tage skal beklædes med teglsten i røde, gule, brune eller sorte nuancer, galvaniseret stål eller stål i sorte nuancer, sort eller mørkegrå tagpap, naturskifer eller eternit. Tage skal afsluttes mod gavl uden udhæng og tag med teglsten skal lægges i mørtel mod gavl.
6.3 Der må ikke anvendes reflekterende materialer på tage og facader med undtagelse af vinduer og mindre glaspartier. Glansværdien for materialer skal være på 20 eller derunder.
6.4 På sadeltage må der opsættes facade- eller heltagskviste. Kviste skal tilpasses bygningens arkitektur og udformes, så de harmonerer med facadens opdeling og proportioner.
6.5 Vinduesrammer og døre skal fremstå med overflader af træ eller træ/metal.
Inddækninger, sålbænke og vinduesrammer skal i fremtræde i jordfarver eller en blanding heraf med sort eller hvidt og må ikke fremstå i blanke og reflekterende materialer. Vinduesrammer på ovenlys skal fremstå i mørke farver.
6.6 Ventilationsanlæg og lignende tekniske installationer placeres under hensyntagen til nabobebyggelse, se i øvrigt § 10.1.
6.7 Udvendige kabler og ledninger må ikke være ført, så de er synlige.
6.8 Skiltning, belysning og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur. Facadeskilte skal samordnes med den øvrige skiltning inden for samme facade, så der opnås en god helhedsvirkning.
Skiltning og flagning i reklameøjemed er ikke tilladt inden for lokalplanområdet.
Belysning af skilte skal være nedadrettet. Belyste skilte skal være afdæmpede og må ikke blænde, pulsere eller
blinke.
For mindre bygninger gælder:
6.9 Mindre bygninger, såsom skure og udhuse, skal udføres i teglsten, teglspån, natursten, naturskifer eller med træbeklædning.
Teglfacader skal fremstå i blank mur med teglsten i røde, gule eller brune nuancer eller med filset eller pudset overflade i jordfarver eller en blanding heraf med sort eller hvidt.
Træfacader må ikke fremstå som bjælkehytter af rundtømmer el.lign., og skal fremstå i træets naturlige farve eller i jordfarver eller en blanding heraf med sort eller hvidt.
6.10 Tage på mindre bygninger, såsom skure og udhuse, skal udføres som symmetriske sadeltage uden valm, flade tage eller tage med ensidig taghældning. Tage skal beklædes med teglsten i røde, gule, brune eller sorte nuancer,
galvaniseret stål eller stål i sorte nuancer, sort eller mørkegrå tagpap, naturskifer eller eternit.
Vegetationstag som sedumtag kan også anvendes.
7.1 Veje
Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Skolevej. Veje skal anlægges som private veje, og udlægges i princippet som vist på kortbilag 5.
Adgangsvej A-A og Adgangsvej B-B anlægges med kørebane i en mindst bredde af mindst 5 m, som skal befæstes med fast belægning som f.eks. asfalt eller belægningssten, og afgrænses med kantsten eller bånd i stål, granit- eller betonsten.
Indenfor Delområde A og B skal der sikres vendemulighed for renovationskøretøjer mv.
Brandveje, som ikke er en del af andre belagte arealer, skal etableres i plastarmeringsnet, græsarmeringssten eller lignende, så de fremstår så grønne som muligt.
7.2 Stier
For at sikre nem tilgængelighed til fælleshus, legeområde og køkkenhave skal der udlægges stier i det grønne fælles friareal i princippet som vist på kortbilag 5. Stier udlægges med en samlet breddetracé på minimum 2 meter, og med en minimumbelægningsbredde på 1 meter i permeabel belægning, som f.eks. grus eller knust tegl.
Der skal anlægges en offentlig tilgængelig cykel- og gangsti, sti A-A, med en minimumsbelægningsbredde på 3 meter i fast permeabel belægning, såsom slotsgrus eller stenmel, eller med belægning i asfalt. Stien skal mødes med den planlagte cykel-og gangsti i det tilstødende planområde i knudepunkterne, som vist på kortbilag 5.
7.3 Parkering
Der skal anlægges parkering svarende til 1,5 antal parkeringspladser pr. bolig.
Parkeringspladserne skal placeres indenfor Delområde B, og udformes som fællesparkering med parkeringslommer, i princippet som vist på kortbilag 5.
Parkeringsarealer skal etableres med en anden belægning end kørebanearealerne. Parkeringsarealer skal etableres med permeabel belægning, som f.eks. brosten, chaussesten, græsarmering el.lign.
Parkeringsarealer kan beplantes med træer jf. § 8.3.
7.3 Cykelparkering
Der skal anlægges min. 2 cykelparkeringspladser pr. bolig.
Cykelparkeringspladserne skal placeres samlet eller i mindre enheder i tilknytning til boligklyngerne, evt. som vist på kortbilag 3 og 5. Mindst halvdelen af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede.
8.1 Der udlægges privat fælles friareal som vist på kortbilag 5. Anlæg af ubebyggede arealer skal ske efter en samlet plan i henhold til principperne vist på kortbilag 5.
8.2 Det fælles friareal skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Arealet skal henligge som græsflade og beplantes således at det er velegnet til ophold. Minimum 10 % skal udlægges til legeområde.
8.3 Beplantning skal ske i form af græsklædte arealer med grupper af træer og buske, som med læ og rumgivende egenskaber kan bidrage til gode opholdsarealer. Beplantningen skal bestå af arter, som er naturligt forekommende i området, såsom eg, hvidtjørn, vild æble, fuglekirsebær, pil, småbladet lind og hassel. Dertil kan der inden for delområde A plantes frugttræer og -buske, samt etableres dyrkningsarealer til køkkenhave.
8.4 Hegn i skel må kun udføres som hæk eller levende hegn.
8.5 Terrænregulering skal ske med bløde kurver.
I delområde A må der inden for det fælles grønne friareal mellem boligerne, jf. kortbilag 5, ske terrænregulering med +/- 1 meter i mindre områder, der maksimalt udgør sammenlagt 1/3 af det grønne fælles friareal mellem boligerne. Denne terrænregulering skal udformes som små bakker eller volde, der med læ og rumgivende egenskaber kan bidrage til gode opholds- og legeområder.
Inden for delområde C kan der i forbindelse med anlæg af bassin, render og grøfter til overfladisk afledning af regnvand terænreguleres med +/- 1 meter i forhold til det eksisterende terræn for at sikre at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted.
Derudover må der inden for delområde A, B og C ikke ske terrænregulering ud over +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn og ikke nærmere naboskel end 0,5 meter.
8.6 Afledning af regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet. Der skal anlægges et regnvandsbassin med en placering, som vist på kortbilag 5. Bassinet skal udformes med flade brinker, maks. hældning 1:5. I forbindelse med bassinet kan der etableres anlæg, der er nødvendige for driften. Der skal sikres adgang til drift og vedligeholdelse af regnvandssøen.
8.7 De tekniske anlæg i området skal så vidt muligt skjules ved beplantning.
8.8 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
9.1 Der skal etableres belysning langs adgangsvej, parkeringsareal, samt stiforbindelser.
9.2 Belysningen må ikke virke blændende, og mastbelysning samt pullertbelysning skal udføres med nedadrettet lyskilde.
9.3 Belysning langs Adgangsvej A-A, ved parkeringsareal, samt langs cykel- og gangsti A-A, kan være mastebelysning i max højde på 5 meter.
9.4 I det grønne fælles friareal skal belysning udføres som pullertbelysning langs stier og ved opholdsarealer.
10.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur. Transformerstationer, elfordelingsskabe, samt teknikskab og nedgang for pumpebrønde skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.
10.2 Ledninger skal føres i jorden.
10.3 Området skal forsynes med fælles antenneanlæg, kabelnet og lignende signalanlæg. Der må som udgangspunkt ikke opsættes tv - og radioantenner, herunder parabolantenner på bygninger. Parabolantenner med en diameter mindre end 1 m kan dog tillades opstillet på terræn efter nærmere anvisning.
10.4 Renovationsbeholdere skal placeres i mindre bygninger eller skal placeres og afskærmes, således at de syner mindst muligt og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter.
10.5 Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende skal de dele af anlægget, som anbringes udvendigt på bygningen, tilpasses bygningens form og følge tagets hældning.
12.1 Da området ikke må udstykkes er der ikke krav om etablering af grundejerforening.
13.1 Inden ibrugtagning af bebyggelse skal den offentligt tilgængelige gang- og cykelsti, Sti A-A, Adgangsvej A-A og Adgangsvej B-B, parkeringsarealer og fælles friarealer være anlagt og beplantede. Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn og spildevand.
14.1 Lokalplan nr. 13.01 aflyses for så vidt angår denne lokalplans område, som anført i § 2.
15.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
15.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
16.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
16.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
16.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
17.1 Forslag til lokalplan nr. 13.02 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.2020