Lokalplanområdet

Lokalplanområdet udgør ca. 0,8 ha, og er beliggende centralt i Tølløse, omkranset af eksisterende bymæssig bebyggelse, der dels består af boliger og dels af offentlige bygninger til eksempelvis skoleformål. Den eksisterende bebyggelse består af et hovedhus fra 1927, opført i røde mursten med hvidmalede vinduer i et symmetrisk, klassisk arkitektonisk udtryk. I umiddelbart sammenhæng med hovedbygningen er senere opført nyere tilbygninger mod nord. Tilbygningerne er i skala og materialevalg tilpasset det oprindelige hovedhus, om end de er udført med et lidt andet formsprog og med en anden nutidig detaljering. Bygningerne er beliggende ud til et grønt eksisterende haveareal, der har fungeret som have for beboere i plejehjemmet. Området er beliggende tæt på eksisterende skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og offentlig transport.

Luftfoto med afgrænsning af lokalplanområdet


Eksisterende hovedbygning, facade mod Tølløsevej


Bagvedliggende bygningslænger og haveareal