Lokalplanens indhold
Anvendelse
Lokalplan 15.07 giver mulighed for at udskifte det eksisterende asfaltanlæg, samt at ændre på anlæggets placering på lokalplanområdet.
Byggeri og tekniske anlæg
Asfaltanlægget vil som udgangspunkt være et nyt anlæg med genbrug af elementer fra en anden fabrik, samt enkelte dele fra den nuværende fabrik i Undløse. Genbrugselementer vil være færdigvaresiloer, bitumentanke, fillersiloer samt nyere posefilter og skorsten.
Produktionsanlægget vil blive flyttet til en mere nordlig placering indenfor det nuværende fabriksareal, bl.a. for at opnå en større afstand til nærmeste nabo. Der opføres en nye staklade og en ny kontorbygning. Herudover etableres en støjvold, for at mindske støjpåvirkningen hos naboen syd for asfaltfabrikken.
Asfaltværket vil efter udskiftning af det eksisterende asfaltanlæg bestå af følgende anlægsdele:
- Nyt blandetårn.
- Ny tørretromle med genbrugsdosering.
- Nyt doseringsanlæg for stenråvarer.
- Ny skorsten
- Færdigvaresiloer med samlet kapacitet på 500 tons, evt. udvidet med yderligere lagerkapacitet på 300-400 tons.
- Sugetræksblæser og filterudstyr.
- Bitumentanke.
- Fillersiloer fra eksisterende anlæg i Undløse. Fibertilsætning indbygges i samme konstruktion.
- Ny brovægt over terræn.
Det er planlagt at opføre følgende bygninger:
- Ny kontorbygning med blandekabine, vejekontor med plads til 3 entreprisemedarbejdere, fabriksleder, gæstekontor, frokoststue, mødelokale, toilet, depotrum, mv. bestående af 4 lejede pavilloner á ca. 30 m2, i alt 120 m2. Højden må være maks. 5 meter.
- Eksisterende værkstedsbygning nedrives og erstattes af ny hal med et areal på ca. 300-400 m2, som placeres samme sted som den eksisterende værkstedsbygning.
- Ny hal til genbrugsmaterialer (GMA) langs Overdrevsvejen på ca. 40 m x 25 m. Hallen opføres med delvist åbne sider.
Veje og stierFra Overdrevsvej er der en sydlig og en nordlig indkørsel til asfaltfabrikken. Den sydlige indkørsel er hidtil blevet benyttet som primær indkørsel til fabriksområdet, mens al udkørsel fra fabriksområdet hidtil er sket via den nordlige indkørsel. Ved etablering af det nye anlæg vil al ind- og udkørsel af tung trafik ske via den nordlige indkørsel. Indkørsel til Overdrevsvej skal ske fra den sydlige del.
Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og vil efter endelig vedtagelse forblive i landzone.