Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens formål er:

2.1        at fastsætte områdets anvendelse til centerformål, offentlige formål og rekreative fritidsformål 

2.2        at fastsætte retningslinjer, for opførelse af nyt byggeri.

2.3        at fastlægge retningslinjer for trafikafvikling, vejadgang m.v.

2.4        at fastlægge offentligt tilgængelige stier og passager således at der sikres sammenhæng med det omgivende byområde.

 

3.1        Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1

3.2        Lokalplanområdet omfatter del af matrikel nr. 356a, 356ag, 356av, 356h og 356i, alle af Holbæk Bygrunde

3.3        Området er beliggende i byzone og forbliver i byzone.

4.1        Lokalplanområdet må anvendes til centerformål, herunder offentligt bytorv, kulturelle formål, liberale erhverv, restauranter, caféer, kultur- og serviceerhverv, herunder biograf og teater, foreningsformål samt boliger, med tilhørende parkering, tekniske installationer og servicearealer.

4.2        Området opdeles i delområder som vist på kortbilag 5.

4.3        Delområde A må anvendes til havnepromenade og offentligt torv, med tilhørende servicefunktioner, boldbaner og aktivitetsskabende installationer. Torvepladsen kan anvendes til lejlighedsvise events, havnefestival, open air filmforevisning, koncerter m.v. Byggefelt A1 må kun anvendes til markedsboder. Byggefelt A2 må kun anvendes til skure og servicefunktioner for de 4 husbåde ved Bryggen, med tilhørende p-pladser.

4.4        Delområde B må anvendes til centerformål, kulturerhverv, herunder biograf, med tilhørende servicefunktioner og parkering.

4.5        Delområde C må anvendes til centerformål, café- og restaurant formål, offentlige formål, foreningsformål, boligformål, kulturerhverv, herunder teater samt servicefunktioner for det tilstødende offentlige byrum. Inden for Byggefelt C3 må ikke opføres boliger.

4.6        Delområde D må anvendes til rekreative fritidsformål og foreningsformål, herunder sejlsportsaktiviteter, kajakklub m.v., med tilhørende servicefunktioner, bådeoplag og lignende.

4.7        Delområde E udlægges til adgangsvej og parkeringsformål.

5.1        Udstykning indenfor området skal ske i henhold til bebyggelsesplanens principper som angivet på kortbilag 5.

5.2        Arealer inden for delområde B, herunder matr.nr. 356ag samt vejareal, kan sammenlægges med matr.nr 356av, Kulturbiografen.

5.3       

5.4Udstykning af private fællesveje kan ske i henhold til principperne vist på kortbilag 5.

5.1         Udstykning indenfor området skal ske i henhold til bebyggelsesplanens principper som angivet på kortbilag 5.

5.2         Arealer inden for delområde B, herunder matr.nr. 356ag samt vejareal, kan sammenlægges med matr.nr 356av, Kulturbiografen.

5.3         Areal ved byggefelterne C1, C2 og C3 kan udstykkes som enkelt matrikler, og evt. underdeles i mindre matrikler.

5.4         Udstykning af private fællesveje kan ske i henhold til principperne vist på kortbilag 5.

For alle delområder gælder:

6.1        Ny bebyggelse skal opføres indenfor byggefelterne i henhold til kortbilag 5, jf. dog undtagelsesbestemmelser i § 6.11 og 6.12.

6.2        Endvidere kan inden for området indplaceres nødvendige teknikhuse m.v. til områdets forsyning, uden for de angivne byggefelter.

6.3        Bebyggelsesgraden inden for området reguleres ved de udlagte byggefelter, der må bebygges inden for de angivne rammer omkring maksimale etageantal, bygningshøjder og etageareal, under iagttagelse af krav efter anden lovgivning til brand, tilgængelighed og bygningsindretninger i øvrigt.

For delområde A gælder:

6.4        Bebyggelse inden for byggefelt A1 må maksimalt opføres i 1 etage. Ingen del af bygningerne må overstige en højde på 5 m målt fra terræn.

6.5        Bebyggelse inden for byggefelt A2 må maksimalt opføres i 1 etage. Ingen del af bygningerne må overstige en højde på 4 m målt fra terræn.  

 

 

For delområde B gælder:

6.6        Bebyggelse inden for byggefelt B1 må maksimalt opføres i 3 etager med en bygningshøjde, der ikke overstiger 12 m over færdigt terræn. Der må maksimalt opføres 2.800 m2 etageareal inden for byggefeltet.

 

For delområde C gælder:

6.7        Bebyggelse inden for byggefelt C1 må maksimalt opføres i 3 etager med en bygningshøjde, der ikke overstiger 12 m. Punktvis kan dog tillades større bygningshøjde op til 15 m, hvor nødvendige funktioner nødvendiggør dette, eksempelvis ved scenetårn etc. Der må maksimalt opføres 5.400 m2 etageareal inden for byggefeltet.

6.8        Bebyggelse inden for byggefelt C2 må maksimalt opføres i 3 etager med en bygningshøjde, der ikke overstiger 12 m. Der må maksimalt opføres 1.500 m2 etageareal inden for byggefeltet.

6.9        Bebyggelse inden for delområde C3 må maksimalt opføres i 1 1/2 etage med en bygningshøjde på maksimalt 6 m. Der må maksimalt opføres 300 m2 etageareal inden for byggefeltet.

 

 

For delområde D gælder:

6.10      Bebyggelse inden for byggefelt D1 må maksimalt opføres i 1 ½ etage med en maksimal bygningshøjde på 6 m.

6.11      Tilbygninger og ombygninger af øvrig eksisterende bebyggelse inden for delområdet kan ske uden for angivne byggefelter, med en maksimal bygningshøjde på 6 m, og inden for en maksimal udvidelsesramme på 50 m2 tilbygning til den enkelte bygning.

6.12      Inden for delområdet kan endvidere uden for byggefelter opføres mindre skure og udhuse med maksimal bygningshøjde på 3 m.

 

For delområde E gælder:

6.13      Der udlægges ikke byggefelter inden for delområde E, der forbeholdes adgangs- og parkeringsformål.

For delområde A

7.1        Bebyggelse inden for byggefelt A1 skal opføres som containerboder eller med proportioner svarende til skibscontainere.  Facader skal fremstå i stål, træ eller glas eller kombinationer heraf. Bygningskroppene skal opstilles frit eller sammenbyggede.

7.2        Bebyggelse inden for byggefelt A2 skal udformes som træbygninger, med facader i træ, der enten kan males i farverne rød, sort eller fremstå med træets oprindelige naturfarve. Tage skal udføres i tagpap i grå eller sort.

 

For delområde B gælder:

7.3        Bebyggelse inden for området skal udformes med et industrielt udtryk inspireret af biografbygningens oprindelige anvendelse som havnefrysehus. Facader skal fremstå i metal, træ eller glas, f.eks. stålplader i kombination med mere forfinede designmæssige detaljeløsninger omkring glasfacadepartier o. lign. Rumligt skal mulighederne for at opleve nærheden til vandet og evt. fjordudsigt udnyttes, ved placering af fællesarealer, ankomstarealer m.v. mod udsigten.

 

For delområde C

7.4        Bebyggelse inden for byggefelt C1 skal udformes i en nutidig arkitektur inspireret af områdets tidligere industrielle karakter, jf. bilag med inspirationskatalog. Facader skal fremstå med materialer i beton, tegl, metal, træ, eller anden let facadebeklædning i kombination med store glaspartier, der skaber åbenhed ud mod Filmtorvet. Bebyggelse skal disponeres så der skabes adgang og åbenhed dels til Filmtorvet mod vest og dels adgang til p-areal mod øst.

7.5        Bebyggelse inden for byggefelt C2 skal udformes i en nutidig arkitektur, der enten fortolker områdets tidligere industrielle karakter, eller den nordforliggende maritime bebyggelse, jf. bilag med inspirationskatalog. Facader skal fremstå med materialer i beton, tegl, metal, træ, eller anden let facadebeklædning i kombination med store glaspartier, der skaber åbenhed ud mod Filmtorvet.

7.6        Bebyggelse inden for byggefelt C3 skal udformes som træbygninger med saddeltag og med rødmalede træfacader. Hvis bebyggelse udføres som mindre enkeltstående enheder, skal gavlene orienteres nord / syd mod Finsings Plads.

Tage skal udformes med tagbelægning i sort eller grå tagpap. Vinduer, døre og mindre bygningsdele kan farvesættes i anden farve, som hvidmalede, grå, grønne eller sorte.

 

 

For delområde D

7.7        Bebyggelse inden for området skal udformes som træbygninger med saddeltag og med rødmalede træfacader.

7.8        Tage skal udformes med tagbelægning i sort eller grå tagpap

7.9        Vinduer, døre og mindre bygningsdele kan farvesættes i anden farve, som hvidmalede, grå, grønne eller sorte.

8.1        Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Parallelvej, fra Filmtorvet eller via Roedsvej

8.2        Den eksisterende private fællesvej ved Filmtorvet forlænges ud til Ny Hage. Der udlægges areal med en bredde på 2 m til etablering af fortov langs adgangsvejen Filmtorvets østlige side.

8.3        Fjordstien forløber gennem området som angivet på kortbilag 5.

8.4        Der udlægges ny stiforbindelse mellem byggefelt C1 og C2 med en bredde på 5 m. Stien anlægges så den kan anvendes til lejlighedsvis kørsel med tunge køretøjer til bådeoplagspladser i delområde D.

8.5        Der udlægges ny stiforbindelse mellem byggefelt C2 og C3 med en bredde på min. 3 m, der giver adgang fra Filmtorvet til muliggjorte servicefunktioner.

8.6        Der udlægges ny parkeringsplads på matr.nr. 356ag vest for Kulturbiografen med adgang fra krydset ved Isefjords Allé og Parallelvej. Eksisterende parkering foran biografen kan herefter afvikles, så dette areal overgår til torvedannelse, fredeliggjort for biltrafik, jf. kortbilag 5

8.7        Der udlægges ny parkeringsplads på matr.nr. 356h med adgang fra Roedsvej, til parkeringsforsyning for muliggjort anvendelse inden for byggefelterne i delområde C, samt til områdets almindelige parkeringsforsyning.

8.8        Der skal anlægges parkering inden for området svarende til:

1 parkeringsplads pr. 50 m² kulturerhverv, serviceerhverv, foreningsformål o.l.

1 parkeringsplads pr. bolig

9.1        Facadeskiltning skal ske i mindre skiltebånd eller med enkeltbogstaver/reliefbogstaver. Bogstavhøjden må ikke overstige 50 cm.

9.2        Upåagtet ovennævnte bestemmelse, kan udføres anden skiltning på kulturbygninger, biograf, teater m.v. såvel i form af påsatte felter med skiltning som ved bemaling af bygningen, eller lignende, der signalerer bygningens kulturelle indhold og specifikke funktion. Lysskilte, og belysning af skilte må ikke medføre genevirkninger for omgivelserne.

10.1      Filmtorvet udgør et stort, offentligt byrum og fungerer samtidig som friareal for hele lokalplanområdet.

10.2      Ved etageboligbebyggelse skal endvidere sikres minimum 10 % friareal inden for det enkelte projektområde. For såvel bolig som anden bebyggelse skal i videst muligt omfang indarbejdes mulighed for etablering af altaner, haver og tagterrasser for den enkelte enhed.

10.3                De fælles fri-/opholdsarealer skal ved tilplantning, tilsåning, befæstelse m.v. gøres egnede til formålet.

10.4      Der skal etableres hegn langs ny parkeringsplads ved Roedsvej mod syd. Hegnet kan udformes som grøn beplantning i kombination med træplantning og et fast hegn, der skal sikre naboer mod syd mod såvel støj- som lysgener.

10.5      Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal plantes på egen grund, mindst 0,30 m fra skel. Hegn skal etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn i en højde af maks. 1,5 m.

  1. 1 Udendørs belysningsanlæg ved stier skal udføres som nedadrettet belysning eller som pullertbelysning. Belysning på øvrige offentlige pladser og veje skal udføres, så der tilvejebringes tilstrækkeligt lys til at skabe tryghed, og sikker færdsel, uden at omkringliggende boliger får væsentlige lysgener herved.

12.1      Tekniske anlæg og installationer, herunder el­ og gas-skabe samt ventilation skal integreres i bygningens arkitektur. Installationer på tag skal afskærmes, så de ikke er synlige fra Filmtorvet, på en måde, så de fremstår som en integreret del af arkitekturen. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.

12.2      Ledninger skal føres i jorden.

12.3      Affaldssystemer skal placeres i mindre bygninger, eller afskærmes, således, at de ikke er synlige fra veje, stier og fælles friarealer og fremtræder tilpasset og underordnet områdets karakter i videst muligt omfang.

12.4      Solfangere, solpaneler, solceller og lignende solenergianlæg skal opsættes som en integreret del af bebyggelsen og må ikke give blændingsgener til naboer.

13.1      Det er en forudsætning for anvendelse til boligformål, at området udformes, så Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og støj fra virksomheder kan overholdes. Jf. anvendelsesbestemmelser i § 4 kan Filmtorvet anvendes til større events, der lejlighedsvis kan afstedkomme påvirkning udover vejledende grænseværdier.

13.2      Inden for lokalplanområdet er kortlagt jordforurening på vidensniveau V1. Der skal inden byggearbejde påbegyndes søges tilladelse efter jordforureningsloven. Holbæk Kommune er myndighed.

14.1      Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn- og spildevand.

14.2      Inden ibrugtagning af ny bebyggelse skal der etableres parkeringspladser jf. § 8.8 og de fælles friarealer skal være anlagt og beplantede inden for det enkelte delområde.

15.1                Lokalplan 1.40 aflyses i sin helhed og Lokalplan 1.22 samt Lokalplan 1.46  aflyses for så vidt angår den del, der sammenfaldende med denne lokalplans område, som anført i §3.

16.1      Der aflyses ikke servitutter med lokalplanen

17.1      Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.

 

17.2      Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.

18.1      Efter Holbæk Kommunalbestyrelses endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

18.2      Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til plandata.dk

18.3      Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

19.1               Lokalplan 1.54 er vedtaget endeligt af Kommunalbestyrelsen den 26.8.2020