Bæredygtighed

Holbæk Kommunens strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.

Byggeri og planlægning

Ny bebyggelse kan orienteres frit i forhold til verdenshjørnerne, hvilket giver mulighed for at udnytte fx sollyset aktivt i forbindelse med opvarmning og lysindfald.

Transport

Lokalplanen ligger i direkte tilknytning til offentlig transport ved Havnevej samt inden for en afstand af 500 m fra stationen. Fortætning af bymæssig bebyggelse inden for stationsnært område vurderes at være udtryk for en bæredygtig byudvikling relateret til transportbehov.

Ressourcer og miljø

Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Renovationsvæsenets regulativer. Der stilles ikke særlige krav til affaldsindsamling.

Sundhed og trivsel

Lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed til bymidtens handelsliv og kulturtilbud. Området ligger endvidere i sammenhæng med rekreative arealer ved Gl. Havn og ved Bystranden, med udsigt og adgang til fjorden.
De aktiviteter og anlæg som muliggøres med lokalplanen skønnes at ville bidrage positivt til lokalområdet. Planen vil i højere grad end ved nuværende forhold skabe mulighed for aktivitet langs sammenhængende gå og cykelture til fjorden fra den øvrige bymidte.
Ved omdannelse af området fra havnerelaterede erhverv til bolig- og centerformål medvirkes til at fjerne miljøbelastningen fra de tidligere erhverv, herunder støv- og støjgener, og derved generne for den eksisterende bymidte.