Bæredygtighed

Holbæk Kommunes strategi og handleplan for bæredygtig udvikling opstiller en række mål og indsatser for en bæredygtig udvikling, gennem nedsættelse af miljøbelastningen og bevarelse af biodiversiteten.

For at indfri disse mål er det bl.a. besluttet, at alle lokalplaner for nye boligområder skal stille krav om, at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse efter det enhver tid gældende bygningsreglement, og at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt. Planen er desuden vurderet i forhold til en række bæredygtighedsparametre, som beskrevet nedenfor.

Byggeri og planlægning

I lokalplanen stilles krav om lavenergibyggeri efter det enhver tid gældende bygningsreglement.

Transport

Lokalplanområdet ligger i direkte tilknytning til jernbanen mellem Kalundborg og København samt jernbanen mellem Tølløse og Slagelse.

Ressourcer og miljø

Affaldshåndtering skal ske i henhold til Holbæk Kommunes "Regulativ for husholdningsaffald".

Sundhed og trivsel

Lokalplanen sikrer, at ca. 30 % af området udlægges som fælles opholdsareal.

Tilgængeligheden til de omkringliggende stier, indkøbsmuligheder og offentlig transport er god.