Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer) fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Det er lokalplanens formål at:

1.1 muliggøre indretning af boliger i eksisterende byggeri i form at tæt-lav- eller etagebebyggelse samt institutionsformål indenfor delområde A

1.2 fastlægge de overordnede retningslinjer for den fremtidige planlægning af delområde B

1.3 fastlægge principperne for fælles parkeringsareal, vej- og stistruktur

1.4 fastlægge principperne for fælles friarealer og beplantet støjvold

2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på Kortbilag 4, og omfatter matrikel nr. 4b og matrikel nr. 1i, Konstrup By, Ågerup

2.2 Lokalområdet er beliggende i landzone. Med den offentlige bekendtgørelse af kommunalbestyrelsens vedtagelse af planen, overføres lokalplanområdet til byzone

2.3 Lokalplanområdet er opdelt i delområderne, Delområde A og Delområde B, som vist på Kortbilag 5

For delområde A gælder:

3.1 Delområdet må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav og etagebyggeri samt institutionsformål i form af dag- og døgninstitution og lign. Dog ikke arrest, fængsel eller anden forvaring. Hertil tilhørende vejareal, parkering, fælles areal og støjvold

3.2 Institutionsformål må maks. udgøre 25% af eksisterende bygningsmasse, svarende til byggefelt 2 jf. kortbilag 5

For delområde B gælder:

3.3 Delområdet må kun anvendes til boligformål, tæt-lav og etagebyggeri, og tilhørende fælles friareal, parkering og støjvold

4.1 Udstykning af området skal ske efter lokalplanens principper jf. kortbilag 5

5.1 Fælleshus som angivet på kortbilag 5, m maks. opføres med en bygningshøjde på 5 m.

5.2 Små bygninger, som fx skure kan placeres i tilknytning  til eksisterende byggeri. Der må ikke etableres garager

 

For delområde A gælder:

5.3.1 Bebyggelsesprocenten for hele området fastsættes til 40

5.3.2 Bebyggelsen må opføres i maks. 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 m over terræn, under iagttagelse af krav efter anden lovgivning til brand, tilgængelighed og bygningsindretninger iøvrigt

5.3.3 Der kan opføres 20 m2 mindre bygninger såsom skure og udhuse, enten som fritliggende bygninger, som sammenbyggede med boligen eller som indbyrdes sammenbyggede bygninger. De nævnte bygninger må ikke opføres med en større højde end 3,5 m over terræn, og skal opføres indenfor egen grund

5.3.4 For Delområdet gælder, at tæt-lav boligerne som min. skal være 70 m2, og etageboligerne som min. skal være 50 m2

5.3.5 Fælleshus, som angivet på kortbilag 5, må maksimalt opføres med en bygningshøjde på 5 m

For delområde B gælder:

5.4.1 Ændret arealanvendelse til boligformål forudsætter nærmere lokalplanlægning med udgangspunkt i § 3.3

5.4.2 Nye anlæg skal holde en afstand af min. 10 meter til den § 3 registrerede sø

For delområde A gælder:

6.1 Eksisterende bygning som anvist på kortbilag 5 kan nedrives

For delområde A gælder:

5.1 Eksisterende bygninger skal ifm. renovering udføres i ens materialer og bygningstræk, så den samlede bebyggelse fremstår som en enhed

5.2 De to tilbyggede indgangspartier i eksisterende bygning 2, jf. kortbilag 5, kan nedrives

7.3 Tagmaterialer skal fremstå i tagsten i brune, sorte, grå eller røde nuancer. Der må ikke anvendes plast eller ståltage

7.4 Boligbebyggelsens facader skal fremstå med overflader i mursten, som blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade. Facadematerialerne skal holdes i røde, gule eller grå nuancer. Mindre partier i facaden skal fremstå i træmaterialer

7.5 Boligbebyggelsens facader i svalegange skal fremstå åbne eller lukkede med lyddæmpende glas

7.6 Små-bygninger som fx. skure skal udføres i træmaterialer. Tage må udføres i samme materialer som beboelsesbygningen eller tagpap

7.7 Der må ikke anvendes reflekterende materialer på tage og facader med undtagelse af solceller, vinduer og glaspartier. Glansværdien for tag- og facadematerialer må maksimalt være 20

7.8 Anlæg til indvinding af solenergi kan ophænges på eller integreres i tagflader i rektangulære felter. Ophængning eller integreringen af solceller og solfangere må ikke ske på facader

For delområde B gælder:

7.9 Udbygning af delområde B forudsætter nærmere lokalplanlægning med udgangspunkt i § 3.3

For delområde A gælder:

8.1 Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske ad eksisterende adgangsvej fra Roskildevej, som vist på Kortbilag 5

8.2 Parkering skal anlægges som fællesparkering, som vist på Kortbilag 5

8.3 Der skal anlægges min. 1,5 p-plads pr. bolig, og min. 1 p-plads pr. 50 m2 institutionsformål

8.4 Der skal anlægges min. 5 gæsteparkeringspladser

8.5 Stier indenfor lokalplanområdet skal sikre adgang til boligområdets grønne fælles friarealer, som vist på Kortbilag 5

8.6 Stierne skal være minimum 1,5 meter brede og befæstes med grus

 

 

 

9.1 Der må ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det naturlige terræn

9.2 Terrænregulering omkring den §3 registrerede sø skal ske i en afstandszone af min. 3 meter

 

For Delområde A gælder:

10.1 Der udlægges fællesareal, som principperne vist på kortbilag 5. Herunder stier, legeområde, træer og buske, klippede græsarealer mm.

10.2 Støjafskærmning mod Roskildevej og Holbæk motorvejen skal suppleres med beplantning. Beplantningen skal have skovkaratér og bestå af træer som overstandere med en underbevoksning af buske, der danner en tæt bund på min. 5 meters bredde. Træer kan være arter af Avnbøg (Caprinus), Paradisæble (Malus), Fyldt fuglekirsebær (Prunus Avium Plena), Småbladet Lind (Tilia Cordata). Underbevoksning kan være arter af Bærmispel (Amelanchier), Kornel (Cornus), Gedeblad (Lonicera), Ribs (Ribes), Klitrose (Rosa Pimpinellifolia)

10.3 Fælles parkeringsareal skal afskærmes af beplantning ud mod friarealerne, se principperne anvist på kortbilag 3. Beplantningen skal bestå af hårdføre buske på min 1,5 meters bredde

10.4 Affaldssystemer skal placeres med en maks. afstand til hoveddør på 60 m.

10.5 På de grønne fælles friarealer kan der etableres mindre legehuse samt tekniske bygninger til fælles formål, eksempelvis transformere m.v.

10.6 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag eller
parkering. Eksempelvis må opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet

For Delområde B gælder:

10.7 Der skal udlægges en afstandszone på 10 m. til den mindre § 3 registrerede sø. Afstandszonen skal holdes fri for bebyggelse, vej og parkering

10.8 Den § 3 registrerede sø skal ligge indenfor fælles friareal

11.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og gasskabe samt ventilation skal være indesluttet i bygningerne eller være en del af bygningernes arkitektur

11.2 Alle ledninger, herunder el-ledninger til udvendig belysning skal udføres som jordkabler

 

For begge delområder gælder:

12.1 Der skal etableres en beplantet støjvold langs hele det østlige skel med en højde på 4,5 meter, og med en placering som angivet på kortbilag 5

12.2 Det er en forudsætning for anvendelse til boligformål, at området udformes, så Miljøstyrelsen til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og støj fra jernbane kan overholdes

13.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når 25 % af tæt/lav ejendommene er taget i brug

13.2 Grundejerforeningen er pligtig at forestå drift og vedligeholdelse af private fælles veje, stier og friarealer herunder også beplantning og anlæg til regnvandshåndtering

13.3 Det påhviler grundejerforeningen selv at udarbejde foreningens vedtægter, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen

13.4 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de i §11 nævnte fælles friarealer

Boliger må ikke tages i brug før:

14.1 Tilslutning til kollektiv vand­forsyning, til varmeforsyning samt de fælles private og offentlige anlæg for spildevand er udført

14.2 Etablering af og tilslutning til fælles regnvandshåndteringssystem er anlagt

14.3 Etablering af støjafskærmning langs hele det østlige skel, inkl. beplantning er anlagt

14.4 Etablering af fælles friarealer, legeplads-/ aktivitetsareal samt stier er anlagt

14.5 Etablering af p-pladser jf. kortbilag 5 er udført

 

 

 

Efter endelig vedtagelse af indeværende lokalplan aflyses følgende servitut:

16.1 25.02.1956 nr. 936-21, dok. om oversigt mv.

16.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil

16.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen

17.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser

17.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK

17.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan