Borgerinddragelse

Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 18. november 2013 til den 17. januar 2014. Der blev afholdt borgermøde på Holbæk Bibliotek den 11. december 2013.
Der indkom 5 høringssvar i offentlighedsperioden. Høringssvarene omhandlede primært parkeringsforhold, forslag til disponering af området, udsigtsforhold og problemstilling relateret til vandstandsstigninger. Høringssvarene gav anledning til mindre redaktionelle ændringer samt en supplerende bestemmelse i § 7.3, således at kravet omkring etablering af udadvendte publikumsorienterede funktioner mod kanalerne fastholdes, men med tilføjelse om, at stueplankote kan hæves op til 1,2 m over gadeniveau, under hensyntagen til risiko for oversvømmelse. Dette ændrer dog ikke ved fastsat maksimal bygningshøjde. Endvidere blev foretaget en tilføjelse til § 10.3 vedrørende havnepromenaden, hvori det fastslås, at der ikke tillades kørende trafik udover ærindekørsel i mindre omfang.