Lokalplanområdet

Lokalplanområdet udgør ca. 2,2 ha og udstykkes fra matrikel nr. 1v Soderup By, Soderup. Lokalplanområdet er i dag markareal.

En mindre del af lokalplanområdet (det nordvestlige hjørne) er omfattet af lokalplan 5.1 Landzonelokalplan for Soderup Vest fra 2006. Formålet med lokalplan 5.1 er at bevare og styrke landsbymiljøet i Soderup Vest og samtidig muliggøre en mindre udbygning mod syd. Lokalplan 5.1 aflyses for det område, som ligger inden for indeværende lokalplanområde. Der medtages elementer af bestemmelserne fra lokalplan 5.1 i denne nye lokalplan, i forhold til placering og udformning af ny bebyggelse.