Borgerinddragelse

Projektmaterialet for ”Holbæk Havneby” blev præsenteret ved borgermøde på Holbæk Bibliotek, den 20.8 2015. Materialet har endvidere været udsendt i offentlig for-debat fra den 26.8.2015 til den 23.9.2015. Ved den indledende inddragelse fremkom bemærkninger primært vedrørende ønske om at sikre adgangen til de eksisterende aktiviteter ved beddingerne, opmærksomhed på samspil mellem nye boliger og aktiviteterne ved beddingerne samt bemærkninger omkring opmærksomhed på at skabe gode forbindelser gennem området for bløde trafikanter. Derudover blev stillet spørgsmålstegn ved, om den påtænkte anvendelse er den rigtige på dette sted, eller om der kunne placeres funktioner af mere offentlig karakter.
Planforslagene var dernæst udsendt i offentlig høring fra den 12.2.2016 til den 8.4.2016. Der blev afholdt offentligt møde i kantinen, Kanalstræde 2, den 17.3.2016, kl. 19.
Indkomne høringssvar og behandling heraf kan ses i infoboksen til højre.

Behandling af høringssvar

Efter udløb af den offentlige høringsperiode blev indkomne høringssvar samlet i et skema med administrativ vurdering heraf. Høringssvarene indgik i den endelige politiske behandling af sagen, og kan ses her: behandling af_høringssvar.pdf