Energiforsyning
Området elforsynes af SEAS/NVE www.seas-nve.dk
Varmeforsyning
Området ligger inden for kollektivt varmeforsyningsområde.
I Holbæk er der mulighed for naturgasforsyning fra DONG Energy
(www.dongenergy.dk). Der stilles krav om, at boligbebyggelse opføres minimum som lavenergibebyggelse klasse 2015.
Note*: Jf. planlovens §19 stk. 4 skal byrådet dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse.
Note**: Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.
Vandforsyning
Området forsynes med vand fra Holbæk vandværk, og ny bebyggelse forudsætter tilslutning fra ovennævnte vandværk.
Regn- og spildevand
Området er separatkloakeret. Spildevand ledes til det separate spildevandssystem.
Overfladevand ledes til regnvandssystemet. Der er i forbindelse med realisering af byggeri af retsbygningen på naboareal sket en flytning af en eksisterende
offentlig kloakpumpestation samt dele af det eksisterende offentlige
regnvandsledninger. Inden for nærværende lokalplanområde skal ligeledes ske flytning af eksisterende regnvandsledninger. Flytning af eksisterende ledninger skal ske efter anvisninger fra Holbæk Forsyning, og udgifter hertil afholdes af bygherre. Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet i ledningsnettet set i relation til forøgede befæstede arealer og klimaændringer. Ved ekstremt højvande kan forventes vand til terræn. P-kældre skal derfor klimasikres mod havvandsstigning.
Tilladelse til kloaktilslutning skal søges hos Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.
Affald og genbrug
Affald bortskaffes i henhold til ”Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald” samt ”Erhvervsaffaldsregulativ” for Holbæk Kommune.
Telekommunikation
Ny bebyggelse kan tilsluttes kabelnet, fibernet eller lignende fælles signalanlæg.