Borgerinddragelse

Planlægningen blev forelagt på et dialogmøde den 4. oktober 2007.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2007 var i forhøring i perioden 27. juni 2011 til 26. august 2011. Der blev afholdt offentligt møde om forslaget den 15. august 2011. Forslaget til kommuneplantillægget er sidenhen blevet indarbejdet i Kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune, der var i offentlig høring i sommeren 2013 og som blev vedtaget den 18. december 2013.

Det oprindelige lokalplanforslag var i offentlig høring i perioden 13. januar 2014 til 19. marts 2014. Der blev afholdt borgermøde på Sejergårdsskolen i Tølløse den 24. februar 2014. Holbæk Kommune modtog i alt 18 forskelligt lydende høringssvar i høringsperioden. Enkelte høringssvar gav anledning til mindre ændringer af det offentliggjorte forslag. Forslaget blev efterfølgende sendt til fornyet behandling i administrationen med henblik på at ændre områdets vejadgange.

Det reviderede lokalplanforslag inkl. forslag til kommuneplantillæg nr. 11 var i offentlig høring i perioden 20. november 2014 til 15. januar 2015. Der blev afholdt borgermøde tirsdag den 16. december 2014 kl. 19 på Sejergaardsskolen i Tølløse. Holbæk Kommune modtog i denne høringsperiode 8 forskelligt lydende høringssvar. Ingen af høringssvarene gav anledning til ændringer af det reviderede lokalplanforslag eller forslag til kommuneplantillæg nr. 11. Der er således kun foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne.

Lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg blev vedtaget i byrådet den 18. marts 2015 og blev offentliggjort den 27. marts 2015.

Behandling af høringssvar

Administrationen modtog 8 høringssvar i høringsperioden.

Du kan se behandlingen af høringssvarene her:

pdf 19_05_behandling af høringssvar.pdf (129.2 KB)