Servitutter
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget har en landinspektør udarbejdet en servitutredegørelse for matr.nr. 3cm Allerup By, Tuse og matr.nr. 1fk Ladegården, Holbæk Jorder. Servitutredegørelsen findes her
Ejer- og rådighedshaver har forpligtigelsen til at aflyse servitutter i nødvendigt omfang.
Nedenstående servitutter aflyses ikke af lokalplanen.
Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 3cm Allerup By, Tuse og matr.nr. 1fk Ladegården, Holbæk Jorder:
1) Dokument lyst d. 19.12.1926 nr. 911217-21 om facadelinje.
Bygninger som opføres på nuværende matr.nr. 3cm skal mod nord følge samme facadelinie som bygningerne på matr.nr. 3bl. Den tinglyste servitut respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
2) Dokument lyst d. 09.08.1935 nr. 911218-21 om byggelinjer.
Der må ikke opføres bygninger i en afstand mindre end 17.50 m. fra vejens midtlinje. Den tinglyste byggelinje respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
3) Dokument lyst d. 12.02.1938 nr. 3560-21 om vandværk.
Det påhviler ejendommens bygninger at betale årlig vandafgift. Påtaleberettiget er Allerup Vandværk.
4) Dokument lyst d. 10.02.1976 nr. 3939-21 om byggelinjer.
Byggelinjerne er beliggende i en afstand af 17.50 m fra vejens midte, hvortil der skal tillægges 1.5 gange en evt. højdeforskel + 1.0 m. Den tinglyste byggelinje respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
5) Dokument lyst d. 03.07.2012 nr. 1003689094 om forhold omkring el-anlæg mv.
Selskabet har ret til at anbringe el-anlæg med nødvendigt tilbehør, efterse, vedligeholde og udskifte kabelanlægget med tilhørende transformerstation samt ret til at sikre, at transformerstationen står frit og upåvirket af omgivelserne. Ejeren forpligter sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet over og omkring kabelanlægget, som lovgivningen til enhver tid foreskriver.
Byggeri, etablering af vej, terrænændringer, grubning, dræning, boring eller andet, hvor der er risiko for at skade kabelanlægget, og som udføres nærmere end 1 meter fra kabelanlægget (vandret afstand), skal anmeldes til Selskabet senest 8 dage før påbegyndelsen, hvorefter Selskabet for egen regning påviser eller - om nødvendigt - frilægger kabelanlægget.
Ved skovrejsning eller anden beplantning nærmere end 1 meter fra kabelanlægget, skal ejeren kontakte Selskabet med henblik på at aftale nærmere vilkår for etablering af beplantningen.
Ved fremtidige dræningsarbejder på ejendommen er Selskabet forpligtet til at afholde merudgifter forårsaget af kabelanlæggets tilstedeværelse, såfremt Selskabet inddrages i den forudgående planlægning.
Erstatning for skader opstået ved anlæggets etablering, vedligeholdelse, udskiftning eller fjernelse opgøres på grundlag af gældende landsaftale mellem Dansk Landbrug og Dansk Energi.
Påtaleretten tilkommer Selskabet. Selskabet kan uden samtykke fra ejerne af det/de ovennævnte matrikel/matrikler overdrage sine ledningsanlæg med tilbehør og sin rettigheder og pligter efter denne servitut. Selskabet kan desuden uden samtykke fra ejerne af det/de ovennævnte matrikel/matrikler tinglyse påtegning på denne servitut om skift af påtaleret.
Med hensyn til de på ejendommen hvilende servitutter og behæftelser af enhver art henvises til tingbogen. Deklarationen respekterer omprioritering og prioritering.
Når anlægget ikke bruges længere og ejeren anmoder herom, er Selskabet forpligtet til at aflyse deklarationen og fjerne anlægget.
Placering af elanlægget sker på det bevillingshavende elselskabs foranledning med hjemmel i elforsyningslovens offentligretlige forpligtelse til etablering af elforsyningsanlæg. Undertegnede lodsejer har givet tinglysningsfuldmagt til Selskabet og tillader, at Selskabet med fuldmagt tinglyser servitut svarende til denne aftale.
Servitutten er ikke i konflikt med lokalplanen. Påtaleberettiget er Andel Energi.
Følgende servitutter er lyst på matr.nr. 1fk Ladegården, Holbæk Jorder:
1) Dokument lyst d. 09.12.1926 nr. 911215-21 om facadelinje.
Bygninger som opføres på nuværende matr.nr. 3cm skal mod nord følge samme facadelinie som bygningerne på matr.nr. 3bl. Den tinglyste servitut respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
2) Dokument lyst d. 09.08.1935 nr. 911216-21 om byggelinjer.
Der må ikke opføres bygninger i en afstand mindre end 17.50 m fra vejens midtlinje. Den tinglyste servitut respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.
3) Dokument lyst d. 12.02.1938 nr. 3560-21 om vandværk.
På alle ejendommens bygninger påhviler forpligtigelse til at betale årlig vandafgift. Påtaleberettiget er Allerup Vandværk.
4) Dokument lyst d. 10.02.1976 nr. 3939-21 om byggelinjer.
Byggelinjerne er beliggende i en afstand af 17.50 m fra vejens midte, hvortil der skal tillægges 1.5 gange en evt. højdeforskel + 1.0 m. Den tinglyste servitut respekteres i lokalplanen. Påtaleberettiget er Holbæk Kommune.