Lokalplanens indhold

Med rammelokalplan 1.22 er de overordnede rammer og hovedstruktur for området defineret. Disse principper videreføres:

Hovedgreb
Langs havnebassinet udlægges et bredt promenadeforløb i sammenhæng med den allerede opførte bebyggelse. Havnepromenaden skal opfattes som en samlet flade, med en gennemgående belægning, der afslutter den nye bydels møde med vandet. Forløbet vil give et kig fra Strandmøllevej i øst til inderfjorden mod vest.
Øst for Brostræde og vest for Østre Havnevej reserveres arealer til kanaler/spejlbassiner. Herved sikres der bredde og plads til udsigt ved de primære forbindelseslinjer fra bymidten til havnen, så fjorden og vandets nærhed understreges og formidles til ”publikum” i midtbyen.
Isefjords Allé forlænges til Parallelvej, svarende til de allerede eksisterende forhold. Langs Havnevej udlægges et grønt bælte, som en forlængelse af det allerede anlagte i delområde C1. Store trækroner er tænkt at omslutte gaderummet, og danne overgang mellem den gamle bydel og den nye havnebydel.
Lokalplanområdet gennemskæres i nord-sydgående retning af to mindre veje, bestemt af sigtelinjer og kig mod fjorden fra den eksisterende bebyggelse syd for Havnevej. Sigtelinjerne giver visuelt forbindelse fra den eksisterende by til fjorden, og ophæver hermed den mangeårige barriere som erhvervsområdet har udgjort mellem byen og vandet.

Illustrationsplan

Bebyggelsesplan og anvendelse
Med dette hovedgreb opdeles området i 6 ”karreer” – hvoraf den ene ikke indgår i nærværende lokalplan, da den allerede er bebygget med den nye retsbygning. De resterende 5 karréer har grundstørrelser på mellem ca. 2.240 m2 og 6.040 m2. Karréerne udlægges til centerformål, herunder liberalt erhverv, restauranter, institutioner, boliger, plejeboliger, kulturformål, fittnes og lign. samt mindre butikker på maks. 200 m2 og et maksimalt samlet butiksareal på 600 m2.
Der udlægges i lokalplanen byggefelter ud fra de samme principper som ligger til grund for hovedgrebet i delområde C1, nemlig med parallelle stokke med gavlene orienteret mod havnebassinet. Herved sikres en sammenhæng i hovedstrukturen langs hele havnepromenaden.
Delområde C2 skal i højere grad end delområde C1 formidle overgangen fra etagehuse til den lavere eksisterende boligbebyggelse mod øst. Derfor foreskriver retningslinjerne for lokalplanområdet bebyggelse i 3 etager mod Havnevej og 4-5 etager mod havnen og fjorden, svarende til en etagehøjde lavere end ved udbygningen af etape C1.
Mod Brostræde og den nye kanal skal stueetagen udformes med facader, der giver niveaufri adgang til de offentlige opholdsarealer, og således bidrager til aktivitet og liv i kanalgaden. I den nordligste af disse parceller mod havnen, skal stueetagen forbeholdes publikumsorienterede erhvervsformål så som restauranter, caféer, evt. mindre butikker samt lignende erhvervsformål. Principsnit fra ”Designmanual for Holbæk Havn” anviser et bygningssnit der opfylder målsætningen for bebyggelse ved kanalgaderne.
Bebyggelse kan udformes som etagehuse eller som slanke rækkehuse i 3-4 gennemgående plan. Det tilstræbes, at facaderne ved deres udformning gives underdelinger, bygningsfremspring, altaner eller på anden vis tildeles rytme og variation, så de lange facaderækker brydes. Kanalhusene i Holland eller ”Kartoffelrækkerne” ved søerne i København kan nævnes som referencebilleder, der kunne skabe inspiration til nutid fortolkning.

Liv i havneområdet
Den tætte bymæssige koncentration i den nye bydel skal være med til at sikre det nødvendige grundlag for liv ved havnen. De rekreative og grønne offentlige områder i havneområdet tænkes i den samlede plan for hele havneomdannelsen primært udlagt på hagerne, beliggende uden for dette lokalplanområde. Blegstræde Hage og Ny Hage vil med tiden blive rekreative områder, udflugtsmål for såvel denne lokalplans område som for hele byen, bundet sammen af havnepromenaden.
Med placering af byggeri og rekreative aktiviteter på hagerne – skabes offentlige attraktioner, og offentlige udflugtsmål – i tæt sammenhæng med den off . badestrand og det eksisterende miljø omkring gl. havn – med lystbåde, færge og gamle værftsbygninger til kulturelle formål. Anlæg af byparker, – legepladser, grillpladser, boldbaner og mere rekreative parkagtige attraktioner tænkes placeret på Hagerne som oplagte udflugtsmål. Derudover tilstræbes en kobling til vandsportsaktiviteter, roning, udspring kajakpolo, bådudlejning etc.
Bystranden er bydelens første realiserede eksempel på et off . aktivitetsrum i havnen – Stranden har allerede vist sin berettigelse og samler mange besøgende
både egentlige badegæster og folk ude at gå tur. Mennesker bor og arbejder i de nye huse – og når den resterende del af havneområdet færdigudbygges – med et sammenhængende promenadeforløb langs hele havnefronten – vil det danne grundlag for mere liv i havneområdet. Det er vigtigt i den videre realisering, at der fastholdes de oprindelige planmæssige ideer om placering af kulturelle, rekreative og fritidsmæssige aktiviteter på hagerne – med
forbindelseslinjer via de vigtigste gader fra den eksisterende bymidte.
Butiks- og bylivet skal ikke flyttes fra den eksisterende by til havnen. Den eksisterende bymidte fungerer fint som bymidte på sine egne præmisser. Havnen er ikke en konkurrent, men et nyt tilbud, som skal supplere byens eksisterende profil, liv og aktiviteter. I havneområdet tilbydes, boliger, arbejdspladser og kultur- / fritidsaktiviteter. Butikker derimod kun i begrænset omfang.

Arkitektur
Arkitekturen i havneområdet skal være nutidig, med inspiration tydeligt hentet i de tidligere høje slanke industribygninger – med siloens høje slanke profi l og gavl mod fjordens vandspejl. En anden inspirationskilde har været havnen i Helsingborg. Målet er en tæt by med veldefinerede gaderum, som skår i bygningsmassen – med vandet og
horisonten for enden – og de langstrakte panoramaforløb langs havnekajen og Isefjords Allé. Pladserne i form af byparksagtige rekreative offentlige rum til udfoldelse på Hagerne.
Bebyggelse i området skal udformes i overensstemmelse med tidens arkitektur og lokal sammenhæng under hensyntagen til et harmonisk samspil med den øvrige bebyggelse på havnen og
havnemiljøet i øvrigt.
Ved valg af materialer til og indretning af bebyggelsen skal hensynet til høj kvalitet, god sundhed og lavt ressourceforbrug iagttages. Farvesætningen af bebyggelsens ydre skal respektere kravet om harmoni med den øvrige bebyggelse.

Parkering
Parkeringen inden for delområdet skal ske i konstruktion efter de samme principper som ved delområde C1 – nemlig med parkering i delvis forsænket p-kælder. Erfaringerne fra delområde C1 medfører, at der i delområde C2 skal ske en opnormering af kravet til antallet af p-pladser. Ved udformning af p- arealer i kælder/ stueplan skal indarbejdes krav til anvendelse og facadeudformning langs vejene, således at de lange lukkede forløb undgås. Principsnit for løsningen af p-problematikken – som den eksempelvis er udført ved Sluseholmen i København indgår i planens referencer.
Parallelvej i delområde C2 skal hæves til ca. kote 2.8 (DVR90), svarende til den koteændring, der er sket i delområde C1.

Sigtelinjer fra eksisterende by gennem ny bebyggelse til fjorden