Energi og forsyning

Energiforsyning

Området elforsynes af SEAS/NVE.

Varmeforsyning

Planområdet ligger ikke i et område til kollektiv varmeforsyning.

Holbæk Kommune opfordrer bygherre og projekterende til at kontakte de respektive forsyningsvirksomheder og myndigheder tidligt i projekteringsfasen med henblik på koordinering, råd og vejledning.

Vand og spildevand

Planområdet forsynes med vand fra Undløse vandværk, og ny bebyggelse forudsætter tilslutning til ovennævnte vandværk. Vandforsyning skal ske i henhold til den til enhver tid gældende vandforsyningsplan.

I den gældende miljøgodkendelse fra 1997 er der givet tilladelse til udledning af overfladevand/regnvand fra befæstede arealer via et forsinkelsesbassin. Kun vand uden indhold af miljøfremmede stoffer må udledes til mosen.
Overfladevand fra virksomheden udledes via eksisterende forsinkelsesbassin. Udledningen sker til engareal på virksomhedens grund, hvor vandet over et stort areal løber/siver ned til en sø, som befinder sig ca. 75 m fra udledningsstedet.